Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Henning Glerup er formand for overlægerne på Regionshospitalet Silkeborg. Overlægerne har et tip til politikerne i regionsrådet om, hvordan de vil kunne spare mange millioner kroner på sygehusene i hele regionen.

Overlægeråd i Silkeborg: Det betyder besparelserne for de enkelte afdelinger

Region Midtjylland vil spare 25–40 millioner kroner på Regionshospitalet Silkeborg. Overlægerådet på hospitalet ser i denne kronik på besparelsernes konsekvens på hver afdeling og konkluderer, at hospitalet ikke vil blive funktionelt og levedygtigt. Regionen kunne i stedet spare mange millioner, hvis Silkeborgs ordning om "Fleksible forløb" blev rullet ud i hele regionen, skriver de.

 

Debat

Henning Glerup, ledende overlæge – 
på vegne af Overlægerådet,
Regionshospitalet Silkeborg

I Region Midtjyllands "Aftale om Budget 2024" anføres det, at Regionshospitalet Silkeborg fortsat er en vigtig del af den midtjyske hospitalsstruktur. At Silkeborg fortsat skal være førende inden for innovation og fortsat være et attraktivt uddannelsessted. At der fortsat skal udvikles sammedagsudredning og –behandling. Der tales om et bevægeapparatscenter som bærende søjle i Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi skal fremover have fokus på at hjemtage patienter fra privathospitaler. Tilsvarende skal Radiologien hjemtage billediagnostik fra det private.

Det estimerede spareprovenu er 25–40 millioner kroner.

Sparekataloget medfører:

  • Lukning af alle medicinske senge
  • Lukning af intensiv afdeling
  • Radiologi skal fremadrettet være en ren elektiv (planlagt, ikke akut, red.) funktion 
  • Diagnostik Center skal fremadrettet være en ren ambulant funktion
  • Center for Planlagt Kirurgi sengeafdeling vil fremadrettet kun være åbne på hverdage fra mandag til fredag

I det følgende vil vi systematisk se på udfordringer i forhold til de foreslåede mål.

Diagnostisk Center (DC) – Medicinsk afdeling

I Udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg, som Region Midtjylland fik udarbejdet i 2021, blev det slået fast, at DC er regionens vigtige udviklingshospital, hvor vi især skal udvikle nye forløb, hvor man tilstræber at undgå indlæggelser og i stedet udvikler ambulante forløb af høj kvalitet og effektivitet. Hvis vi ikke har indlagte og akutte patienter, vil der ikke være et patientflow til denne innovationsproces. Videreførelse af Universitetsklinik for Innovative Patientforløb er derfor urealistisk.

Hvis alle sengepladser og akut indtag fjernes, vil det samtidig betyde, at man fjerner grundlaget for at videreføre de ca. 100 uddannelsesforløb årligt for yngre læger i deres vej imod at blive speciallæger.  Dette vil betyde, at DC potentielt mister alle yngre læge-stillinger til trods for, at vi er dokumenteret et af landets bedste uddannelsessteder. 

DC vil derfor fremadrettet være bemandet udelukkende med speciallæger, der kun har funktioner i ambulatorierne. Der vil derfor ikke være nogen vagthavende medicinsk læge på hospitalet, der kan tilkaldes, hvis en patient bliver dårlig eller får hjertestop.

Funktionen som speciallæge med udelukkende ambulant funktion vil ikke være attraktiv for yngre nyuddannede speciallæger, der ville få et dårligere CV ved ansættelse i Silkeborg uden sengeafdeling og akutte patienter. Der vil derfor opstå rekrutteringsproblemer, idet forventeligt kun ældre speciallæger som nærmer sig pensionsalderen potentielt vil være interesseret i ansættelse i DC.

