Lina Hundebøll Jespersen peger på, at regionerne i dag har lægefaglige chefer på andre områder, men ikke for det nære sundhedsvæsen.
Faglig indsigt i almen praksis skal sikre sundhedsreformens succes
Debat
Lina Hundebøll JespersenSpeciallæge i almen medicin
og regionsrådsmedlem for Venstre i Nordjylland
Sundhedsreformen kræver, at sundhedsrådene fungerer, og at politikerne får solid indsigt i almen praksis, hvis beslutningerne skal lykkes og føre til bedre sammenhæng for patienterne, mener regionsmedlem og praktiserende læge Lina Hundebøll Jespersen. Hun stiller op for Venstre i Region Nordjylland.

Skal sundhedsreformen blive en succes, kræver det, at sundhedsrådene kommer til at fungere efter hensigten. I de geografisk afgrænsede råd skal kommunale og regionale politikere sammen styrke det nære sundhedstilbud samt sikre omstilling af sundhedsvæsenet. Derfor stiller det store krav til politikernes oplysningsgrundlag i forhold til at træffe succesfulde og afgørende beslutninger. Her ser jeg en klar faldgrube, hvis det hidtidige fravær af faglig almen medicinsk kompetence i det administrative lag fortsat udebliver.
Som siddende medlem af regionsrådet i Nordjylland gennem to perioder, med en formandspost for sundhedsudvalget og fra min egen hverdag som nystartet praktiserende læge, har jeg alt for ofte erfaret, at der mangler et vigtigt bindeled mellem politikerne og almen praksis. Der mangler en faglig brobygger med indsigt i dagligdagen og driften i en lægeklinik, som kan sikre reel forståelse af den praktiserende læges rolle som gatekeeper og tovholder for patienterne.
Uden dagligdagens erfaring fra konsultationen mellem læge og patient bliver mange af sundhedsvæsenets vigtigste elementer desværre usynlige for dem, der sætter rammerne. Derfor er det regionale administrative lag udfordret i forhold til forståelsen af, hvilke opgaver der kan løses i almen praksis.
Derfor er det nødvendigt med ansættelse af en person med lægefaglig kompetence fra almen praksis i regionernes administration. Gerne en erfaren alment praktiserende læge, helst med mulighed for tilknytning til klinikken, som ansættes på hospitalsledelses-niveau eller som direktør på området for det nære sundhedsvæsen – sådan som det for eksempel allerede findes på det præhospitale område og i psykiatrien.
Det er desværre min erfaring, at når Praktiserende Lægers Organisation (PLO) repræsenterer de praktiserende læger ved det politiske bord, ender billedet alt for ofte som en karikatur af grådige læger uden samarbejdsvilje. Derfor skal denne person være fri af PLO og overenskomstforhandlinger, men bidrage med viden fra klinikken, med opbakning fra de faglige institutioner som DSAM, KiAP, forskningsenheder og klynger – og med evne til at formidle til det politiske plan.
Det vil give sundhedsrådene de allerbedste forudsætninger og rammer til faktisk at kunne skabe de reelle forandringer, som der lægges op til, samt sikre bedre sammenhæng mellem kommune, region og egen læge. Og det er netop dét, patienterne har brug for.
Ønsker du at deltage med et indlæg i valgkampen? Skriv til
