”Ambitionen med oplægget er, at mennesker med psykiske lidelser skal have flere og bedre leveår, flere skal opleve accept og forståelse af deres psykiske lidelse, indsatserne skal være rettidige, tilgængelige og af høj kvalitet, og alle skal opleve, at deres forløb var veltilrettelagt og sammenhængende”, siger Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm.

Sundhedsstyrelsen: Psykisk syge behandles for dårligt

Mange mennesker med psykiske lidelser får alt for dårlig hjælp. Det vurderer Sundhedsstyrelsen, som i dag kommer med 38 anbefalinger til en kommende, samlet plan for psykiatrien, som regeringen kommer med til efteråret.

De 38 anbefalinger er indenfor fem fokusområder, men centralt i styrelsens anbefalinger står, danskere med psykiske lidelser skal hjælpes i deres nærmiljø - og langt tidligere, end de gør i dag. Anbefalingerne rummer nogle af de samme ord, som de fleste af sundhedsvæsenets aktører slår på tromme for i øjeblikket: Sammenhæng (mellem kommuner, praktiserende læger og sygehuse og mellem psykiatriske og somatiske afdelinger på sygehusene), tidlig indsats (også i kommunerne og hos praktiserende læger) og nærmiljø (også i kommunerne og hos praktiserende læger).

Selvom der er sket fremskridt gennem årene, er psykiatrien stadig et område præget af stor ulighed, mener styrelsen. Mennesker med psykiske lidelser får ikke behandling af samme kvalitet som patienter med fysiske sygdomme. Det betyder blandt andet, at psykisk syge lever op mod 20 år kortere end mennesker uden psykisk lidelse. Det skyldes både, at forekomsten af selvmord er ca. 20 gange større hos psykisk syge, bivirkninger ved psykofarmaka - men mest af alt fysisk sygdom. Mange psykisk syge får nemlig også andre lidelser, som de og sundhedspersonale måske ikke er så opmærksomme på.

Samtidig mener styrelsen, at psykisk syge tit mødes af fordomme, som både kan forværre deres sygdom og hindre dem i at indgå i sociale sammenhænge. Også det skal der rettes op på.

”Ambitionen med oplægget er, at mennesker med psykiske lidelser skal have flere og bedre leveår, flere skal opleve accept og forståelse af deres psykiske lidelse, indsatserne skal være rettidige, tilgængelige og af høj kvalitet, og alle skal opleve, at deres forløb var veltilrettelagt og sammenhængende”, siger Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm i en pressemeddelelse.

Styrelsen mener, at mange kunne undgå at havne i psykiatrien, hvis der var en bedre forebyggende indsats. Derfor lægger oplægget op til, at kommunerne kommer tidligt på banen, så der bliver sat ind med indsatser på et langt tidligere tidspunkt, end det sker i dag.

Samtidig skal de psykiatriske og de somatiske afdelinger på sygehusene blive bedre til at tænke hinanden ind og samarbejde om indsatsen, mener styrelsen.

Derudover skal der gøres mere for de patienter, der har behov for en massiv behandlingsindsats, og som ofte udsættes for tvang i forbindelse med deres behandling.

Anbefalinger drøftes

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby vil i dag drøfte anbefalingerne ved et rundbordmøde med relevante interessenter på området, som skal give inputs til den kommende psykiatriplan.

”Alt for mange danskere har behov for behandling i psykiatrien. Det er ikke optimalt, for livet leves for de fleste borgere i de vante omgivelser uden for sygehuset. Derfor skal der være fokus på forebyggelse og tidlige indsatser i psykiatrien, så borgerne gribes, inden der er behov for mere intensive indsatser på sygehusene. På den måde kan de bedre opretholde en hverdag med skole, arbejde, venner og familie,” siger Ellen Trane Nørby i en pressemeddelelse.

I efterårets plan for psykiatrien kommer børn og unge også til at fylde meget. Antallet af børn og unge i psykiatrien er steget med 45 procent i perioden 2010-2016. Derfor har regeringen sammen med satspuljepartierne besluttet at give cirka 214 millioner kroner til, at regionerne kan støtte kommunerne i at hjælpe børn og unge med psykiske udfordringer tidligere.

