Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Hvorfor hører vi først om det ved at læse det i avisen?

Skrevet af Jacob Rosenberg, Finn Rudaizky og Line Ervolder Christensen den . Skrevet i Kommentarer.

Kommentar

Af Jacob Rosenberg (LA), Finn Rudaizky (DF) og Line Ervolder Christensen (K)
Medlemmer af Region Hovedstaden

DEBAT: Hvordan kan administrationen i Region Hovedstaden træffe beslutninger med enorme økonomiske og patientmæssige konsekvenser, uden at vi som politikere bliver involveret, spørger Jacob Rosenberg (LA), Finn Rudaizky (DF) og Line Ervolder Christensen (K) i debatindlæg.

Enhedslistens Torben Kjær i Region Hovedstaden er ikke enig i vores udlægning af omstændighederne i Region Hovedstaden. Dog uden rigtigt at have læst vort indlæg, hvor vi tydeliggør, at der rent faktisk er gevaldigt kludder i den måde, ledelsen foregår på i Region Hovedstaden.

Torben Kjær mener noget andet. Det er selvfølgelig politisk legitimt, men han overreagerer med sin frontale og helt udokumenterede påstand om, at “vi løgnagtigt hænger regionsformanden ud”. Det modsatte er tilfældet. Vores budskab er ikke at hænge regionsrådsformanden ud men derimod at pege på et væsentligt problem i styrings-traditionen i Region Hovedstaden, hvor det politiske niveau undertiden ikke involveres i væsentlige beslutninger.

Der er desværre en lang række fortilfælde med lignende sager, hvor politikerne ikke bliver informeret, før vi læser om det i aviserne, hvor dygtige journalister har fundet oplysninger frem ved aktindsigt hos Region Hovedstaden. Hvorfor inddrages vi ikke tidligere, så vi kan foretage de nødvendige politiske prioriteringer i tide?

Af eksempler kan nævnes de mange hundrede aflyste og udskudte hjerteoperationer, de forsinkede undersøgelser af sygdomme i legemspulsåren, de forsinkede operationer for bugspytkirtelkræft, de for sent indkaldte kvinder til undersøgelse for brystkræft, mistanken om snyd i udbudsprocessen på Bispebjerg Hospital, samt sagen om ændring af udbudsvilkårene, efter at man havde set priserne fra tilbudsgiverne på et nyt elektronisk patientjournalsystem.

Sundhedsplatformen var det dyreste system, men undervejs i processen ændrede man vægtningen af kriterierne, så man alligevel kunne vælge Sundhedsplatformen. Efter den på daværende tidspunkt gældende lovgivning var det formentlig lovligt, men hvorfor hører politikerne først om det, efter at vi kan læse det i avisen?

Hvordan kan administrationen træffe beslutninger med så enorme økonomiske og patientmæssige konsekvenser, uden at vi bliver involveret?

Da Region Sjælland og Region Hovedstaden i juni 2017 fik en invitation til en gratis option på Region Syddanmarks udbud af et nyt elektronisk patientsystem, undlod administrationen i Region Hovedstaden at tage politikerne i ed. Administrationen afviste tilbuddet om en gratis option. En option betyder ikke, at man har forpligtet sig til noget, men blot at man har mulighed for at købe vinderens tilbud, uden selv at skulle ud i et nyt udbud med dets massive omkostninger. Det er derfor en gratis helgardering og burde nærmest være standard for de fem danske regioner. Hvis vi senere skal skifte Sundhedsplatformen ud, er vi derfor tvunget til at gennemføre en ny udbudsproces med meget store omkostninger.

Formålet med vores indlæg var at præcisere, at vi på ingen måde forstår, at en så vigtig beslutning som at sige nej tak til optionen fra Region Syddanmark tages uden nogen form for politisk involvering. Vi er ikke tilhængere af Region Hovedstaden som teknokrati, men som et demokrati. Det er såmænd bare det, vi ønsker ændret.  

Vi fastholder vores initiativ til, at der bør udarbejdes tydelige retningslinjer i relation til beføjelser og kompetencer vedrørende samarbejdet mellem politikere og administration.

Region Hovedstaden, sundhedsplatformen