"Der er ingen modsætning mellem at støtte vaccination og samtidig tage bivirkninger alvorligt. Tværtimod – det er netop det, der bevarer tilliden," skriver Brian Heron.
Når bivirkninger bliver et tabu
Kommentar
Brian HeronPårørende
Brian Heron fortæller i dette debatindlæg, at hans kone blev syg kort efter coronavaccination. Han efterlyser større åbenhed i sundhedsvæsenet og mener, at mistanke om bivirkninger skal tages alvorligt, så befolkningens tillid til vacciner kan bevares.
Brian Heron, pårørende, har skrevet et debatindlæg, hvor han fortæller om sin kones sygdom efter coronavaccination og understreger, at tilliden til vaccinationer kun kan bevares, hvis patienter mødes med åbenhed, og bivirkninger tages alvorligt.
Jeg skriver dette som ægtefælle til en kvinde, der blev alvorligt syg kort efter en coronavaccination. En uge efter fik hun det så dårligt, at hun måtte indlægges på et tysk hospital. De tyske læger vurderede, at vaccinen kunne være en mulig årsag, og det blev noteret i hendes journal. Vi boede på daværende tidspunkt i Tyskland.
Da vi kort tid efter flyttede til Danmark, gik vi til lægen med dokumentationen i hånden. Men i stedet for at undersøge den mulige sammenhæng, fik vi at vide, at man gerne ville “undersøge alt andet end vaccinen”. Den danske læge nægtede altså på forhånd at se vaccinen som en mulig medvirkende faktor.
Den oplevelse satte sig dybt. For uanset hvad årsagen viste sig at være, burde en patient kunne forvente en åben og undersøgende tilgang – ikke en mur af tavshed. I dag ved vi stadig ikke, hvad der præcist skete dengang, men vi ved, at sundhedssystemet ikke ønskede at undersøge det.
Denne tavshed er ikke kun vores historie. Mange patienter, der oplever alvorlige eller langvarige reaktioner efter vaccination, møder det samme: Skepsis, afvisning og i værste fald hån. Og netop dét er kernen i den debat, som Per Betzonich-Wilken rejser i Sundhedspolitisk Tidsskrift i artiklen “Den forsømte side af sagen – alvorlige bivirkninger efter coronavaccinationer”.
Tak for modet til at stille spørgsmål
Jeg vil gerne takke Per Betzonich-Wilken for at have modet til at rejse spørgsmål, som alt for få tør stille. At turde tale om bivirkninger er ikke et angreb på vacciner – det er et forsvar for åbenhed, patientsikkerhed og tillid.
Når patienter fortæller om alvorlige reaktioner, bør sundhedsvæsenets første opgave være at lytte og undersøge, ikke at bortforklare. Hvis vi vil bevare befolkningens tillid til vaccinationer, kræver det netop denne form for åbenhed og ærlighed.
For et sundhedsvæsen, der ignorerer de få for at beskytte de mange, underminerer sin egen troværdighed. Det er ikke antivaccine – det er pro patientsikkerhed.
Behov for ændring
-
Mistanke om bivirkninger bør altid udløse en systematisk og neutral udredning.
-
Læger bør have klare retningslinjer for at håndtere og indrapportere mulige vaccinebivirkninger – uden frygt for faglig eller politisk stigmatisering.
-
Patienter, der oplever alvorlige reaktioner, bør tilbydes støtte, dokumentation og opfølgning, uanset om årsagen endeligt bekræftes eller ej.
Der er ingen modsætning mellem at støtte vaccination og samtidig tage bivirkninger alvorligt. Tværtimod – det er netop det, der bevarer tilliden.
I dag er min hustru stadig syg. Måske var det vaccinen, måske noget andet. Men vi fik aldrig muligheden for at få det undersøgt. For os er det ikke længere kun et spørgsmål om sygdom – det handler om tillid, respekt og retten til at blive taget alvorligt.
Relaterede artikler
En gruppe førende virus- og vaccineforskere ønsker, at myndighederne indfører et udredningsprogram
Kommentar
Per Betzonich-Wilken, dr.phil.,
censor i Folkesundhedsvidenskab
og Molekylær biomedic