”Udfordringer i et barneliv skal ikke have lov at vokse sig så store, at der er behov for en intensiv behandling i psykiatrien. Børn skal have mulighed for at fordybe sig i skolen, hænge ud med vennerne efter skole og have det godt med familien. Derfor skal vi hjælpe børn og unge med ondt i livet tidligere og i deres nærmiljø, så behandlingen klares på mindst mulig indgribende måde,” siger Ellen Trane Nørby.

Hun mener, at der skal flere af den slags initiativer og tidlige indsatser i den kommende psykiatriplan.

Men det er ifølge ministeren også afgørende, at planen indeholder tiltag, som kan være med til at reducere brugen af tvang og genindlæggelser og øger indsatsen over for de danskere, der har det allerværst psykisk.

En række af Sundhedsstyrelsens anbefalinger bakker da også op om det. Sundhedsstyrelsen foreslår blandt andet, at der laves nationale standarder for den intensive indsats, og at der også er fokus på andre risikofaktorer såsom rygning, kost og fysisk aktivitet.

 

 


Sundhedsstyrelsens anbefalinger har 5 fokusområder:

1. Flere og bedre leveår for mennesker med psykiske lidelser
2. Større accept og forståelse af psykisk lidelse
3. Tidligere og mere tilgængelige indsatser
4. Højere faglig kvalitet i alle indsatser
5. Mere sammenhængende forløb for mennesker med psykiske lidelser.


Anbefalingerne indenfor fokusområde 1

  • Kommuner og regioner sætter mål for og udvikler forebyggelsestilbud vedrørende rygeafvænning, fysisk aktivitet, kost, alkohol og rusmiddelforebyggelse med fokus på, at mennesker med psykiske lidelser har brug for en særlig, tilpasset indsats.
  • Det sikres, at det sundhedsfaglige personale i kommuner, regioner og praksissektor har den nødvendige viden, kompetencer og redskaber til at opspore og forebygge risikofaktorer og ændre sundhedsadfærd hos mennesker med psykiske lidelser.

Anbefalingerne indenfor fokusområde 2

  • Regioner sikrer forankring og udbredelse af indsatser til at fjerne stigmatisering af mennesker med psykisk lidelse med udgangspunkt i hidtidige gode erfaringer fra psykiatrien og PsykInfo.
  • Kommuner sikrer forankring og udbredelse af indsatser til at fjerne stigmatisering af mennesker med psykisk lidelse med aktiviteter på tværs af velfærdsområder og i samarbejde med civilsamfundet.

Anbefalingerne indenfor fokusområde 3

  • Sammenhæng og kvalitet i den tidlige indsats i kommuner, regioner og praksissektor sikres med henblik på at kunne varetage tidlige indsatser til børn og unge med særlige behov, herunder børn og unge med psykiske lidelser eller tegn herpå.
  • Kommuner og regioner sikrer anvendelsen af stepped-care modeller til børn og unge med psykiske lidelser og sikrer implementering og udbredelse af Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer til børn og unge med ADHD, angst/depression og spiseforstyrrelse.
  • Regionerne sikrer anvendelsen af graduerede indsatser til voksne med lette til moderate psykiske lidelser.
  • Med udgangspunkt i eksisterende viden og erfaring udvikler regioner og kommuner relevante sundhedsfaglige indsatser, der er let tilgængelige for voksne med lette til moderate psykiske lidelser.

