Johannes Grand stiller op til regionsrådsvalget i Region Østdanmark den 18. november. "Sundhedspersonalet har for travlt, og så bliver omsorgen nedprioriteret som det første – fordi det er det eneste, vi ikke måler på," skriver han.
Læge: Patienten er blevet til endeløse pop-up-vinduer
Debat
Johannes Grand, læge, ph.d., MPH
og kandidat til regionsrådet i Region Østdanmark (LA)
Sundhedsvæsenet er ved at drukne i kontrol, klik og skemaer, mens patienterne får for lidt tid og omsorg. Fagligheden er trængt i baggrunden, og tilliden er fortrængt af systemstyring. Skal sundhedsvæsenet være bæredygtigt, må vi skære bureaukratiet væk og give plads til det, der virker: faglighed, frihed og menneskelig kontakt, skriver læge Johannes Grand.
Der er næppe mange medarbejdere i sundhedsvæsenet, der ikke har mærket konsekvenserne af dokumentationskrav, kontrol og algoritmestyrede arbejdsgange. Hver ny regel er indført i bedste mening – men summen af dem har skabt et system, hvor fagligheden ofte må vige for formalia.
Vi har fået et sundhedsvæsen, hvor tillid gradvist er blevet afløst af tjeklister og kontrol. Hvert enkelt måltid, temperaturmåling og indgreb skal dokumenteres. Hver afvigelse skal forklares, journalføres og retfærdiggøres. Hver behandlingsplan skal tastes, underskrives og attesteres i systemer, der sjældent er udviklet med hverken det danske sundhedsvæsen eller patienten for øje.
Et system på autopilot
Et markant eksempel blev beskrevet af Anders Seneca i Jyllands-Posten: Hans alvorligt syge far kunne forlade hospitalet, uden at nogen opdagede det – mens registreringer og målinger fortsatte som foreskrevet. En tragisk hændelse, men desværre også et billede på en generel tendens. Systemet gjorde, som det skulle, men menneskeligheden og omsorgen bliver presset.
Et andet eksempel handler om overvågning af vitale parametre. I dag anvendes forskellige algoritmer på tværs af regionerne. De fastlægger, hvor ofte en patient skal ”måles på” – også når en erfaren sygeplejerske vurderer, at patienten sover trygt og har brug for ro. Resultatet er unødige forstyrrelser, flere målinger og et voksende bjerg af dokumentation, som hverken øger patientsikkerheden eller forbedrer behandlingen.
Jeg oplever det samme fænomen i min egen hverdag. Tit taler jeg med patienter, der har fået målt blodsukker, vitalparametre, blevet screenet for underernæring og tryksår – men hvor ingen har haft tid til at tale med patienten. Patienten møder et afhumaniseret system uden omsorg, der ellers bør være en af sundhedsvæsenets kerneydelser. Særligt når vi har at gøre med mennesker i sorg eller med bekymringer.
Sundhedspersonalet har for travlt, og så bliver omsorgen nedprioriteret som det første – fordi det er det eneste, vi ikke måler på.
I Østdanmark foregår alt i Sundhedsplatformen – et IT-system, der koster hundredvis af millioner kroner årligt i drift og vedligehold. Selv simple patientforløb kræver hundredvis af klik. Systemet spørger flittigt til blodfortynding, øjendråber og sepsis, og en betydelig del af arbejdsdagen går med at klikke forstyrrende elementer væk – som om en stresset og overbelagt afdeling med vagttelefon ikke er distraktioner nok.
Nogle gange bliver absurditeten nærmest grotesk. Når en læge skal udfylde en dødsattest, forhindrer systemet videre attestering, før diverse pop-up vinduer og algoritmer er klikket væk, der naturligvis ikke længere er relevante. Det er et symptom på et system, hvor afstanden fra IT-konsulent til sundhedspersonale er for lang. Og afstanden fra regionspolitiker til patient endnu længere.
Når kontrol erstatter tillid – og algoritmer erstatter omsorg
På min afdeling var en patient faldet ud af sengen under en indlæggelse. Det førte til et årelangt administrativt efterspil, hvor den ledende overlæge først 18 måneder efter indlæggelsen blev mødt med knap 30 spørgsmål fra styrelsen. Man spurgte blandt andet, om sengehesten var slået op, om personalet på arbejde den pågældende dag havde modtaget tilstrækkelig undervisning i arbejdsmiljø, og hvilke tiltag der siden var iværksat for at forhindre gentagelse. Intentionen om læring var god – men processen er meningsløs, når sagsbehandlingstiden er så lang, at ingen kan huske eller fremsøge de detaljer, som styrelsen beder om.
Disse eksempler viser, at systemet i stigende grad er sandet til og reagerer med kontrol, når noget går galt – selvom det sjældent gør reel gavn.
Sygdommen i systemet
Sundhedsvæsenets problemer er ikke opstået fra den ene dag til den anden. De er resultatet af årtiers ophobning af regler, dokumentation og kontrolmekanismer, ofte skabt i den bedste mening. Men mens reglerne vokser, bliver tiden til patienten mindre. Det er en gradvis udhuling af det, sundhedsvæsenet er sat i verden for: Patienten.
Hvis vi vil have et sundt sundhedsvæsen, må vi turde skære væk. IT-systemerne skal tilpasses klinikken, ikke omvendt. Kontrolkrav skal fjernes, hvor de ikke skaber reel værdi. Og vigtigst af alt skal sundhedspersonalet have tillid til, at deres faglighed er det, systemet bygger på – ikke det, der skal kontrolleres.
Et sundhedsvæsen med fornuft og frihed
De kommende årtier vil den demografiske udvikling lægge et massivt pres på sundhedsvæsenet. Flere ældre og kronisk syge vil naturligt føre til et voksende udgiftstræk. Men udfordringen kan ikke løses ved blot at tilføre flere penge. Hvis sundhedsvæsenet skal være bæredygtigt – både økonomisk og menneskeligt – må vi først kurere systemet.
Diagnosen er klar: Der er kommet for mange regler, for meget bureaukrati, for meget kontrol og for meget administration. Hver ny retningslinje, registrering og algoritme er opstået i bedste mening, men tilsammen har de fjernet fokus fra det, der betyder noget – patienten og fagligheden.
Behandlingen må derfor være en gennemgribende forenkling. Vi skal turde fjerne det overflødige og styrke det, der skaber værdi. Klinisk forskning skal prioriteres – men uden at drukne i bureaukrati. Vi skal stoppe overdiagnostik og unødvendige behandlinger, så ressourcerne bruges på de patienter, der reelt har gavn af dem. Vi skal reducere dokumentationskravene, så medarbejderne igen kan bruge deres tid på mennesker frem for skemaer.
Fremtidens sundhedsvæsen skal bygges på tillid, faglighed og frihed. Det betyder mere patientnær behandling og færre lag af ledelse, kontrol og central styring. Det betyder et opgør med tvang og standardisering, og i stedet fokus på incitamenter, fleksibilitet og attraktive arbejdspladser. Og det betyder, at vi skal bruge teknologi og kunstig intelligens klogt – ikke som endnu et kontrolværktøj, men som en hjælp til at frigøre tid og ressourcer.
Et sundt sundhedsvæsen kræver ikke kun flere midler, men bedre prioritering. Det kræver politisk mod til at gøre op med vanetænkning og et ønske om at skabe rammer, hvor både patienter og sundhedspersonale trives. Vi skal ikke styre mere – vi skal styre bedre.
Der mangler ikke penge. Der mangler fornuft. Og fornuften ligger i at give friheden og fagligheden tilbage til dem, der hver dag får sundhedsvæsenet til at fungere.
Ønsker du at deltage med et indlæg i valgkampen? Skriv til