
Kim Brixen, lægelig direktør ved Odense Universitetshospital, er pludselig død.
Mindeord om Kim Brixen: Farvel til en enestående leder og et varmt menneske
MINDEORD. Kim Brixen, lægelig direktør ved Odense Universitetshospital og medlem af Medicinrådet, døde pludseligt 28. december. Han blev 67 år.
Det var med meget stor sorg, at vi modtog beskeden om, at Kim Brixen, lægelig direktør, pludselig gik bort lørdag den 28. december 2024. Kim blev dårlig fra morgenstunden og døde kort tid efter. Hans hustru var ved hans side, da han gik bort i hjemmet i Odense.
Hans bortgang efterlader et stort tomrum – både fagligt og menneskeligt, og vi vil alle savne Kim og hans sympatiske, ambitiøse og inspirerende væsen. Kim var et hjertevarmt og engageret menneske med en høj faglighed, som satte et tydeligt aftryk på os alle både professionelt og personligt.
Kims karriere var præget af en urokkelig dedikation til sit fag og et brændende ønske om at gøre en forskel for patienterne. Det var drivkraften, lige fra han blev uddannet læge fra Århus Universitet i 1984. I 1998 kom han til OUH som 1.reservelæge, og sidenhen blev han overlæge på Endokrinologisk Afdeling. Senere fik ledelsesopgaven endnu mere vægt, og han har bidraget markant til SDU’s, regionens og OUH’s udvikling – først som institutleder ved Klinisk Institut på Syddansk Universitet, og de sidste ti år som lægelig direktør på OUH. Gennem alle årene har Kim været drevet af en insisteren på faglighed, kvalitet og udvikling, og han har været med til at sætte et varigt præg på OUH, SDU og Region Syddanmark til gavn for både patienter og medarbejdere.
Særligt forskningsområdet havde en helt særlig plads i Kims hjerte. Han blev i 2010 udnævnt til professor i osteoporose, og gennem tiden har han været forfatter og medforfatter på over 200 videnskabelige artikler. Derudover har han været vejleder eller medvejleder for en række ph.d. studerende. Han var myreflittig, dygtig og ansvarsfuld i alt, hvad han foretog sig.
Kim var kendt som en idérig og visionær leder, der altid gik forrest og inspirerede sine omgivelser. Under hans ledelse blev forskningen på OUH løftet til nye højder med blandt andet flere eliteforskningscentre, og han vil blive husket for sit store udsyn både nationalt og internationalt. På OUH har han derudover haft en helt særlig rolle i udviklingen af de højt specialiserede områder, herunder på kræftområdet.