I Silkeborg har vi udviklet "Fleksible forløb" for vores medicinske patienter med kendte kroniske sygdomme. Dette betyder, at patienter, der oplever forværring i deres tilstand, 24/7 har mulighed for at kontakte en sygeplejerske på relevant sengeafsnit og derefter tilbydes enten vurdering ved vagthavende medicinske læge og evt. indlæggelse eller tilbud om fremskyndet kontrol ved speciallæge i ambulatoriet. Dette har vist sig som en stor succes med henblik på at undgå utilsigtede indlæggelser og giver stor tryghed hos patienten. Ved indlæggelsen kan patienten ses af sin sædvanlige kontaktlæge, således at hurtig udskrivelse kan planlægges. Ved nedlæggelse af medicinske sengeafdelinger mister disse patienter denne mulighed og vil blive henvist til at kontakte vagtlægen og derefter indlagt på akutafdelingen i Viborg. Kontaktlæge-princippet mistes.

Intensiv afdeling

I aftaleteksten anføres, at 5,5 NISA senge skal flyttes til et andet hospital. Der anføres ingen begrundelse herfor. NISA senge er en specialiseret intensiv funktion (Neuro Stepdown senge), som er udviklet i tæt samarbejde med Hammel Neurocenter. Funktionen kræver specialekspertise, som er udviklet igennem 15 år. Der er mange udenregionspatienter, som er indtægtsgivende for Region Midtjylland. Det vurderes som en kompliceret proces at overføre funktionen til et andet hospital – en proces der uundgåeligt vil medføre tab af ekspertise.

Hvis Intensiv nedlægges, vil der kun være bedøvelse til operationer tilbage for anæstesilægerne at servicere. Dette vil uundgåeligt medføre rekrutteringsproblemer med anæstesilæger til Silkeborg. Samtidigt vil der ikke være nogen vagthavende anæstesilæge til at tilse patienter, der bliver akut dårlige eller får hjertestop. Man vil være i sådanne situationer være henvist til at ringe 1-1-2.

Billeddiagnostisk afdeling

Der lægges i aftalen op til en ren elektiv funktion. Dette vil for radiologerne betyde et meget mere rutinepræget arbejde, som er mindre attraktivt – og som forventeligt vil betyde problemer med at rekruttere speciallæger.

I Silkeborg er der en meget udbygget klinisk sparring imellem radiologerne og henholdsvis medicinske og kirurgiske speciallæger. Resultatet er dels bedre udnyttelse af relevante billeddiagnostiske undersøgelser og gensidig læring samt spændende arbejdsmiljø. Dette mistes.

Center for Planlagt Kirurgi (CPK)

CPK har aktuelt en meget stor operativ produktion (3.300 operationer pr. år, hofte 750, knæ 1.100, ryg 800). Cirka 30 procent af disse operationer kan foregå som endags patienter, resten kræver indlæggelse. 

Omlægning til fem-dages sengeafdelinger vil betyde omstillinger i operationsprogrammer, idet man skal være sikre på, at patienterne kan sendes hjem til weekenden. 

I dag opereres også patienter med betydende komorbiditet (konkurrerende sygdomme) (ASA-3-4), men det kan kun ske i tæt samarbejde med medicinske læger og anæstesilæger. Hvis disse samarbejder nedlægges, vil man ikke længere kunne operere patienter med komorbiditet og/eller forventet kompliceret forløb i Silkeborg.

Ved den ønskede hjemtagning af ortopædkirurgiske operationer fra de private hospitaler og ophør med komplicerede operationer i Silkeborg vil arbejdet uundgåeligt blive mere rutinepræget. Det kræver et mange facetteret patientklientel for, at Silkeborg kan bruges som et læringssted for yngre læger og for at sikre den faglige udvikling/forskningen.

Sammenfatning

Som det vil fremgå af ovennævnte gennemgang er de forskellige funktioner i Silkeborg indbyrdes afhængige. Nedlæggelse eller betydelig neddrosling af et eller flere af specialerne vil uundgåeligt betyde negativ effekt i de andre. Sammen spiller vi hinanden gode og opnår et frugtbart og spændende arbejdsmiljø af høj kvalitet. De i budgetforliget skitserede nedskæringer vil derimod resultere i rekrutteringsproblemer for speciallæger til job i Silkeborg, og man må berettiget frygte for overlevelsesmulighed på sigt.

