Ny serie: Her er de mest spændende topjob, som skal besættes nu

Sundhedspolitisk Tidsskrifts chefredaktør Kristian Lund vil fremover give sine skarpe kommentarer og knytte trådene sammen på området for lederjob i sundhedsvæsenet. Han tager udgangspunkt i lister om topjob fra rekrutterings- og rådgivningsvirksomheden Zeuthen Storm.

Ny chef skal gøre AUH til Danmarks ubestridte tophospital igen

Aarhus Universitetshospital (AUH) leder efter en ny direktør efter afskedigelsen af Poul Blaabjerg. Anledningen til afskedigelsen var direktionens håndtering af ventetidsproblemerne på hospitalets mave- og tarmkirurgiske afdeling.

Poul Blaabjerg blev i 2017 indsat af regionens topledelse, som dermed afsluttede en periode med en selvstændig og innovativ hospitalsledelse med stærk intern opbakning, med en ny stil. I stedet fik hospitalet en topdirektør, som koncernledelsen ønskede det. Poul Blaabjerg var i 2017 en overraskende udnævnelse med en baggrund som konsulent i ledelsesrådgivning - blottet for kompetencer, når det gælder ledelse af tunge organisationer og uden erfaring inden for sundhed.

Jobbet som øverste direktør på AUH er helt central for Region Midtjylland, hvor universitetshospitalet ikke bare er en grundpille, men simpelt hen er drivkraften i udviklingen. I mange år har AUH være toneangivende hospital i Danmark. Den position er udfordret i dag.

Med den kommende direktør vil regionsformand, Anders Kühnau (Soc.) satse på at få den tilbage.

Mon Erik Jyllings arvtager får fast arbejde i lang tid?

Erik Jyllings udnævnelse til sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner blev anset for et kup. Han var kendt som en intelligent og bramfri kommunikatør med betydelig integritet. Den gang kom han direkte fra en stilling som ledende overlæge på Odens Universitetshospital, og før det var han formand for Akademikernes Centralorganisation. Det så lovende ud.

Men Erik Jylling druknede, som så mange andre i regionernes organisation, hvor han aldrig blev den lægefaglige stemme i den danske sundhedsdebat. Den før så offensive stil blev sært defensiv.

Nu skal Danske Regioner i gang med at finde en ny chef for sundhedspolitikken, og det bliver svært – til foråret skal Sundhedsstrukturkommissionen barsle med sine anbefalinger, og det kan blive til regionernes endeligt. Mon denne stilling bliver besat varigt, inden kommissionen og regeringen har meldt ud?

Øh, ny chef for Medicinrådet behøver ikke at have kendskab til prioriteringsovervejelser?

Da Torben Klein i 2016 blev udnævnt til direktør for Medicinrådet, Danmarks nye prioriteringsorgan, blev der løftet øjenbryn mange steder, ikke mindst i medicinalindustrien. Danske Regioner og Medicinrådets formandskab havde valgt en direktør uden hverken farmakologisk ellers sundhedsfaglig indsigt.

Torben Klein er biolog, han havde været direktør for Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Undervisningsministeriet og Nordea Fonden og bestyrelsesformand for Teknologirådet. Han har også arbejdet som kontorchef i Miljø- og Energiministeriet og været projektleder hos COWI. Det lignede ikke en profil, som kunne være noget som helst modspil til et meget dominerende formandskab og slet ikke en vidende medspiller for fagudvalgene, som rådets sekretariat skulle betjene.

Han fik aldrig mulighed for at medvirke til at profilere Medicinrådet, og sekretariatet, som Torben Klein skulle lede, blev præget af personalegennemtræk. Men Medicinrådets formandskab, Steen Werner Hansen og Jørgen Schøler Kristensen, giver ham ikke desto mindre hele armen i deres afskedsord til deres egen opfindelse.

Torben Klein skifter til et job hos et rådgivende ingeniørfirma, og nu leder Medicinrådet efter en afløser. Denne gang er det afgørende, at personen kan kommunikere også eksternt, og at kandidaten har ”indgående kendskab til det danske sundhedsvæsen”. Der lægges vægt på, at kandidaterne har ”kendskab til prioriteringsovervejelser, vurdering af lægemidler og HTA-organisationer er en fordel.” Men forbløffende nok tilføjes der, at det ”ikke et krav.”

Kommende chef for Sundhedsdatastyrelsen skal have en jernvilje

Sundhedsdatastyrelsen skal have ny direktør. Til november udløber Lisbeth Nielsens åremålsansættelse, og hendes ansøgning kommer ikke selv til at ligge i bunken, når processen starter.

Lisbeth Nielsen, som har været chef for styrelsen siden dens start, er ellers en af corona-epidemiens helte, efter hendes styrelse formåede at levere data til mange formål og bidrage til at skabe effektive og opfindsomme digitale løsninger til mange af epidemiens udfordringer.

Den næste direktør står overfor betragtelige udfordringer. En hovedopgave bliver at skabe bedre sammenhæng mellem digitale løsninger i det danske sundhedsvæsen, og på det punkt er der langt igen, så længe regioner og forskellige dele af sundhedsvæsenet hver vælger deres løsninger, som ikke kan spille sammen med andres løsninger. Det kommer til at kræve jernvilje – foruden politisk opbakning – at gøre op med selvstændighedskulturen.  

Den første Steno-chef har præget projektet ind til benet

Lise Tarnow havde modet og energien – og det siger ikke så lidt – til at påtage sig rollen som den første centerdirektør for Steno Diabetes Center Sjælland. Med den kasket på har Lise Tarnow siden 2018 skabt et helt særligt center med sin egen tankegang og sin egen kultur, som ikke ligner de andre i Steno-familien.

Lise Tarnow, som selv bor i regionen, i Præstø, og som er endokrinolog, har skabt et center, som skulle udvikle sig decentralt – med opfindsomme og praktiske løsninger tæt på patienterne. Derfor blev det også naturligt, at Lise Tarnows center reelt blev optaget af reparere på uligheden mellem patienter med forskellige diagnoser og med forskellige adresser i regionen. Nu skal hendes Steno Diabetes Center Sjælland have ny chef - det bliver ikke nemt.