Anbefalingerne indenfor fokusområde 4

  • Der udarbejdes nationale, forpligtende kvalitetskrav for sundhedsfaglige indsatser i kommunerne til mennesker med psykiske lidelser.
  • Den socialfaglige og sundhedsfaglige indsats samtænkes og integreres på alle niveauer.
  • Regioner implementerer og anvender systematiske metoder til nedbringelse af tvang med udgangspunkt i de seks kernestrategier med særligt fokus på ledelsesinvolvering.
  • Kommuner implementerer tiltag, der styrker forebyggelsen af tvang og den tidlige indsats til mennesker med psykiske lidelser.
  • Regioner og kommuner implementerer tiltag, der styrker det tværsektorielle samarbejde om patienter med alvorlige psykiske lidelser, fx rådgivende funktioner fra regionen og fremskudte kommunale funktioner.
  • Regioner etablerer tidlige specialiserede indsatser til børn og unge med alvorlige psykiske lidelser eller svære former for selvskadende adfærd.
  • Regioner udvikler de stationære intensive indsatser for mennesker med alvorlig psykisk lidelse i både psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri. Der skal udarbejdes nationale standarder for den intensive indsats.
  • Sundhedsstyrelsen vurderer i samarbejde med Sundhedsdatastyrelsen og med inddragelse af regionerne, hvordan der kan udvikles en ny monitoreringsmodel for anvendelsen af tvang.
  • Der er fortsat fagligt fokus på udviklingen indenfor retspsykiatrien, herunder at få viden om og drøfte forhold af betydning for de faglige rammer, organisering og regulering af retspsykiatrien.
  • Regionerne styrker en systematisk og målrettet rekrutterings- og fastholdelsesindsats i psykiatrien via lokale karriere-, forsknings- og faglige udviklingsmuligheder og -tiltag.
  • Sundhedsstyrelsen igangsætter, i samarbejde med regionerne, en revision af den nuværende specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje.
  • Regionerne fastsætter, i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, mål for uddannelse af specialsygeplejersker i psykiatri.
  • Gode erfaringer med brug af specialpsykologer udbredes, og det bør overvejes om rammerne for specialpsykologernes virke i psykiatrien bør præciseres.
  • Det overvejes, om der skal udarbejdes nye nationale kliniske retningslinjer for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser, eller om de eksisterende retningslinjer skal opdateres.
  • Regioner og kommuner arbejder systematisk med databaseret kvalitetsudvikling og -opfølgning på baggrund af fastlagte indikatorer, herunder også for tværsektorielle forløb.
  • Regionerne styrker brugen af databaser i psykiatrien gennem kvalitetssikring af eksisterende og, hvor relevant, etablering af nye databaser med fokus på indsatser for både børn, unge og voksne.
  • Regionerne styrker kvalitetsarbejdet, herunder udviklingen af databaser, på praksisområder, både for psykologer, almen praksis og speciallægepraksis.
  • Kommuner arbejder systematisk med databaseret kvalitetsudvikling og - opfølgning, herunder udvikler indikatorer for den kommunale indsats.
  • Regionerne formulerer planer og målsætninger, som omfatter inddragelse af patienter og pårørende på alle niveauer fra den konkrete, individuelle behandling til strategisk udvikling af organisationer og samarbejdsformer på tværs af sektorer.
  • Gode erfaringer med brug af peers opsamles og udbredes i regionerne.
  • Med udgangspunkt i den nationale strategi Forskning til gavn for mennesker med psykiske lidelser fra 2015 fokuseres indsatsen for skabelse af ny viden og opbygning af nødvendig infrastruktur på tværs af fag og sektorer.


Anbefalingerne indenfor fokusområde 5

  • Regionerne implementerer fast og systematisk tværfagligt samarbejde omkring patienter med psykisk lidelse og somatisk sygdom med udgangspunkt i eksisterende gode erfaringer med fx teams.
  • Regionerne implementerer fast og systematisk samarbejde mellem de psykiatriske akutmodtagelser og de fælles akutmodtagelser omkring akutte patienter med multisygdom.
  • Regionernes stationære og ambulante funktioner integrerer indsatsen overfor patienter med multisygdom med udgangspunkt i eksisterende gode erfaringer.
  • Kommuner og regioner indgår aftaler i regi af sundhedsaftalerne om henholdsvis tidlig inddragelse af kommunen ved opstart af et behandlingsforløb, så kommunen kan igangsætte en indsats i borgerens nærmiljø, samt om tidlig inddragelse af regionen ved opstart af forløb i kommunen, og at der i både kommuner og regioner ved behov udpeges ansvarlige kontaktpersoner til at indgå i en koordinerende rolle med andre sektorer og forvaltninger omkring patientens/borgerens forløb.
  • Kommuner og regioner indgår aftaler i regi af sundhedsaftalerne om rådgivning og sparring fra børne- og ungdomspsykiatrien til kommunen.
  • Regionerne viderefører tværfaglige udgående teams med fokus på at understøtte koordination og samtidige indsatser mellem sektorerne.
  • Modeller for fælles organisering afprøves, og modellerne evalueres med henblik på at udbredes gode erfaringer til hele landet.
  • Lovgivningen på sundheds- og socialområdet revideres, så det bliver lettere for kommuner og regioner at indgå samarbejde med fælles organisering og dele data på tværs.
  • Brugen af den koordinerende indsatsplan gøres bindende og understøttes digitalt samt implementeres for flere målgrupper i psykiatrien, der har tværsektorielle forløb.

 

Tags: psykiatri, psykiatriplan

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk