Vi skal ikke lade patienterne betale prisen for gammelt udstyr

Et trygt og effektivt sundhedsvæsen kræver mere end dygtigt personale. Det kræver også udstyr, der virker. I Region Hovedstaden er alt for meget medicoteknisk udstyr forældet – og det har konsekvenser for både patienter og personale, skriver Randi Mondorf (V), medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden.

Et velfungerende sundhedsvæsen afhænger ikke kun af dygtige hænder – men også af det udstyr, de arbejder med.

I Region Hovedstaden står vi med en stille, men alvorlig udfordring. Meget af det medicotekniske udstyr, som vores hospitaler bruger hver eneste dag til behandling, diagnosticering og overvågning, er forældet. Gennemsnitsalderen nærmer sig 10 år, og det er langt over, hvad både branchen og regionen selv anbefaler. Konsekvenserne er klare. Flere reparationer, højere driftsomkostninger, længere ventetid og i sidste ende ringere patientbehandling.

Det bekymrer mig. For jeg mærker tydeligt, hvor afgørende det er, at udstyret virker, ikke kun i akutte situationer, men hver eneste dag, på tværs af hele sundhedsvæsenet. Og som teknologien udvikler sig, bliver kravene kun større.

Regionen har i dag omkring 160.000 apparater til en samlet værdi af 8 milliarder kroner. Hvert år bruger vi ca. 400 millioner kroner alene på drift, service og vedligehold. Det er penge, der går til at holde det eksisterende udstyr i gang, og de udgifter stiger i takt med, at udstyret bliver ældre.

Men vedligeholdelse er ikke det samme som fornyelse. For at udskifte forældet udstyr og følge med den teknologiske udvikling, vurderes det, at regionen mangler investeringer for yderligere 250–300 millioner kroner om året. Det hul er opstået, fordi apparaturparken i årevis er vokset, uden at reinvesteringsbudgetterne er fulgt med.

Medicoboardet arbejder på at mindske det efterslæb gennem klogere prioritering for eksempel ved at forlænge levetider, købe brugt udstyr og optimere brugen på tværs af hospitaler. Men selv med den indsats er der grænser for, hvor langt man kan komme uden et økonomisk løft. For når gennemsnitsalderen på udstyret nu nærmer sig 10 år, og op mod en tredjedel er ældre end anbefalet, er det ikke længere nok at holde det gamle i live. Vi er nødt til at forny.

På det seneste regionsrådsmøde drøftede vi netop status og fremtidssikring af medicoområdet. Det står klart, at spørgsmålet bør løftes ind i de kommende økonomiforhandlinger.

Det er ikke en luksus at sikre tidssvarende udstyr, det er et fundament for at levere den behandling, borgerne forventer. Vi skylder sundhedspersonalet de bedste redskaber. Og vi skylder patienterne en kvalitet, de kan have tillid til. Vi skal ikke lade patienterne betale prisen for gammelt udstyr.