Maskefald

Ny forskning tyder på, at de krav om at bære mundbind, som danskerne var underlagt i store dele af COVID-19-pandemien, ikke har haft nogen nævneværdig effekt på smittespredningen. Hvorfor indførte og fastholdt S-regeringen påbuddet?

For nylig udgav en gruppe forskere et nyt såkaldt Cochrane-review, hvor de gennemgår evidensen for, om mundbind virker i kampen mod respiratoriske sygdomme som for eksempel COVID-19. Cochrane-reviews benytter en særligt stringent metode og er derfor særligt anerkendt blandt forskere. 

Forskerne konkluderer – på baggrund af i alt 23 randomiserede forsøg – at der ”ikke [er] en klar reduktion i respiratorisk virusinfektion ved brug af kirurgiske mundbind”, og at der ikke er ”klare forskelle mellem brugen af kirurgiske mundbind sammenlignet med N95/P2 åndedrætsværn hos sundhedspersonale, når de blev brugt i rutinemæssig pleje."

Med andre ord: Det tyder ikke på, at de krav om at bære mundbind, som danskerne var underlagt i store dele af COVID-19-pandemien, har haft nogen nævneværdig effekt på smittespredningen.

Dette er ikke ny viden. Cochrane-reviewet er en opdatering af en tidligere version fra 20. november 2020, hvor forfatterne kom frem til samme konklusioner på baggrund af 14 randomiserede forsøg. Et Cochrane-review fra 2014, et WHO-review fra 2019 og et review af forskere fra bl.a. Harvard fra 2019 konkluderer ligeledes, at der ikke er evidens for, at mundbind har nogen væsentlig effekt på smittespredningen.

Nogle vil måske hævde, at simpel fysik er bevis nok for, at mundbind virker. Og selvfølgelig kan et mundbind fungere i et fysiklaboratorium på en robot. Men sådan bruges mundbind ikke i den virkelige verden. Mennesker tager dem af for at spise eller drikke, mennesker genbruger mundbind og bærer dem forkert. Og mennesker kan vælge at kompensere for, at de føler sig bedre beskyttet, med en mere risikabel adfærd. Mennesker er – ganske enkelt – ikke robotter.

Andre vil forsvare mundbind med, at nogle observationsstudier – der typisk anses for at være mindre valide end randomiserede forsøg – faktisk finder en effekt, som bl.a. Sundhedsstyrelsen har påpeget. Netop fordi observationsstudier er mindre valide, har forskerne bag Cochrane-reviewet i den nyeste opdatering set bort fra observationsstudier, fordi der nu er tilstrækkelig med styrke i de randomiserede forsøg. Man kan altid diskutere, hvornår der er nok randomiserede forsøg til, at man kan se bort fra observationsstudierne. Men allerede i versionen fra 2020 var der langt flere randomiserede forsøg med mundbind, end der normalt kræves for at godkende for eksempel ny medicin.

Og andre igen vil påpege, at kun to studier i Cochrane-reviewet undersøger mundbinds effekt på COVID-19. Men ser vi på resultaterne fra disse to studier, finder de faktisk en yderst beskeden effekt af mundbind. Det ene studie, udført af danske forskere, finder ingen signifikant effekt, og det andet studie, gennemført i Bangladesh, finder en meget beskeden effekt svarende til, at et maskepåbud under hele pandemien frem til vaccinernes udrulning ville have reduceret antallet af dødsfald med 200-250 personer. Det er selvfølgelig værd at tage med, men det skal sættes i forhold til de omkostninger, påbud medfører. Studiet undersøger i øvrigt ikke effekten af et påbud, men effekten af et omfattende tiltag med informationer, gratis mundbind mv., som bl.a. fik flere til at gå med mundbind, men også kan have haft andre adfærdseffekter.

Endelig vil nogle forsvare mundbind med, at studierne ikke afviser, at mundbind kan have en effekt, fordi der er usikkerhed om effekten. Det er et lignende argument, som blandt andet dele af den ekstreme højrefløj i USA har brugt for at anvende medikamentet Ivermectin til behandling af COVID-19. Argumenterer man for, at usikkerhed kan begrunde et krav om at bruge mundbind, bør man også – rent logisk – argumentere for at behandle COVID-19 med Ivermectin. Mere reelt er det dog at konkludere, at hverken mundbind eller Ivermectin virker, og Lægemiddelstyrelsen og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har da også helt i tråd med evidensen frarådet Ivermectin til forebyggelse og behandling af COVID-19. Måske fordi nævnte usikkerhed også åbner op for, at Ivermectin (og mundbind) forøger risikoen.

Hvorfor indførte og fastholdt S-regeringen påbuddet om at bruge mundbind, når der i de randomiserede forsøg ikke blev fundet evidens for, at mundbind havde en væsentlig effekt på smittespredningen? Selv hvis man håbede på, at mundbind ville have en effekt, burde regeringen så ikke have holdt sig til en anbefaling – som de fleste danskere sandsynligvis havde fulgt – fremfor at ty til påbud, der forudsigeligt ville føre til protester og skabe grobund for konspirationsteorier?

Var kravet om mundbind – med den særdeles tvivlsomme evidens, man havde for effekten – virkelig det værd på daværende tidspunkt? Det sætter bl.a. Cochrane-reviewet et stort spørgsmålstegn ved.