Anders Kühnau (Soc.), formand for Danske Regioner kalder stigningen i medicintilskud til Ozempic for “meget stor og overraskende”.
Regionernes ’udgiftseksplosion’ rummer en hel del varm luft og tomme kalorier
Skrevet af Kristian Lund, chefredaktør for Medicinske Tidsskrifter, herunder Sundhedspolitisk Tidsskrift den . Skrevet i Kommentarer.
Regionerne oplever en udgiftseksplosion til medicintilskud, særligt på grund af stigende udgifter til diabetesmedicinen Ozempic. Dette skyldes både flere diabetespatienter og højere priser fra parallelimportører. Samtidig belastes regionerne af enorme momsbetalinger til staten, inklusiv 280 millioner kroner for Ozempic. Men hvorfor skal der betales moms på sundhed – og indimellem overlevelse?
”Pengene fosser ud af regionernes kasser, og det skyldes især stigende udgifter til diabetesmedicinen Ozempic.”
Alt tyder da også på, at regionernes udgifter til lægemidlet til type-2 diabetes nærmest eksploderer. Regionerne regner selv med en regning på 1,4 milliarder kroner i år. Og der er tale om et nyt pres. Ozempic blev lanceret første gang i 2018.
Anders Kühnau (Soc.), formand for Danske Regioner kalder stigningen for “meget stor og overraskende”.
”Konsekvensen er, at vi skal hente pengene ude på hospitalerne, der i forvejen er pressede. Det rammer i sidste ende patienterne, som må vente i længere tid,” siger han.
Sværere for patienterne
Denne situation lægger et særligt pres på Medicintilskudsnævnet, som er i proces med at anbefale, at Lægemiddelstyrelsen skal fjerne Ozempics generelle tilskud, sådan at det bliver sværere for patienterne at få økonomisk hjælp til lægemidlet. Forventningen er, at det vil få de praktiserende læger til at erstatte Ozempic med andre billigere, men brugbare produkter. De patienter, som ønsker at fastholde behandling med Ozempic, skal derefter selv betale – og så slipper regionerne jo.
Senest afparerede landets sundhedsminister Sophie Løhde (V) et spørgsmål fra pressen om regionernes anstrengte økonomi med at sige, at nu må vi se, hvad der sker med Medicintilskudsnævnets anbefaling vedrørende Ozempic – underforstået, at hvis Lægemiddelstyrelsen ender med at fjerne det generelle tilskud, så ændres spillereglerne og så lettes presset på regionernes økonomi.
Hvad er forklaringerne
Når udgifterne på den måde eksploderer, er der al mulig grund til at dissekere baggrunden, og så viser det sig, at en stor del af udgiftsstigningen i virkeligheden er varm luft og tomme kalorier.
Den allervigtigste grund til udgiftseksplosionen er imidlertid reel nok – antallet af danskere med diabetes stiger nemlig med overvældende kraft, i øjeblikket med 30.000 per år. Det er værd at huske på, når antallet af danskere, som får tilskud af regionerne til Ozempic, nu har rundet 90.000.
Men en anden tungtvejende grund til forøgelsen af regionernes udgifter til tilskudsmedicin er, at prisen er steget kraftigt i år. Prisstigningerne skyldes imidlertid ikke producenten, Novo Nordisk, men derimod parallelimportørerne, som i flere år har domineret handlen med netop dette lægemiddel (se f.eks. denne artikel).
Har udnyttet situationen
I 2021 og 2022 satte parallelimportørerne sig fuldstændig på dette marked med priser, som ligger langt under originalproducentens listepris. Men i 2023 har Ozempic været i restordre, og så har parallelimportørerne omgående udnyttet situationen til at sætte prisen op.
I 2021 og 2022 skulle apotekerne betale cirka 28 kroner for en daglig dosis (AIP) for parallelimporteret Ozempic – til sammenligning skulle apotekerne betale 34 kr. for Ozempic leveret af Novo Nordisk Derfor tog parallelimportørerne hele markedet (se medicinpriserne her).
Men i 2023 ændrede billedet sig totalt, da Novo Nordisk fik forsyningsproblemer med produkter baseret på semaglutid – idet semaglutid udover at være indholdsstof til Ozempic også er indholdsstoffet i den nye storsællert, fedmemedicinen Wegovy, og den situation har parallelimportørerne udnyttet til at sætte prisen op, så apotekerne nu skal betale over 50 kroner for en daglig dosis. Hvis apotekerne i stedet kunne få adgang til Ozempic fra Novo Nordisk, så ville prisen være det samme som i 2022, nemlig cirka 34 kroner for en daglig dosis. Uheldigvis for regionerne kan Novo Nordisk for tiden kun levere Ozempic svarende til 60 procent af markedet (tallene er oplyst af Novo Nordisk)
Derfor stiger regningen for Ozempic med i gennemsnit omkring 40 kroner – en samlet stigning i omkostninger for regionerne på 46 procent. Hele denne prisstigning ender i parallelimportørernes kasse – tomme kalorier.
Moms på livsvigtig medicin
Men derved slutter det ikke for de ellers så pressede regioner. Oveni mareridtet med parallelimportørernes priser, kommer momsen. Staten lægger nemlig moms ovenpå lægemidler til primærsektoren. I Danmark har vi ellers besluttet, at man ikke skal lægge moms på død og ulykke, så derfor lægges der eksempelvis ikke moms på begravelser. Der lægges heller ikke moms på medicin, som indkøbes af sygehusene. Men anden livsvigtig medicin som f.eks. Ozempic falder uden for disse kategorier, og derfor betaler regionerne intet mindre end 280 millioner kroner til staten alene for merudgifterne til Ozempic. Set fra borgernes og regionernes perspektiv er der altså igen her tale om tomme kalorier.
Nu går Anders Kühnau sandsynligvis og glæder sig til, at Lægemiddelstyrelsen ændrer tilskudsstatus for Ozempic. Det vil helt sikkert reducere regionernes udgifter til lægemidlet. Til gengæld vil mange danskere med diabetes vælge at fortsætte, og så skal de selv betale. Smart for regionerne. Til gengæld kan Sophie Løhde og finansminister Nicolai Wammen (Soc.) grine smørret – de beholder momsen, uanset om det er regionerne eller borgerne, som betaler.
I alt bruger regionerne otte milliarder kroner på tilskudsmedicin – en kæmpe udskrivning. Heraf går intet mindre end 1,6 milliarder kroner til moms, og de penge lander i statskassen. Staten har altså sin snabel dybt nede i regionernes pengekasse, og derved må regionerne fyre varme hænder for at kunne betale sin regning til staten.
Egentlig er det ufatteligt, at regionerne ikke protesterer.
Ja, faktisk er det ufatteligt, at danskerne finder sig i at skulle betale moms på deres sundhed – og indimellem deres overlevelse.
Sådan har det lydt fra regionerne igen og igen i år, senest i DR 6. november.