Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Årets hotte emne for kræftlæger er præcisionsmedicin

Årets store kongres for kræftlæger, ASCO, finder sted i disse dage i Chicago og samler mere end 32.000 fagfolk indenfor kræftbehandling (onkologer) fra hele verden. Mere end 2.500 videnskabelige abstracts er blevet accepteret til præsentation på årsmødet, og yderligere 3.350 er accepteret til online-udgivelse.

Årets tema er præcisionsmedicin. Præcisionsmedicin kaldes også personlig medicin og indebærer, at blandt andet forebyggelse og behandling tilpasses den enkelte patients individuelle biologi og fysiologi.

”Præcisionsmedicin er evnen til at bruge patientens egenskaber, uanset om de er molekylære, kliniske eller histopatologiske, til at skræddersy det behandlingsregime, der ville være mest gavnligt for patienten. Præcisionsmedicin har fundamentalt ændret den måde, vi tænker på behandling af kræft. Hvis man ser på retningslinjebaseret behandling, forsøgte vi at finde behandling, der behandlede flertallet af patienterne. Med præcisionsmedicin forsøger vi at finde den bedste skræddersyede behandling til et repræsentativt sæt patienter,” siger James Lin Chen fra Ohio State University i en pressemeddelelse for årets ASCO.

Præcisionsmedicin er et voksende område, der også har sundhedsmyndighedernes bevågenhed. I 2015 tildelte daværende præsident Barack Obama eksempelvis 215 mio. dollars til forskning, der kan fremskynde biomedicinske opdagelser. 70 mio. dollars blev givet til National Cancer Institute til en øget indsats for at identificere gener, der driver kræft, og til at anvende ny viden til at udvikle mere effektive behandlinger.

I Danmark er opmærksomheden på præcisionsmedicin blandt andet kommet til udtryk ved, at regeringen og Danske Regioner i december 2016 lancerede en national strategi for personlig medicin. En central drivkraft for strategien er oprettelsen af et Nationalt Genom Center, hvis overordnede opgave er at skabe grundlag for udvikling af bedre diagnostik og mere målrettede behandlinger ved hjælp af genomsekventering.

ASCO har blandt andet vist sit engagement i området ved at lancere TAPUR-undersøgelsen (Targeted Agent og Profiling Utilization Registry) i 2016. TAPUR skal undersøge effekten af målrettede lægemidler til patienter med avanceret kræft, hvis tumorer har en eller flere genomiske varianter, som kan rammes med et lægemiddel. I slutningen af ​​2017 annoncerede ASCO yderligere udvidelse af undersøgelsen, som nu omfatter mere end 500 patienter og 16 behandlinger.

Informatik som vej til personlig behandling

Ifølge James Lin Chen er der sket en ”eksplosion i onkologiske data”, og praktiserende onkologer skal i dag kende til en enorm mængde af oplysninger. James Lin Chen mener, at onkologer bør lære at se på informatik som et middel til hurtigt at finde den mest hensigtsmæssige behandling for den enkelte patient. Dette er hovedfokus for en undervisningssession, som fandt sted fredag den 1. juni under ledelse af James Lin Chen.

I sessionen kom James Lin Chen blandt andet ind på, at brugen af ​​genomforskning ikke er det eneste voksende aspekt af præcisionsmedicin. På sessionen deltog også Somasundaram Subramaniam fra Swedish Cancer Institute om præcisionsmedicin i almen praksis samt Kimberly Shoenbill fra UNC School of Medicine om de etiske, juridiske og sociale konsekvenser af genomforskning i elektroniske patientjournaler.

Ved en anden undervisningssession under ledelse af ​​Philippe L. Bedard fra Princess Margaret Cancer Center i Toronto, diskuteredes værktøjer i klinikken, der kan hjælpe med at forstå heterogeniteten af ​​brystkræft, samt hvilke genomiske fremskridt, der er på vej på området.

Det har længe været anerkendt, at brystkræft er en heterogen (forskelligartet) sygdom, som traditionelt er blevet behandlet efter subtyperne hormonreceptor (HER)-positiv eller negativ brystkræft eller triple-negativ brystkræft. Udfordringen er nu at udvikle og teste nye stoffer i subtyperne eller sygdomme med sjældne mutationer, påpeger Philippe L. Bedard i sin session.

I den afsluttende del af sessionen fokuserede Philippe L. Bedard på, hvilke overvejelser der er relevante for kliniske forsøg med nye kræftlægemidler, ligesom han ser på nogle af de nye ændringer, og hvordan de kan være relevante for bestemte klasser af stoffer. F.eks. har forskere kendt til såkaldte PI3K-mutationer i nogen tid. De repræsenterer 30-40 procent af patienterne med HER-positiv sygdom. Første generations medicin, som kan hæmme PI3K, havde blandede resultater, men der er nye hæmmere på vej, som viser lovende resultater.

Philippe L. Bedard spår, at de nye hæmmere af P13K har potentiale til at blive det næste store område for lægemiddeludvikling, som vil introducere nye behandlingsmuligheder af patienter med disse mutationer.

Udnyttelse af big data og informatik

En tredje undervisningssession kom i går, søndag den 3. juni, og blev ledet af Victoria Meucci Villaflor fra Northwestern University.

I sessionen drøftede Victoria Meucci Villaflor nogle af de udfordringer og muligheder, der er forbundet med præcisionsmedicin til kræftpatienter. En af udfordringerne er den store mængde data, der er til rådighed i dag, og evnen til at sammenfatte disse data for at afgøre, om de gælder for en patient.

”F.eks. ved vi, at patienter, der har såkaldte c-Kit-ændringer i svulster i mavetarmkanalen eller kronisk myeloid leukæmi, kan behandles med et målrettet lægemiddel, mens patienter, der har spytkirteltumorer med samme c-Kit-ændring ikke nødvendigvis svarer på den samme type medicin. Selvom du måske har specifikke resultater blandt forskellige patientgrupper, reagerer alle ikke nødvendigvis på den samme type behandling,” siger Victoria Meucci Villaflor i en pressemeddelelse.

I sessionen vil ​Matthew Meyerson fra Dana-Farber Cancer Institute diskutere den rolle, som big data og informatik spiler i præcisionsmedicin, mens Amy E. McKee fra Food and Drug Administration (FDA) vil diskutere de udfordringer, der er forbundet med brugen af ’​små data’ såsom små forsøg eller off-label anvendelse.

På grund af de succeser, der har været med præcisionsmedicin på områder som lungekræft og modermærkekræft, er Victoria Meucci Villaflor håbefuld med hensyn til en mere udbredt brug af præcisionsmedicin.

”Vi har kun ramt toppen af ​​isbjerget. Vi skal arbejde sammen som et videnskabeligt fællesskab for at forsøge at flytte videnskaben fremad og se, hvor godt vi kan belyse, hvad der sker med de mange molekylære, protein-, genetiske og immunforandringer i de forskellige typer malign sygdom for at lære at behandle bedre og endda helt forhindre kræftformer,” siger Victoria Meucci Villaflor.

Tags: Kræft, asco18, præcisionsmedicin

Del artikler