Fra venstre Asthildur Arnadottir, Karolina Lewandowska og Nanna Holt Jessen.
Kæmpe klimagevinst i at skifte devices til lungesyge ud
Debat
Asthildur Arnadottir, postdoc, ph.d. og HU almen medicin, Region Sjælland
Karolina Lewandowska, almen medicinsk speciallæge, Region Sjælland
Nanna Holt Jessen, forsker, ph.d. og læge, Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus
REPLIK. Hvis blot 10 procent af markedet i Danmark kan flyttes fra inhalationsspray til pulver, opnås en klimagevinst svarende til CO2-udslippet fra elforbruget i ca. 20.000 danske parcelhuse, skriver tre læger fra Grøn Praksis, som er en interessegruppe under Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM). Et mere klimavenligt device er dog ikke i alle tilfælde det rigtige for patienten, understreger de.
Sundhedspolitisk Tidsskrift bragte 20. februar 2023 en artikel, hvori lungelæge Anders Løkke opponerede imod Sundhedsstyrelsens anbefaling af, at læger tænker miljøpåvirkning med ind i behandlingen af patienter med luftvejs-sygdomme. ”Vi skal naturligvis passe på klimaet. Men at man ligefrem bruger miljøet som afsæt til at debattere, hvilken medicin man skal give sine lungesyge patienter, er ikke uproblematisk,” sagde han.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at læger tænker miljøpåvirkning med ind i behandlingen af patienter m
Først og fremmest hilser vi diskussionen velkommen. Den viser tydeligt de mange svære dilemmaer, der ligger i bæredygtig omstilling i sundhedssektoren. Blandt vores kollegaer oplever vi til tider en frygt for, at kvaliteten af behandlingen forringes, når vi fremsætter ideer til at vælge en mere klimavenlig behandlingsform. Eller vi oplever, at vores kollegaer frygter at påføre patienterne skyld og skam. Vi forstår godt, hvor disse bekymringer kommer fra, men vi mener de er uberettigede og beror på misforståelser, som vi i det følgende vil forsøge at opklare.
Lad os først slå fast, at dette ikke er en diskussion om eksisterende guidelines og behandlingsindikationer. Patienter, såsom børn og ældre med nedsat sugekraft, har selvfølgelig behov for inhalationsspray med eventuel spacer. Dette er vi ikke uenige i, og vi holder os til eksisterende retningslinjer. Det, vi ønsker at gøre vores kollegaer opmærksomme på, er, at der i de tilfælde, hvor pulverinhalation er en ligeværdig behandlingsform med sprayinhalation, ligger et valg. Et valg af et mere klimavenligt og bæredygtigt device. Dette valg baseres desuden på en samlet lægelig vurdering af patientens medicinske behov og compliance, hvorfor et mere klimavenligt device ikke i alle tilfælde vil være det rigtige for patienten.
En anden misforstået opfattelse er, at man som læge kan give patienterne dårlig samvittighed over at vælge en mindre klimavenlig behandling. Dette er naturligvis ikke hensigten. Patienterne skal ikke bebrejdes for klimaaftrykket fra en given behandling. Vi bliver nødt til at flytte vores fokus væk fra skyld og skam hos patienten, og det kan vi gøre ved at holde beslutningen om valg af inhalationsdevice på vores, lægens, egen spillebane i de tilfælde, hvor det findes nødvendigt. Men flere og flere borgere ønsker at leve mere klimavenligt, og bæredygtighed inden for sundhedsvæsenet er kommet for at blive. Derfor vil spørgsmål til CO2-udslippet fra inhalationsbehandling være noget, vi som sundhedsfaglige vil komme til at skulle tage stilling til før eller siden.
I sprayinhalation (til venstre) findes blandt andet HFC-gasser. Det gør der ikke i pulverinhalation (til højre), men den skal suges ind og egner sig ikke til patienter med nedsat sugekraft.
Hvorfor så stort fokus på inhalationsmedicin fra et klimaperspektiv; I sprayinhalation findes blandt andet de flour-holdige stoffer, HFC-gasser, som er meget kraftige drivhusgasser. Udledningen af et kg HFC-gasser fra inhalationsspray svarer til udledningen af flere tusinde kg fossil CO2. Hvis blot 10 procent af markedet i Danmark kan flyttes fra inhalationsspray til pulver, opnås momentant en klimagevinst svarende til CO2-udslippet fra elforbruget i ca. 20.000 danske parcelhuse.
Desværre er salget af HFC-drevne inhalationsspray steget jævnt med godt 45 procent (målt i DDD) fra 2015 til 2019. Der er desværre ikke noget, der tyder på at denne trend vender. Der kan være mange forklaringer på denne udskrivelsespraksis, og man kan diskutere, hvorfor Region Midtjylland udskriver 28,7 procent DDD inhalationsspray i forhold til Region Sjælland på 21,6 procent. Uanset hvad, så ligger der et stort potentiale i at vælge en mere klimavenlig behandlingsform, når behandlingen er ligeværdig og compliance er lige god.
Vi støtter op om initiativer fra styrelser, regioner, faglige selskaber og organisationer, der kan se, at sundhedsvæsenet har et klima- og miljøhensyn at tage stilling til og et stort ansvar herfor. Faktisk ser vi det lægeligt forsvarligt at vælge en mere klima- og miljøvenlig behandlingsform i de ovenfor nævnte tilfælde og mener faktisk, der skal være gode argumenter for et eventuelt fravalg.
Virkeligheden er nok sådan, at vi kommer til at skulle forholde os til klima, sundhed og behandling fremover på en måde, vi ikke er vant til. Som Anders Løkke med rette siger, så er det vigtigt at medicinalfirmaerne kommer på banen med livscyklusanalyser, men det er også vigtigt, at vi som læger kender til klimaaftrykket fra os selv i sundhedsvæsenet og hvilken rolle vi har. Netop for vores patienters skyld og for de kommende patienters fremtidige behov.
Skrevet på vegne af Grøn Praksis, som er en interessegruppe under Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM). Grøn Praksis ønsker fokus på en mere bæredygtig almen praksis og et mere bæredygtigt sundhedsvæsen som helhed. Dette gør vi blandt andet ved at formidle viden om sammenhængen mellem klimaforandringer og sundhed til vores kollegaer. Vi arbejder så vidt muligt inden for rammerne af DSAM’s pejlemærker.
Dansk baggrundsinformation:
Stor klimagevinst ved at få patienter med lungesygdom til at skifte inhalator - Dagens Medicin
SUU Alm.del - Bilag 579: Final_RGO_Spray_Pulver_Klima (ft.dk)