Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Psykiatrien må i højere grad se mennesket bag diagnosen, mener Mia Kristina Hansen, forperson for SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed.

SIND: Vi skal tale om det levede liv – ikke kun diagnosen

Skrevet af Mia Kristina Hansen den . Skrevet i Kommentarer.

Af Mia Kristina Hansen, forperson SIND-Landsforeningen for psykisk sundhed

 

Psykiatrien har fået større politisk opmærksomhed og flere midler, men debatten må i højere grad handle om mennesker og deres hverdagsliv. Patienter og pårørende skal mødes som hele mennesker og inddrages mere i beslutninger om behandling og støtte, skriver Mia Kristina Hansen, forperson for SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed.

I de senere år har der heldigvis været større politisk opmærksomhed på psykiatrien. Der er lavet planer, indgået aftaler og afsat midler. Det er vigtigt, og det skal vi bygge videre på.

Men midt i de politiske diskussioner må vi ikke glemme det, det i virkeligheden handler om: mennesker og deres levede liv.

Alt for mange mennesker med psykiske udfordringer, og deres pårørende, oplever stadig at blive mødt først og fremmest som en diagnose og ikke som et menneske med et helt liv omkring sig. De oplever også alt for ofte, at patienter og pårørende kun i begrænset omfang bliver inddraget i beslutninger om behandling og støtte.

Når mennesker ikke bliver mødt som hele mennesker, bliver det sværere at finde den rette vej videre. Det kan skabe afstand til fællesskaber, uddannelse og arbejde, og for mange fører det til ensomhed og en hverdag med lavere livskvalitet.

Hvis politikerne virkelig vil gøre en forskel, bør de i højere grad diskutere, hvordan vi skaber rammerne for et værdigt hverdagsliv for mennesker med psykiske udfordringer.

Behandling er vigtig, men behandling er ikke kun medicin. En moderne psykiatri må også rumme langt flere ikke-medicinske indsatser og tilgange, der styrker menneskers mulighed for at komme sig og finde mening i livet igen.

Samtidig skal vi blive langt bedre til at styrke adgangen til fællesskaber og sociale relationer. For mennesker kommer sig ikke kun i behandlingsrum, de kommer sig også i mødet med andre mennesker, i hverdagen, i civilsamfundet og i fællesskaber, hvor de kan opleve at høre til.

Derfor håber jeg, at valgkampen ikke kun kommer til at handle om strukturer, økonomi og systemer, men også om mennesker. Om hvordan vi som samfund skaber plads til, at mennesker med psykiske udfordringer kan leve et liv med værdighed, mening og håb.

For i sidste ende er det måske det vigtigste spørgsmål: Ser vi diagnosen, eller ser vi mennesket?

 

folketingsvalg2026