Dødbringende trussel: Infektioner og antibiotikaresistens kræver handling

Infektioner og antibiotikaresistens er blevet en global trussel, og det er på tide, at vi prioriterer forebyggelse, skriver læge og forsker Marco Bo Hansen og professor Hans Jørn Kolmos. De kritiserer blandt andet, at de nuværende hygiejneaudits på plejehjem og plejecentre ikke tager ikke højde for rengøring. 

Infektioner og antibiotikaresistens udgør en stigende trussel mod vores sundhedssystemer og den globale folkesundhed. Det er på tide, at vi prioriterer forebyggelse og får politikerne til at handle. Vi skal arbejde på at etablere en fælles tilgang på tværs af EU for at bekæmpe antibiotikaresistens og samtidig lægge pres på andre lande for at gøre det samme. Vi har som sundhedsfaglige en særlig forpligtigelse til at sætte fokus på de sundhedsmæssige konsekvenser, så beslutningstagerne forstår vigtigheden og omfanget.

Infektioner og antibiotikaresistens er blevet en global trussel. Antibiotikaresistens alene koster allerede 1,7 millioner liv hvert år og belaster sundhedssystemerne økonomisk. Denne krise vil kun forværres, hvis politikerne ikke handler og tænker langsigtet. 

En forebyggelsestankegang er et centralt redskab til at bekæmpe antibiotikaresistens. Ved at prioritere hygiejne og fremme foranstaltninger såsom ordentlig håndhygiejne, korrekt brug af antibiotika og vaccinationsprogrammer kan vi reducere forekomsten af infektioner og dermed behovet for antibiotika. Forebyggelse bør være den primære strategi i vores bestræbelser på at bekæmpe antibiotikaresistens.

Herhjemme har politikerne en afgørende rolle at spille i denne proces. De skal prioritere hygiejne og forebyggelsesforanstaltninger ved at øge bevillingerne til uddannelse og oplysning om hygiejnepraksis. Desuden skal de sikre, at de nuværende kontrolforanstaltninger forbedres. Et eksempel er problemet med snitfladerne mellem serviceloven og sundhedsloven. Når hygiejneaudits gennemføres på plejehjem og plejecentre gøres det i henhold til sundhedsloven og anbefalingerne fra Statens Serum Institut. Rengøring hører under serviceloven, hvorfor disse nuværende audits ikke tager højde for rengøring. Det samme gælder på hospitaler, hvor man efter nedlæggelse af Den Danske Kvalitetsmodel ikke længere har en systematisk og landsdækkende tilgang til for eksempel at vurdere håndhygiejne. Resultatet er et mangelfuldt billede af forebyggelsesindsatsen i Danmark. 

På internationalt niveau kan EU spille en afgørende rolle ved at etablere en koordineret tilgang. En "one approach" strategi på tværs af medlemslandene vil sikre, at der er fælles standarder og retningslinjer for forebyggelse og kontrol af infektioner. Dette vil også muliggøre samarbejde om forskning og udveksling af bedste praksis. EU skal investere i forskning og udvikling af alternative behandlingsmetoder og antibiotika med begrænset resistenspotentiale. Desuden skal der indføres strengere reguleringer for brugen af antibiotika inden for landbruget og veterinærmedicinske praksisser for at reducere risikoen for overførsel af resistente bakterier fra dyr til mennesker.

EU bør også øve diplomatisk pres på andre lande for at bekæmpe antibiotikaresistens. Ved at etablere internationale partnerskaber og samarbejde kan EU arbejde sammen med andre regioner og lande for at opnå en global indsats mod antibiotikaresistens. Det kan omfatte deling af viden og ekspertise, udveksling af data og erfaringer samt støtte til kapacitetsopbygning i lande med begrænsede ressourcer.

Det er også vigtigt at anerkende, at bekæmpelse af antibiotikaresistens kræver en tværfaglig tilgang. Det indebærer samarbejde mellem sundhedssektoren, landbruget, veterinærmedicin, forskere og beslutningstagere på alle niveauer. Politikerne skal skabe en sammenhængende politik, der fremmer samarbejde mellem disse sektorer og sikrer en helhedsorienteret tilgang til forebyggelse og bekæmpelse af infektioner og antibiotikaresistens.

 Derudover er uddannelse og oplysning afgørende. Både sundhedspersonale og befolkningen som helhed skal have adgang til opdateret viden, herunder korrekt brug af antibiotika og hygiejneprotokoller. Gennem offentlige kampagner og uddannelsesprogrammer kan politikerne bidrage til at øge bevidstheden om hygiejne og antibiotikaresistens og skabe incitamenter for ændret adfærd.

Endelig skal politikerne sikre tilstrækkelige ressourcer til forskning og udvikling af nye antibiotika og alternative behandlingsmetoder. Den farmaceutiske industri skal have incitamenter til at investere i udvikling af nye antibiotika, da markedet i øjeblikket er begrænset på grund af økonomiske og regulatoriske udfordringer. Politikerne skal skabe gunstige betingelser for forskning og udvikling samt fremme incitamenter for innovation og implementering på dette område.

 Vi har brug for politisk vilje, samarbejde og investeringer for at sikre en bæredygtig fremtid, hvor antibiotika stadig er effektive i bekæmpelsen af infektioner. Tiden til handling er nu, og det er op til politikerne at træffe de nødvendige beslutninger for at beskytte vores sundhed og sikre en verden uden antibiotikaresistens.