Henrik Schmidt, som er overlæge på kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital og ekspert i behandling af modermærkekræft spår både adjuverende og neo-adjuverende behandling til at blive to store behandlingsformer i fremtiden.

Immunterapi rykker ind på flere niveauer i kræftbehandlingen

Immunterapi rykker ind på flere niveauer i kræftbehandlingen

Lægerne tror nemlig stadig mere på en særlig behandlingsmetode, der kaldes adjuverende behandling.

Det drejer sig om at man giver patienten medicin efter kræftoperationen som forebyggelse mod, at sygdommen dukker op igen.

På dette års store internationale kræftkongres i Chicago, ASCO, blev præsenteret flere lovende forsøg og studier, der underbygger de positive forventninger til adjuverende behandling.

Og en dansk ekspert spår, at adjuverende og neo-adjuverende (forebyggende behandling allerede inden operation) behandling bliver det næste store indenfor modermærkekræft – og indenfor kræftbehandling generelt.

I de seneste år har der været flere, store og bemærkelsesværdige gennembrud inden for den immunterapeutiske behandling af patienter med modermærkekræft (melanom) med spredning. Det har betydet, at der i dag er en markant forbedret overlevelse hos en gruppe patienter, som ellers lider af en ofte aggressiv kræftform, der tidligere har været vanskelig at behandle. I dag står behandlingen med immunterapi af modermærkekræft på flere måder som bannerfører inden for immunterapi-behandlingen generelt.

To lovende behandlingsformer

Internationale studier præsenteret på dette års store kræftkongres i Chicago – ASCO (American Society of Clinical Oncology), begynder nu at vise de første data på, at immunterapi ikke udelukkende har en potentiel kurativ eller livsforlængende rolle at spille, men også kan benyttes som forebyggende af tilbagefald, som såkaldt adjuverende behandling – eller endda som neo-adjuverende behandling, som er behandling inden radikal behandling (bortoperation af tumor) med henblik på at mindske tumor og reducere spredning.

Henrik Schmidt, som er overlæge på kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital og ekspert i behandling af modermærkekræft spår både adjuverende og neo-adjuverende behandling til at blive to store behandlingsformer i fremtiden.

”Studier har vist, at både immunterapi og målrettet (targeteret) behandling af patienter med spredning til lymfeknuder med stofferne dabrafenib og trametinib, øger overlevelsen efter operation og mindsker risikoen for tilbagefald. Hos de patienter, som har større regionale, lymfeknude-metastaser, undersøger man nu i flere studier immunterapi forud for operation – og der er faktisk set komplet svind af sygdommen hos flere patienter, inden de bliver opereret,” siger han.

Immunterapi er godkendt til adjuverende behandling af modermærkekræft i USA, imens godkendelsen er under behandling i EU.

”Forventningen er, at adjuverende behandling af modermærkekræft bliver godkendt i EU inden længe – og forsøgene må vise, om også den neo-adjuverende behandling på sigt bliver en godkendt behandling.  Men det er endnu for tidligt at udtale sig yderligere om,” siger Henrik Schmidt.

Halvdelen oplevede komplet respons

Derudover var der flere andre studier på dette års ASCO, der viste lovende resultater. Et især bemærkelsesværdigt studie beskrev, hvordan patienter med modermærkekræft, hvis sygdom voksede under behandling med et PD-1-antistof, havde overraskende gavn af at blive behandlet med pembrolizumab i kombination med lavdosis ipilimumab i 2.-linje.

1. linje behandling er det middel, patienterne først får, fordi lægerne har erfaring med, at det virker bedst. Virker det ikke, eller har det for store bivirkninger, kan man prøve 2. linje-behandling.

”Næsten halvdelen af patienterne oplevede respons – og af dem oplevede cirka 14 procent komplet respons. Sygdommen forsvandt fuldstændigt, og det rokker ved den ellers gængse opfattelse af, at hvis en type immunterapi først er givet i 1-linje uden effekt, så virker det ikke i 2-linje. Det gør det så altså alligevel. Det er fortsat meget tidlige data, og studiet omfatter kun 22 patienter, men i hvert fald ser det spændende ud,” understreger Henrik Schmidt.

Det medfødte immunsystem

Derudover var der på ASCO også fokus på, hvordan man gennem at give en kombinationsbehandling af pembrolizumab og SD-101, som modsat de velkendte immunterapier påvirker det såkaldt innate immunsystem – det medfødte immunsystem. Det pågældende studie viste overraskende gode resultater, omend de fortsat er på et tidligt stadie. Et andet studie undersøgte kombinationen af nivolumab med NKTR-314, som er en ny type interleukin-2 (’gammeldags’ immunterapi), som særligt skulle stimulere dræber-T-celler og de såkaldte ’natural-killer-celler.’

”Det er forskningsmæssigt interessant, at der i stigende grad bliver rettet fokus på det innate immunsystem. Dels stimulerer man en mere bred immunrespons, men man vil også ved brug af kombinationsbehandlingen være i stand til at sprede bivirkninger ud, så de bliver nemmere at tolerere for patienterne,” forklarer Henrik Schmidt.

 

 

Fakta: Hvad er adjuverende behandling?

  • Ordet ’adjuvare’ kommer fra latin og betyder at hjælpe.
  • Adjuverende behandling er en forebyggende behandling, man kan få, efter at man er blevet radikalt behandlet. Altså supplerende behandling, som tilbydes efter en operation, hvis der er mistanke om, at kræften har bredt sig. Adjuverende behandling er ofte medicinsk behandling og kan gives for at forebygge, at kræftsygdomme udvikler sig og vender tilbage.
  • Adjuverende behandling kan være strålebehandling, kemoterapi, antihormonbehandling, strålebehandling – eller immunterapi.
  • Den adjuverende medicin føres med blodet rundt i kroppen og vil slå de kræftceller ihjel, som eventuelt måtte være ført med blod- eller lymfebanen ud i kroppen (mikrometastaser).

 

Fakta: Hvad er neo-adjuverende behandling?

  • Det er behandling, man eventuelt får inden en operation. Det kan være kemoterapi, strålebehandling, antihormonbehandling eller immunterapi. Formålet med neo-adjuverende behandling er at mindske kræftknudens størrelse, så operation bliver mulig eller bliver lettere

 

 

Tags: Kræft, asco18

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk