Ulighed i hjertelungeredning: Kvindelige førstehjælpsdukker er næppe en løsning

Mandlige patienter med blodprop i hjertet har ni procent større sandsynlighed for at modtage hjerte-lunge redning end kvinder. Vil kvindelige førstehjælpsdukker hjælpe på den ulighed, spørger Thomas Egesborg Pedersen, der er formand for Dansk Førstehjælpsråd,  der er paraplyorganisation for førstehjælpsorganisationerne i Danmark.

Ringer man 112 og fortæller om ondt i brystet og smerter, som stråler ud i en arm, er ambulancen hurtigt på vej. Hvis man i stedet ringer 112 og fortæller om smerter i maven og mellem skulderbladene, vil der i reglen ikke blive sendt nogen ambulance.

To helt forskellige symptombilleder, som begge kan være tegn på blodprop i hjertet. De klassiske symptomer, som hyppigst ses hos mænd, og de mere ukarakteristiske, som i del tilfælde ses hos kvinder.

Diffuse symptomer gør det svært at mistænke en blodprop

Forskning – blandt andet VIRGO-studiet – viser, at både lægerne, kvinderne selv og deres pårørende kan have svært ved at tolke symptomerne på blodprop hos en kvinde. En undersøgelse fra Hjerteforeningen viser, at ni ud af ti kvinder kender symptomerne for blodprop hos en mand. Men langt færre ved, at symptombilledet kan være anderledes hos kvinder.

Både lægerne og kvinderne selv mistænker sjældnere, at der er tale om et hjerteanfald, end hvis det gælder en mand. Når kvinders symptomer er mere diffuse, kan det være svært for førstehjælperen at mistænke en blodprop, og derfor erkender man det ikke, når hjertestoppet indtræffer. Skal vi gøre op med uligheden i hjerte-lungeredning, skal vi have større fokus på, hvordan en blodprop i hjerte kommer til udtryk hos begge køn.

Vil kvindelige førstehjælpsdukker hjælpe?

I Kristeligt Dagblad den 24. januar bliver der i artiklen ’Falder man om med hjertestop, er det en fordel af være mand’ opfordret til at bruge dukker med mere kvindelig anatomi på førstehjælpskurserne.

Spørgsmålet er, om det vil gavne og skabe mere lighed med en tydeligere repræsentation af den kvindelige anatomi i førstehjælpsdukkerne. Hvis vi tager fat på at differentiere, må andre forhold også tages i betragtning – for eksempel høj alder, etnicitet og overvægt, for her ved vi fra internationale undersøgelser, at ulighed i høj grad også spiller ind.

På førstehjælpskurserne er undervisningen konkret, enkel og universel med standardiserede instrukser for, hvordan førstehjælperen skal handle. Standardiseringen gælder også førstehjælpsdukkerne, der kun i begrænset omfang tager højde for, at alle mennesker er forskellige. Så lidt som muligt skal stå i vejen for at huske, hvordan man konkret skal træde til som førstehjælper.