Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

"Vi bliver nødt til at have en diskussion i offentligheden om, hvorvidt Danmark skal være et middelmådigt land, når det handler om at ibrugtage nye, innovative lægemidler. Vi skal diskutere, om Danmark fortsat skal være blandt de lande, der bruger mindst på lægemidler," skriver Carsten Levin og Lisbeth Egeskov.

Vi bliver nødt til at have en diskussion om Danmarks nye position som middelmådig

Debat

Carsten Levin, formand for Dansk Myelomatose Forening
og Lisbeth Egeskov, redaktør Myelomatosebladet

DEBAT. Medicinrådet har afvist livreddende CAR-T-cellebehandling til patienter med myelomatose (knoglemarvskræft), selvom den har vist fantastiske resultater. Danmarks har været blandt de lande, der hurtigst tager nye behandlinger i brug, men meget tyder på, at det er slut nu. Det er en diskussion, der er alt for vigtig til at blive ignoreret, skriver to fremtrædende medlemmer af Dansk Myelomatose Forening.

Medicinrådet afviste onsdag 27. september at godkende Cilta-cel, en CAR-T-cellebehandling, som har givet fantastiske resultater i kliniske forsøg. Behandlingen blev afvist som standardbehandling til myelomatosepatienter uden andre behandlingsmuligheder med den begrundelse, at der er for mange bivirkninger - og at den i øvrigt er for dyr.

 

 

Dette til trods for, at Cilta-cel har givet mere end fem ekstra leveår til deltagerne i det første (af flere) kliniske forsøg. Og hvad angår bivirkningerne, er de faktuelt færre end ved for eksempel den standardbehandling, som gives til patienter under 70 år: Højdosis kemoterapi med stamcellestøtte.

De patienter, der nu kommer til at dø af deres sygdom i stedet for at få fem leveår mere, er patienter, som i forvejen har fået mindst tre tidligere behandlinger, og som er refraktære (reagerer ikke længere på behandling, red.) over for alle eksisterende godkendte standardbehandlinger. Det er mennesker, som nu fratages håbet om at leve ret meget længere.

Dansk kræftbehandling har ellers bevæget sig op i den absolutte verdensklasse gennem de seneste 20 år. Vi er gået fra at halte efter de nordiske nabolande til at være med helt i toppen. Det er en udvikling, der ofte tilskrives kræftpakkerne og den organisatoriske indsats på hospitalerne. Det bliver ofte glemt, at udviklingen i den medicinske behandling af sygdommene har haft en betydelig indflydelse på overlevelsestallene.

For os patienter er der ikke noget mere afgørende end at kunne få adgang til lige netop de behandlinger, der gør, at vi lever længere. Det har Danmark hidtil sikret ved at være blandt de lande, der hurtigst tager nye behandlinger i brug. Og som gennem mange fase 3-forsøg giver patienterne mulighed for adgang til innovative, eksperimentelle behandlinger. 

Nye behandlinger afvises 

Meget tyder på, at det er slut nu. Og at udviklingen kan tilskrives, at Medicinrådet er særdeles effektivt, når det handler om at prioritere medicinske behandlinger. De er gode til at sige nej. Det er i hvert fald vores oplevelse. En optælling af de ti behandlinger til knoglemarvskræft, som Medicinrådet har behandlet i sin levetid viser, at seks ud af ti behandlinger er blevet afvist.

Og ofte skal vi endda vente meget længe på at få en afvisning. Det kan ofte tage mere end et år. Omvendt har vi også oplevet, at behandlinger er blevet godkendt. En af de godkendte behandlinger var 1.053 dage om at tage turen fra indsendelse af ansøgning til færdigbehandling. Små tre år skulle patienterne vente på at kunne få en ny behandling. 

Det store behandlingshåb passer ikke til Medicinrådets metoder

Vi havde håbet på, at Medicinrådet ville sige JA til det helt store gennembrug indenfor vores sygdomsområde, nemlig den såkaldte CAR-T-celle behandling. Den indebærer, at man tager T-celler fra patienten og sender dem til et laboratorium, hvor man gennem genterapi monterer et protein på T-cellerne, som er i stand til at angribe kræftcellerne. Herefter opformeres T-cellerne, og de føres tilbage til patienten. Og resultaterne er vilde. For mange patienter kan en CAR-T behandling være helbredende. 

CAR-T-celler er også en behandling, der er 100 procent individuel. Og derfor er det ikke muligt at teste behandlingen ved at lave klassiske kliniske forsøg. Man kan ikke teste en behandling på hundredvis af patienter, når den udvikles individuelt til hver eneste patient. Det kan man godt tage højde for hos Det Europæiske Lægemiddelagentur. Men det kan Medicinrådet ikke tage højde for. Og derfor bliver CAR-T-cellebehandling afvist af Medicinrådet.

Danmark glider ned ad medaljeskammelen

Oplevelsen hos os patienter er, at vi stille og roligt glider ned ad medaljeskamlen. Vi går fra at være førende til at være middelmådige. Det sker i ly af fortællinger om, hvordan medicinudgifterne er helt ustyrlige. Fortællinger, der på ingen måde har bund i virkeligheden, hvor udgifter til hospitalsmedicin udgør en stadig faldende andel af sundhedsudgifterne. Og det sker, mens Folketingets sundhedspolitikere har skubbet ansvaret fra sig gennem vedtagelsen af syv principper for prioritering af dyr sygehusmedicin, som de tilsyneladende ikke går op i, om bliver overholdt. 

Vi bliver nødt til at have en diskussion i offentligheden om, hvorvidt Danmark skal være et middelmådigt land, når det handler om at ibrugtage nye, innovative lægemidler. Vi skal diskutere, om Danmark fortsat skal være blandt de lande, der bruger mindst på lægemidler. 

Vi kan også diskutere, hvad det betyder for uligheden i sundhed, når flere velhavende patienter i fremtiden tager til udlandet for selv at købe sig til effektive behandlinger, mens de fattigere danske patienter er overladt til et offentlige sundhedsvæsen, der kun tilbyder fortidens løsninger. 

Det er en diskussion, der er alt for vigtig til at blive ignoreret. Vi synes jo, at det er straf nok at have knoglemarvskræft. At vi ikke kan få adgang til fremtidens innovative behandlinger føles som en dobbeltstraf. Spørgsmålet er, om det også er politikernes ønske?




Del artikler