Psykisk syge falder mellem to stole
Debat

Finn Rudaizky
Spidskandidat for Dansk Folkeparti
til Region Hovedstaden
og til Københavns Borgerrepræsentation
DEBAT: Som psykisk syg er det tæt på en umulig opgave hele tiden at gå fra kommune til region og omvendt. Københavns Kommune bør ansætte medarbejdere, som kan hjælpe de psykisk syge, mener Finn Rudaizky.
Er du psykisk syg, så er det regionen, der skal handle dig. Men meget af din hverdag foregår i kommunalt regi. Psykiaterne er i regionen. Den daglige hjælp er i kommunerne. Institutionerne er i regionen. Boliganvisninger er i kommunerne. Medicinudskrivningen er hos egen læge eller måske hos hos regionen. Beskæftigelsesindsatsen er hos kommunen. Psykologerne er hos regionen, måske via egen læge og nogle gange hos kommunen.
Og så kan du piske frem og tilbage mellem kommune og region – og hvis man er psykisk syg, så kræver det ikke megen fantasi at forestille sig, at det er tæt på en umulig opgave. Også for de pårørende. Derfor skal kommunerne se at få ansat medarbejdere, der skal styrke samarbejdet mellem regionen og kommunen.
