Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Julie Lund fra Stofskifteforeningen fremhæver, at resultatet understreger behovet for at gentænke begrebet 'normalt stofskifte' og fokusere på individuel behandling frem for generelle referenceværdier.

Forskning har ikke påvist risici ved kombinationsbehandling for lavt stofskifte

Af Julie Lund, formand for
Stofskifteforeningen


Seks års danske studier i behandling af mennesker med lavt stofskifte har ført til spændende konklusioner om en omstridt kombinationsbehandling, som faktisk kan forbedre livskvaliteten for op mod 50.000 stofskiftepatienter, skriver Julie Lund formand for Stofskifteforeningen. Hun mener, at begrebet ’normalt stofskifte’ bør revurderes.

En kombinationsbehandling til behandling af for lavt stofskifte består af to syntetiske hormoner, T3 og T4. T4 er standardbehandling, men for en meget stor patientgruppe giver T4 vedvarende symptomer, som i mange tilfælde kan afhjælpes med et supplement af T3.

Gennem årtier har flertallet af læger imidlertid afvist at bruge T3, fordi det var påstået at give hjerte-kar-sygdomme og knogleskørhed. Denne påstand har nu vist sig at være grundløs.

Mangelfuld behandling for den enkelte

I studier, ledet af overlæge Birte Nygaard og professor Steen Bonnema, vises det endnu engang, at behandling af lavt stofskifte med stoffet T4 for mange mennesker er forbundet med nedsat livskvalitet og kognitiv funktion. Studierne viser også, at dette muligvis kan sættes i forbindelse med øget oxidativt stress i kroppen, selv efter normaliseringen af stofskiftet. 

Der har været hypoteser om, at den nedsatte livskvalitet skyldes genetiske forskelle blandt patienterne eller autoimmunitet mod skjoldbruskkirtlen. Men de nye studier konkluderer, at denne sammenhæng ikke kan påvises.

I Stofskifteforeningen er vi glade for dette resultat. Det bringer os tilbage til den åbenlyse forklaring: Manglende raskhed/livskvalitet skyldes mangelfuld behandling. Vi mener, at hele begrebet ’normalt stofskifte’ skal tænkes om igen, så man ikke ser på generelle referenceværdier for en hel befolkning, men på det konkrete hormonspejl, der er bedst for den enkelte patient i forhold til køn, alder og generelle helbred.

God effekt af kombinationsbehandling

Flere af studierne har påvist en god effekt på patienternes livskvalitet ved behandling med T4+T3. Der er en tendens i studierne til, at små studier på patienter, som har rapporteret en dårlig livskvalitet, viser bedre resultater end store studier, der omfatter en blandet gruppe af stofskiftepatienter. Ingen af studierne har påvist markante risici ved behandling med T4+T3.

Og dette er jo også et virkeligt positivt resultat. Dermed har vi fået aflivet myterne om risici for hjerte-kar-sygdomme og knogleskørhed ved kombinationsbehandling med T4+T3. Og vi har fået påvist, at patienterne med de værste symptomer, er dem, der har mest glæde af kombinationsbehandlingen. 

Nu appellerer vi til Sundhedsstyrelsen om at sikre, at alle patienter med vedvarende symptomer ved T4-behandling bliver tilbudt kombinationsbehandling – også i almen praksis! 

Studierne er gennemført som en del af den pulje fra Sundhedsstyrelsen på 17 millioner kroner, der blev afsat til forbedring af forholdene for stofskiftepatienter i 2018. Studiernes oprindelige formål var at undersøge, om anvendelsen af animalsk grisehormon (GT) havde bedre effekt på livskvaliteten end behandling med levothyroxin (T4) eller kombinationen T4 + liothyronin (T3). 

Men de oprindelige studier blev ikke gennemført, fordi Lægemiddelstyrelsen ikke ville godkende brugen af GT til forskning. GT benyttes i dag i behandlingen af 0,3 procent af patienter med lavt stofskifte. Derfor blev forskningsmidlerne i stedet brugt til to andre relevante forskningsprojekter samt en omfattende research, der har ledt til 10 internationalt publicerede artikler.