Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

"Hvis udvalget politisk er blevet pålagt noget så alvorligt som at udarbejde konkrete modeller for aktiv dødshjælp og assisteret selvmord, men det ikke står tydeligt og entydigt i kommissoriet for udvalget, (...) hvem er det så, der egentlig vil gå denne vej, og hvem har ansvaret for det? spørger Lisbeth Riisager Henriksen.

Hvem står bag skjult dagsorden i regeringens udvalg om værdig død?

Debat

Lisbeth Riisager Henriksen
Cand.mag. og forfatter

To medlemmer af "Udvalget for en mere værdig død" har forladt udvalget og samtidig afsløret, at udvalget allerede nu arbejder på at opstille konkrete modeller for aktiv dødshjælp og assisteret selvmord. 

To medlemmer af regeringens "Udvalget for en mere værdig død" kritiserer udvalget for at have et "ufravigeligt" fokus på at opstille modeller for en mulig indførelse af aktiv dødshjælp og assisteret selvmord i Danmark.  

Det er læge Emma Helledie og sygeplejerske Jesper Grud Rasmussen. Derfor har de tirsdag 21. maj forladt udvalget, skriver Kristeligt Dagblad, som har interviewet de to nu forhenværende udvalgsmedlemmer.

Kristeligt Dagblad bringer også et åbent brev fra de to fratrådte medlemmer til udvalget og sundhedsminister Sophie Løhde (V). Her skriver de:

"Vores oplevelse er, at udvalget fra starten har haft et ufravigeligt fokus på at skabe konkrete modeller for aktiv dødshjælp og assisteret selvmord. Ikke med fokus på, om aktiv dødshjælp og assisteret selvmord overhovedet skal ind i sundhedsvæsenet med de konsekvenser, det vil have. Men derimod et fokus på, hvordan aktiv dødshjælp og assisteret selvmord kan implementeres i Danmark.

Vi mener ikke, at det er den opgave, som kommissoriet stiller. Det er ikke den opgave, vi takkede ja til at påtage os. Hvis det politiske formål var, at udvalget skulle levere konkrete modeller for, hvordan aktiv dødshjælp og assisteret selvmord kan implementeres i Danmark, skulle det naturligvis have stået fuldstændigt utvetydigt i det kommissorie, udvalget fik. Det står der ikke."

Ritzau har refereret historien i en citathistorie sent tirsdag aften.

Hvem har ansvaret?

Tak til Emma Helledie og Jesper Grud Rasmussen for at afsløre over for offentligheden, hvad der foregår, og for at tage offentligt afstand fra det! Det er simpelthen uhyggeligt, at man i udvalget har en dagsorden så lig den, statsminister Mette Frederiksen (Soc.) kom med i sin udmelding på folkemødet sidste sommer; uhyggeligt at man i udvalget end ikke har haft nogen reel samtale om, hvorvidt aktiv dødshjælp og assisteret selvmord overhovedet skal indføres i Danmark, men at man allerede arbejder med at beslutte sig for konkrete modeller for disse. 

Derudover er det vildt at erfare, at det samlede udvalg er uenige om fortolkningen af kommissoriet og deres opgave. 

Hvis udvalget politisk er blevet pålagt noget så alvorligt som at udarbejde konkrete modeller for aktiv dødshjælp og assisteret selvmord, men det ikke står tydeligt og entydigt i kommissoriet for udvalget, og man fortæller en helt anden historie til offentligheden, hvem er det så, der egentlig vil gå denne vej, og hvem har ansvaret for det? 

Er det en mundtlig instruks fra Mette Frederiksen og Sophie Løhde? Er det udvalgsmedlemmer, der har egne  dagsordner? Eller er det måske begge dele?

Størsteparten af udvalgsmedlemmerne blev jo håndplukkede, fordi de var for aktiv dødshjælp og assisteret selvmord. Det gælder for eksempel udvalgsformanden, sognepræst Kathrine Lilleør. 

Jeg håber, at pressen vil bide sig fast i denne sag og konfrontere statsministeren og sundhedsministeren med, om det i virkeligheden er deres egentlige dagsorden at springe "samtalen" over og gå direkte til at udarbejde modeller for aktiv dødshjælp og assisteret selvmord. Om udvalget arbejder på mundtlig instruks fra SVM-regeringen.

For det skylder regeringen at fortælle befolkningen. 

Men jeg håber også, at pressen vil konfrontere Kathrine Lilleør og de tilbageværende udvalgsmedlemmer med, hvad de har gang i, og få dem til at bekende kulør.

Gøgeungeretorik og stadige forringelser af hjælpen til mennesker med handicap

Det her er en dybt alvorlig og bekymrende udvikling i dansk sundhedspolitik, som vil få meget alvorlige konsekvenser for rigtig mange mennesker i fremtiden alene derved, at disse tanker og agendaer er blevet udtalt offentligt. Mange mennesker med handicap er for eksempel alvorligt bange for, at de i fremtiden ikke vil få tilbudt den nødvendige hjælp fra velfærdsstaten til at kunne leve et værdigt og inkluderende liv med handicap, men reelt kun vil få stillet et tilbud om aktiv dødshjælp eller assisteret selvmord.

Den frygt er blevet bekræftet gennem en årrække med et politisk klima, hvor gøgeungeretorik om mennesker med handicap (det specialiserede socialområde, det specialiserede skoleområde, førtidspension, fleksjob, sygedagpenge, kontanthjælp, dele af sundhedsområdet m.v.) er blevet normalsprog i den politiske debat. Jeg taler altså om retorik, hvor politikere konsekvent taler om nogle grupper af borgere fra handicapgruppen som store udgifter for samfundet og som nogen, der tager velfærd fra "de normale", altså almenområdet. Det gjorde f.eks. finansminister Nicolai Wammen 31. august 2023 på et pressemøde om regeringens forslag til en finanslov for 2024.

Den frygt er blevet uddybet efter, at socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (Soc.) på vegne af SVM-regeringen 2. maj indgik en politisk rammeaftale på handicapområdet med Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Det er en aftale, der de facto nedskriver retten til hjælp for mennesker med handicap fremover. 

En efterfølgende økonomiaftale mellem regeringen og KL på socialområdet 6. maj og et lovforslag om at udvide myndighedernes magtbeføjelser over for forskellige mennesker med handicap har kun fastslået alvoren af den fremtid, der kan vente mange af os, hvis vi bliver så handicappede, at vi behøver hjælp under socialloven. 

Mange kæmper allerede i dag en ulige kamp for at opnå den basale hjælp, som de har ret til ifølge lovgivningen. Retssikkerheden på området er ikke-eksisterende. Skrækeksemplet er mennesker med så store fysiske handicap, at de behøver døgnhjælp via BPA-ordningen (Borgerstyret Personlig Assistance). Her har en del kommuner i de seneste år frakendt personer, der i årevis har haft behov for sådan hjælp, denne hjælp, og nu er de virkelig på Herrens mark.

Samtidig begynder nogle af de samme tendenser at vise sig i sundhedssystemet og fra regionerne. 

Derfor vedrører "debatten" om aktiv dødshjælp ikke kun en lille gruppe personer, der allerede nu ønsker at få aktiv dødshjælp, men hele befolkningen. Den handler om menneskesyn og om de prioriteringer, som regeringen, Folketinget, regionspolitikerne, kommunalpolitikerne og alle de ansatte under disse regi træffer om vores alle sammens fremtidige muligheder for at færdes vel. 

Del artikler