Med hensyn til fjernelse af NISA senge, så er den beslutning uforståelig og ikke begrundet i økonomi. Bevarelse af NISA senge i Silkeborg vil sikre, at vi også fremadrettet vil have en intensiv afdeling og et akut beredskab til at tilse og behandle patienter med akut opstået sygdom og/eller hjertestop.

Med henblik på den medicinske funktion er det vores vurdering, at bevarelse af status quo er langt mere hensigtsmæssig. Derved sikres robusthed i driften af hospitalet med mulighed for vurdering af medicinsk vagthavende 24/7. Der sikres et fortsat godt samarbejde omkring de ortopædkirurgiske patienter med komorbiditet, således at denne patientgruppe fortsat kan opereres i Silkeborg. Man sikrer også en vigtig funktion med uddannelse af kommende speciallæger, der i Silkeborg har mulighed for at opnå en bred uddannelse. Diagnostisk Center med blandt andet udredning for okkult cancer (mistanke om alvorlig sygdom, der kunne være kræft, red.) vil kun kunne fungere ved tilstedeværelse af alle de interne medicinske specialer. Man vil bevare en værdifuld faglig sparring ved vores radiologer.

Men hvor skal besparelserne så komme fra? 

I Silkeborg har vi som anført udviklet "Fleksible forløb" for vores patienter med kendte kroniske sygdomme. Derved begrænses behovet for uhensigtsmæssige akutte indlæggelser på en akutafdeling. Hvis denne ordning blev rullet ud i hele regionen, så ville der være mange millioner at spare. Vi arbejder endvidere med subakutte tilbud til de ældre skrøbelige patienter med vores Klinik for Ældresygdomme – et tværfagligt team – der følger tæt op på udskrevne specialepatienter, tilbyder alternativ til indlæggelse, herunder hjemmebesøg og virtuelle kontakter.

Hjemtagning af ortopædkirurgiske operationer fra privathospitaler kunne godt foretages uden at begrænse den øvrige aktivitet på Regionshospitalet Silkeborg. Det vil blot kræve, at man afsatte en del at de mange anlægsmillioner til udvidelse af den kirurgiske afdeling i Silkeborg.

Perspektiver

På grund af den demografiske udvikling står vi overfor stadigt stigende udfordringer i det danske sundhedsvæsen.

Løsningen af dette problem er ikke at kaste endnu flere penge og personale efter regionens akutafdelinger, der efter 16 år fortsat ikke fungerer. Løsningen er at tænke nyt og smartere, således at man undgår utilsigtede og uhensigtsmæssige akutte indlæggelser. Netop her har Regionshospitalet Silkeborg sin berettigelse som udviklingshospital.

Konklusionen er derfor klar:

Region Midtjylland og det danske sundhedssystem har ikke råd til at nedlægge udviklingshospitalet Silkeborg. Der er mere end nogensinde før behov for vores innovationsarbejde.

Med hensyn til forbrug af særlig dyr medicin og/eller særligt dyre behandlingstilbud, så vil det uungåeligt være nødvendigt, at der fremadrettet foretages en prioritering. Overdreven brug af dyre behandlinger på tvivlsom indikation vil dræne vores sundhedsøkonomi og resultere i, at vitale funktioner i sundhedsvæsenet reduceres eller lukkes som følge af nødvendige besparelsesbehov. Denne prioritering kan ikke kun være baseret på faglige argumenter, men kræver også politisk stillingtagen. Hidtil har vores politikere været fåmælte i debatten om en sådan prioritering.

Relateret artikel




{snippet title="Tilmelding nyhedsbrev"}

Del artikler