Regeringen tager sociale ydelser fra psykisk syge og udsatte. Det er en farlig plan

Beskæftigelsesministeriets lovprogram for folketingsåret 2025-2026 indeholder en række vidtgående forringelser af sociale ydelser for retspsykiatriske patienter, kriminelle og ikke-vestlige indvandrere. Flere af disse medfører ulovlig diskrimination af de sygeste og svageste mennesker i Danmark, skriver Lisbeth Riisager Henriksen, der opfordrer regeringen til at indstille klapjagten.

Alt for mange unge under 40 år får tilkendt førtidspension. Sådan lød budskabet fra statsminister Mette Frederiksen, da hun holdt sin åbningstale i Folketinget den 7. oktober. Statsministeren fremhævede også, at ”mange af dem, der nu førtidspensioneres – i modstrid med de politiske ønsker, vi har her i Folketinget – ja, det er unge med psykiske lidelser. Her kan en førtidspension simpelthen ikke være svaret.”

I stedet for at medarbejdere involveret i lovforvaltningen uddeler førtidspensioner med rund hånd, ”har (vi) brug for socialrådgivere, der træffer svære afgørelser”, sagde Mette Frederiksen; hvilket man rimeligvis kan fortolke som en eufemisme for socialrådgivere, der træffer hårdere afgørelser om enten at afvise ansøgninger eller genåbne tidligere tildelte førtidspensioner.

Det er synspunkter, som især Socialdemokratiet og Venstre i de seneste år har gentaget, ligesom de taler om ”for mange” kriminelle og ikke-vestlige indvandrere på førtidspension i populistisk konkurrence med Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og andre blå partier med nationalkonservative islæt.

Men statsministeren satte selv dagsordenen med, hvad mange kritikere har vurderet som en helbredsskadelig og kontraproduktiv reform af førtidspension og fleksjob og flere andre vidtgående lovændringer som daværende beskæftigelsesminister.

Fortællingen om ”for mange” førtidspensionister er med andre ord skæv. Der har i mange år været et betydeligt pres på borgernes retssikkerhed i den offentlige forvaltning – sjældent til borgernes gunst – og Mette Frederiksen hegnede for eksempel selv et retskrav om førtidspension ind i en de facto kvote i 2013-2014. Som Psykiatrifonden har beskrevet, har jobcenterforløb i mange tilfælde forringet de sygemeldtes helbred.

Ét lovforslag vil fratage sociale ydelser fra visse retspsykiatriske patienter

Fire af lovforslagene i regeringens lovprogram for folketingsåret 2025-2026 under Beskæftigelsesministeriets ressort indeholder efter min mening særligt kritiske elementer for sygdomsramte borgere. Ét lovforslag vil tage folke-, førtids-, senior- og tidlig pension samt kontanthjælp fra alle anbringelses- og behandlingsdømte retspsykiatriske patienter, mens de er indlagt. Det vil i stedet give dem 1.725 kr. månedligt i lommepenge. Det udmønter en politisk aftale fra Ane Halsboe-Jørgensens tid som tidligere beskæftigelsesminister, som vil blive førstebehandlet ultimo oktober måned.

Institut for Menneskerettigheder vurderer, at lovforslaget strider imod det menneskeretlige diskriminationsforbud. Først og fremmest er det dybt problematisk, at det sidestiller retspsykiatriske patienter med indsatte og varetægtsfængslede. Det er et grundlæggende strafferetligt princip, at man skelner mellem dem, der er utilregnelige, og dem, der er tilregnelige i gerningsøjeblikket.

Men lovforslaget vil også påføre de retspsykiatriske patienter et så betydeligt økonomisk afsavn, at de vil ende med at blive fastholdt endnu længere tid i retspsykiatrien end i dag. Overlæge i retspsykiatri Hans Henrik Ockelmann skønner, at det vil forlænge særforanstaltningen med mellem et halvt og et helt år per patient. Det gør diskriminationen uproportional i forhold til lovforslagets formål og derfor ulovlig.

Instituttet anbefaler, at lovforslaget ikke bliver fremsat i sin nuværende udformning, men ændres fundamentalt. Kritikken og anbefalingerne deles af en lang række andre organisationer og repræsentanter – se min uddybning i POV den 6. oktober 2025.

Det har ifølge Ankestyrelsens principafgørelse 120-13 været almindelig retspraksis, at man som udgangspunkt ikke frakender førtidspension, medmindre der er sket en væsentlig forbedring af arbejdsevnen, som gør personen i stand til at blive selvforsørgende. Det gælder især personer, der har fået tilkendt førtidspension før 2003. Lovforslaget er derfor et brud med nuværende retspraksis. Jeg opfordrer regeringen til at tage det af bordet.

Der er nu kommet høringsnotat samt samling af høringssvarene til lovforslaget. Trods meget alvorlig kritik af lovforslaget fra mange sider hedder det fra både beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (Soc.) og indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) igen og igen i høringsnotatet: "Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer til lovforslaget."

Jeg synes, det er helt forrykt, at regeringen er fuldstændigt ligeglad med høringssvar fra dem, der kender området.

Et andet lovforslag vil fratage sociale ydelser fra visse alvorligt kriminelle

Et andet lovforslag vil tage førtidspension, seniorpension og tidlig pension fra personer, der er idømt en ubetinget fængselsstraf eller en anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for alvorlig kriminalitet (især bandekriminalitet, grov narkokriminalitet eller særlig grov økonomisk kriminalitet).

Begrebet ”anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter” dækker her blandt andet over strafferetlige særforanstaltninger som frihedsberøvelse på eksempelvis en retspsykiatrisk afdeling eller et botilbud.

Lovforslaget vil også fratage målgruppen retten til at få pensionen tilkendt igen i en femårig periode efter udstået straf og i en tilsvarende tidsperiode skærpe karantæneordningen, så visse kriminelle også bliver udelukket fra at modtage en række andre offentlige ydelser. Det udmønter en politisk aftale fra Ane Halsboe-Jørgensens tid som beskæftigelsesminister og vil blive førstebehandlet i november måned.

For så vidt angår særforanstaltninger, så kan de indebære gentagne frihedsberøvelser, hvor borgeren indlægges, udskrives, genindlægges og så videre. Derfor vil frakendelses- og karantæneperioden for målgruppen idømt særforanstaltninger begynde forfra efter hver udskrivning, indtil særforanstaltningen ophæves. Der kan derfor gå mange år, før de kommer fem år frem efter sidste udskrivning og igen kan søge om at få tilkendt førtids- og seniorpension.  

Institut for Menneskerettigheder vurderer, at dette lovforslag også vil medføre ulovlig diskrimination af målgruppen for en særforanstaltning.

Dette fordi Instituttet finder det tvivlsomt, at lovforslaget vil kunne forebygge kriminalitet hos denne gruppe, som er et af Beskæftigelsesministeriets anførte formål med lovforslaget. Endvidere vurderer Instituttet, at førtids- eller seniorpensionister i de fleste tilfælde har et handicap i FN’s handicapkonventions forstand.

De berørte borgere vil derfor blive meget hårdt ramt, når de fratages en ydelse, som de er blevet tilkendt netop på grund af varigt nedsat arbejdsevne, og i stedet henvises til kontanthjælp og pålægges aktiverings- og arbejdspligt. Derfor, vurderer de, udgør lovforslaget et disproportionalt indgreb i forhold til retspsykiatriske patienter og forstærker i øvrigt eksisterende diskrimination af disse.

Instituttets eksperter peger også på, at det kan være konventionsstridigt at pålægge de retspsykiatriske patienter ”at deltage i aktiveringstilbud og lignende, som de ikke magter (eller som ligefrem er skadelige for deres helbred), og som ikke har nogen saglig begrundelse, idet der åbenlyst ikke er nogen udsigt til at forbedre borgerens mulighed for selvforsørgelse”. Og så rejser de spørgsmål ved, om forslaget er foreneligt med Grundlovens § 75, stk. 2 om, at den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, er berettiget til hjælp fra det offentlige.  

