Medicinalvirksomhederne tjener kassen, fordi politikerne ikke prioriterer borgerne

Politikerne bør sætte penge af til forskning i sundhed og forebyggelse, mener Torben Kjær. Hvis vi lader medicinalvirksomhederne stå for al forskning, må borgerne forvente et dyrere og mere skrabet sundhedsvæsen, fordi pengene går til industriens og ikke borgernes bedste, mener han.

Forskere og læger ønsker at finde nye effektive behandlinger til borgerne. Novo Nordisks kæmpeoverskud bekræfter dog, at industriens interesse er kommerciel, sådan er det. Til gengæld svigter politikerne ved ukritisk at underlægge sig den præmis.

Medicinrådet og Behandlingsrådet er nedsat for at prioritere effekt over for prisen. Alligevel argumenterer politikere for, at fælleskassen skal bruge en formue på at give tilskud til fedmemedicin, der er årsagen til Novo Nordisk rekordoverskud.

For 5-10 år siden forsøgte jeg at få interesse hos forskere for Quit Diabetes manual, som med simpel omlægning af kosten med mindre kulhydrat og mere fedt og protein hjalp patienter med type 2-diabetes til at tabe sig, og mange slap af med deres diabetesmedicin. Jeg forsøgte også at skaffe midler til organisationens studie for at vise effekt og langtidsvirkninger. Ikke en kat var interesseret.

Med sit guldæg, fedmemedicinen, kunne Novo Nordisk pludseligt erkende vægttab som det største behandlingspotentiale for type 2-diabetes, som Quit Diabetes i mere end 10 år havde forsøgt at få interesse for. Forskellen er interessevaretagelse og pris.

Udviklingen bør ses i et historisk perspektiv. Insulin er brugt til behandling af diabetes i 100 år, og selv om præparater og behandling som regel er blevet bedre, har forskningen de 100 år primært taget udgangspunkt i produktion af insulin. Nok er det en glimrende måde at regulere blodsukkeret, men mange diabetikeres følgesygdomme, som menneskeligt og økonomisk er det alvorligste, forhindres ikke med insulin.

Der skulle gå 100 år, før forskeren Eske Willerslev kom ind fra sidelinien og afdækkede vore forfædres genmutationer fra Yanmaya-folket, der for min 64-årige diabetes med stort set samtlige følgesygdomme pludseligt giver mening. Det har i årevis undret mig, at jeg trods et sundt liv med rigtig kost og masser af motion allerede fik blodpropper som 30-årig, at lægelige anbefalinger ikke virkede, og at jeg har pådraget mig alle de følgesygdomme – men jeg bliver ikke syg af vira, heller ikke COVID-19, selv om jeg ikke er vaccineret. Yanmaya-folket udviklede gener, der beskyttede mod vira, til gengæld angriber immunforsvaret kroppens celler, der kan være forklaring på både diabetes og følgesygdomme.

Forhåbentligt åbner Eske Willerslevs resultater forskeres og politikeres øjne for, at man måske skal tænke diabetesbehandling helt anderledes. Insulin vil stadig være nødvendigt, men eksempelvis dæmpning af immunforsvaret og metoder til at bevare de Langerhanske øers beskyttende fedtlag, der forsvinder hos diabetikere ifølge Willerslevs resultater, formentligt for at øge blodsukkeret på trods af sult, er måske fremtidens behandling ved tidlig indikation af diabetes.

Det kræver, at nogen betaler forskningen, hvor jeg har foreslået, at Folketinget over finansloven afsætter 100 millioner kroner årligt til forskning i forebyggelse, der ikke har industriens kommercielle interesse. Det er småpenge. Desværre uden politisk lydhørhed. Fortsætter man med at lade industrien alene sætte retningen, må borgerne forvente et dyrere og mere skrabet sundhedsvæsen, fordi pengene går til industriens og ikke borgernes bedste.