Fremtiden kan se bedre ud for mennesker med nakkeskader efter whiplash – men det kræver, at der gøres noget

16.000 danskere får hvert år et whiplash- eller piskesmældstraume i Danmark. Undersøgelse og behandling er mangelfuld og uensartet, og patienter stigmatiseres og tages ikke alvorligt, skriver Hanne Holst Rasmussen fra Whiplashforeningen i dette debatindlæg. Men der er måske håb – i en statusartikel i Ugeskrift for Læger kommer tre forfattere med forslag til nye anbefalinger til et undersøgelsesprogram ved især akut whiplash. 

Whiplashforeningen har i mange år været forundret over fraværet af et fastlagt undersøgelsesprogram (og for den sags skyld også et fastlagt behandlingsprogram), for de ca. 16.000 mennesker, der hvert år får et whiplash- eller piskesmældstraume i Danmark. For ca. 50 procent af dem har ifølge forskning stadig behov for fysisk behandling 12-14 år efter traumet, og ca. 10 procent bliver kronisk invalide. Det fremgår af en statusartikel om whiplash i Ugeskrift for Læger i maj 2023, som forhåbentlig kan være med til at ændre på det. De tre tværfaglige forfattere, Helge Kasch, Lars Uhrenholt og Ole Brink, giver nemlig konkrete anbefalinger til blandt andet et undersøgelsesprogram ved især akut whiplash (anbefalingerne i den kroniske fase er mindre konkrete). Statusartiklen giver en enestående mulighed for fremadrettet at styrke undersøgelse og diagnosticering efter akutte whiplashskader.

Forskning viser ifølge statusartiklen, at patienter med kronisk whiplash kan have nakkeskader. For eksempel er der fundet øget forekomst af kraniocervical instabilitet, tonsillær ektopi og fedtinfiltrering af cervikale muskler. Selv om fagpersoner er i tvivl om betydningen af disse skader, har de fleste patienter aldrig været i tvivl om, at det, de mærker, er forårsaget af whiplashtraumet og ikke af ”noget psykisk” eller ”noget midt imellem”, som Sundhedsstyrelsen og nogle læger antager, når de i stedet for nakkeskader/whiplash taler om såkaldt funktionel lidelse.

Kvindelig testdukke

Der sker mere nyt på whiplashområdet p.t. Forskning viser nemlig også, at kvinder er 50 procent mere udsatte for whiplash i trafikken end mænd og mindre sikret under bilkørsel. En kvindelig svensk forsker har derfor lavet en kvindelig udgave af en testdukke. Hidtil har testdukker haft en mands gennemsnitlige højde og vægt, hvilket selvfølgelig giver kvinder større risiko for at få kronisk whiplash end mænd. Når testdukken tages i brug, vil kvinders trafiksikkerhed i biler forhåbentlig endelig forbedres. Det springende punkt kan dog være betydningen af kvinders mindre muskelmasse i nakken. Den kender man endnu ikke.

85 procent undersøges ikke godt nok

Helge Kasch, som er medforfatter til statusartiklen fra 2023, var i 2016 medforfatter til ”Retslægerådets whiplashundersøgelse”.  Gennemgang af 121 whiplashsager viste da, at ca. 85 procent var insufficiente fra starten, især med hensyn til utilstrækkelige billeddannende undersøgelser, og ca. 40 proent var insufficiente med hensyn til oplysninger i egen læges journal. Whiplashforeningen har erfaret det samme. Men ”Whiplash 2016” fastslår med andre ord betydningen af anbefalingerne i statusartiklen fra maj, nemlig at Canadian C-Spine Rules bruges som kriterier til vurdering af behovet for billeddannende undersøgelser. Samtidig foreslår de også grundig klinisk undersøgelse, brug af visse tests samt at lægelige oplysninger i journaler skrives mere udførligt.

Med til antagelsen om, at whiplash hører under samlebetegnelsen funktionel lidelse hører også, at whiplashtraumet ikke er årsagen til de kroniske symptomer, som ca. 10 procent får, men blot en udløsende faktor. Whiplashforeningen er uenig i dette. Antagelsen har da heller ikke ført til hverken bedre undersøgelser eller bedre behandling af patienterne. Anbefalingen er nemlig også, at undersøgelser skal minimeres, fordi de kan forværre patientens psykiske tilstand. Og behandlingen er ”one size fits it all, selv om skader som følge af whiplash er unikke og kræver individuel vurdering og behandling. Antagelsen medfører derfor stor stigmatisering og frustration hos mennesker med svært invaliderende symptomer, som ikke tages alvorligt. Med de manglende undersøgelser og ensartet behandling, får antagelsen karakter af utilstedelighed. Ikke mindst fordi WHO, som Danmark er tilsluttet, ikke har godkendt diagnosen funktionel lidelse. Derfor har Sundhedsdatastyrelsen måttet lave specielle danske diagnosekoder. Men da WHO også har forkastet diagnosen i den kommende ICD-11, ser vi kun én mulighed, når ICD-11 skal implementeres i Danmark: Funktionel lidelse må nødvendigvis fjernes.

Opfordring: Tag anbefalinger i brug

Vi opfordrer til, at statusartiklens anbefalinger tages i brug. Når den kvindelige testdukke også tages i brug ved testning af nye biler, kan begge dele forhåbentlig føre til værdifulde fremskridt på whiplashområdet. Vi håber, at risikoen for følger efter whiplashskader hos kvinder måske kan mindskes, selv om vi endnu ikke kender betydningen af kvinders mindre muskulatur i nakken. Men dem, der skades, vil med et fastlagt undersøgelsesprogram få mindre risiko for, at skader overses på grund af den undersøgelsesbegrænsning, som diagnosen funktionel lidelse anbefaler. Det vil også kunne føre til en bedre og langt mere individuel behandling. Også en mere udførlig journalføring kan blive værdifuld for både patienter. Ikke mindst kan det betyde, at fagpersoner får bedre mulighed for at følge udviklingen i tilstanden hos den enkelte og dermed også en mere kvalificeret behandling tilpasset den enkelte.

Alt i alt ser vi en mulighed for, at der fremover sker positive fremskridt for mennesker, skadet af whiplash, og at tiden med unødig lidelse, magtesløshed, frustration og stigmatisering trods svære handicaps, lægges bag.