En lille gruppe patienter vil blive ramt af begge lovforslag. Specialkonsulent i ligebehandling ved Institut for Menneskerettigheder Peter Kristian Hjaltason vurderer i en e-mail til POV:

“Den kumulative effekt af de to lovforslag vil således være, at anbringelses- og behandlingsdømte retspsykiatriske patienters ydelse stoppes under indlæggelsen (det første lovforslag), og at de – efter deres udskrivelse – frakendes deres førtidspension (hvis de modtager dette) og sættes ned på det laveste niveau af kontanthjælp i fem år, hvis de har begået bestemte former for lovovertrædelser, navnlig bandekriminalitet, grov narkokriminalitet eller særlig grov økonomisk kriminalitet (det andet lovforslag).”

Instituttet anbefaler derfor at tage personer idømt en særforanstaltning ud af det andet lovforslag. Det tilslutter jeg mig, men hele lovforslaget burde tages af bordet.

To andre lovforslag vil ændre lov om aktiv beskæftigelsesindsats og genåbne førtidspension for ikke-vestlige indvandrere

Et stort, tredje lovforslag vil ændre lov om aktiv beskæftigelsesindsats og flere andre love. Det udmønter en politisk aftale og vil blive førstebehandlet i november. 

Et planlagt fjerde lovforslag vil genåbne ”visse” førtidspensionssager. Det har ifølge lovprogrammet ”til formål at sikre en systematisk gennemgang af udvalgte førtidspensionssager, hvor det skal vurderes, om der er grundlag for at genåbne sager med henblik på frakendelse.”

DR Nyheder har spurgt beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek, hvor mange af de nuværende 255.000 førtidspensionisters sager regeringen ønsker at få genvurderet, og hvordan regeringen vil udvælge dem. Det ville han ikke svare på. Men Beskæftigelsesministeriet præciserede, at hans fokus i de kommende politiske forhandlinger i efteråret vil være på ”overrepræsentationen af ikke-vestlige indvandrere på førtidspension”.

Over for Altinget har den socialdemokratiske minister bekræftet, at de politiske forhandlinger skal munde ud i et lovforslag, der gør det muligt specifikt at genåbne førtidspensionssager og frakende førtidspension blandt ikke-vestlige indvandrere. Det planlægges førstebehandlet i februar måned 2026.

Eksperter advarer om, at det kan være ulovligt at gå efter helt specifikke målgrupper.

De sygeste og svageste borgere står for skud

Denne plan ligner en ny klapjagt på de svageste og de sygeste borgere og er efter min opfattelse udtryk for en både uhyggelig og uacceptabel fremfærd fra regeringens side. Man skaber usikkerhed og frygt hos målgruppen og gør en i forvejen meget utryg og barrierebelagt virkelighed som syg og uarbejdsdygtig endnu mere utryg for både nuværende førtidspensionister og nuværende klienter i jobcentersystemet.

Som tidligere nævnt har man kunnet forvente, at en én gang tilkendt førtidspension som udgangspunkt ikke kan frakendes. Det piller ved retsfølelsen, at regeringen nu sår grundlæggende tvivl om, hvorvidt man overhovedet kan regne med tilkendte sociale ydelser. Og når de er færdige med at tage ydelser fra de ikke-vestlige indvandrere, hvem bliver så de næste?

At Socialdemokratiet og regeringen ikke angrer deres svigt af titusindvis af syge igennem mere end et årti i Mette Frederiksens reform-amok, men fortsætter med nidkært at drive klapjagt på de sygeste og svageste borgere i Danmark, er skamløst og uanstændigt. Herfra skal det lyde: Stop klapjagten og tag planen af bordet!

Dette debatindlæg er en bearbejdning af Lisbeth Riisager Henriksens kronik ”Stop regeringens klapjagt på de sygeste og svageste borgere i Danmark” i POV International 15. oktober 2025