Børn født ved fertilitetsbehandling har højere risiko for alvorlige hjertemisdannelser

Risikoen for at blive født med en alvorlig hjertemisdannelse er højere hos børn, der er undfanget ved assisteret befrugtning. Der bør fortsat være skærpet fokus på risikoen, mener professor Anja Pinborg.

Danske, svenske, finske og norske forskere arbejder sammen i den nordiske database CoNARTaS, Committee of Nordic Assisted Reproductive Technology and Safety. Her samler de data fra de Nordiske landes nationale registre på børn født ved assisteret befrugtning og deres sygelighed. De udgiver løbende videnskabelige artikler om emnet, og senest står de bag et registerstudie publiceret i European Heart Journal om børnenes risiko for alvorlige hjertefejl. Studiet blev præsenteret ved årets europæiske hjertekongres (ESC).

Ifølge forskerne er medfødte hjertefejl den mest almindelige type misdannelse hos børn. Dette gælder både for børn født naturligt og for børn født efter assisteret befrugtning, som for eksempel IVF og ICSI. Studiet viser, at risikoen for medfødte hjertefejl er til stede hos alle børn, der er undfanget med assisteret befrugtning, men risikoen er særligt høj for tvillinger.

Anja Pinborg er professor og ledende overlæge på Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet, hvor hun arbejder med gynækologi, fertilitet og fødsler. Hun er også medlem af styregruppen i forskningsprojektet CoNARTaS, som undersøger resultaterne af assisteret befrugtning i de nordiske lande.

”Vores studie viser helt præcist, at hjertefejl var omkring 36 procent mere almindeligt hos børn født efter assisteret reproduktion sammenlignet med børn undfanget uden assisteret befrugtning. Den absolutte risiko var, at hjertefejl ses hos 1,84 procent af børn født efter assisteret befrugtning mod 1,15 procent hos børn i baggrundsbefolkningen,” siger Anja Pinborg og uddyber:

”Ser man på de rigtigt alvorlige hjertemisdannelser, så er det ganske sjældent. Her er der kun en øgning på 0,035 procent, hvilket svarer til 3,5 barn Per 1.000 børn mod 2,6 barn af 1.000 børn i baggrundsbefolkningen. Så 36 procent lyder af meget, men det er faktisk ikke så stor en øget risiko.”

Risikoen for misdannelser af hjertet forelå, uanset hvilken type assisteret reproduktion, der blev anvendt (IVF eller ICSI, friske eller frosne embryoer). Forskningen inkluderede alle levende fødte børn født i Danmark mellem 1994 og 2014, alle børn født i Finland mellem 1990 og 2014, børn født i Norge mellem 1984 og 2015, og børn født i Sverige fra 1987 til 2015. Studiet tæller flere end 7,7 millioner børn i alt.

Ikke udgangspunkt for yderligere screening

Anja Pinborg mener ikke, at resultaterne fra studiet bør danne udgangspunkt for ændret praksis i forhold til screening. Det er noget, man har diskuteret i regi af CoNARTaS, hvor de dog er enige om, at der ikke er tale om en høj nok risikoøgning til at foranledige ekstra screening:

”Hvis vi skulle ændre praksis, så synes jeg, at vi skulle helt op omkring en øget risiko på et fuldt procentpoint. Vi opdager de rigtigt alvorlige hjertemisdannelser ved enten nakkefoldscanningen eller gennemscanningen i uge 18 til 20. Skulle man ændre og intensivere den praksis, så ville det være en opvejning imod, at man også gør forældrene urolige på et ganske spinkelt grundlag. Hvis det kun er 3,5 barn ud af 1.000, som bliver født med en alvorlige hjertemisdannelse mod 2,6 barn i baggrundsbefolkningen, så er det meget at indføre en ekstra screening.”

Men der er ingen tvivl om, at der ved scanningerne på de føtale afdelinger bør være og er et skærpet fokus på børn undfanget ved assisteret befrugtning, idet risikoen er til stede, understreger Anja Pinborg.

Størst risiko ved tvillingefødsler

Risikoen for alvorlige hjertemisdannelser er absolut højest ved tvillingefødsler efter assisteret befrugtning (2,47 procent mod 1,62 procent ved enkeltfødsler). Men siden 2002, hvor assisterede befrugtning for alvor tog fart og frem til i dag er der sket meget, som reducerer den risiko, understreger Anja Pinborg:

”Fra år 2000 og 10 år frem lavede vi mange flere tvillinger, end vi gør i dag. Vi havde en tvillingerate på helt op mod 15 procent. Alene det gør, at der vil være flere børn født med alvorlige hjertemisdannelser fra den periode, end der vil være, hvis man sammenlignede med data fra i dag. Vi har siden 2010 kun lagt et enkelt æg tilbage i kvindens livmoder, og vi er derfor nede på en tvillingerate på cirka tre procent, som er meget tæt på de to procent, som den er i baggrundsbefolkningen.”

Ingen tal på aborter

I studiet indgår udelukkende fødte børn med alvorlige hjertemisdannelser – altså er der ingen data på de fostre, som bliver aborteret inden uge 22 på grund af alvorlige hjertemisdannelser. 

Her kan en forklarende faktor være, at forældre til børn undfanget ved assisteret befrugtning måske har større tendens til at ønske at beholde graviditeten til trods for, at fosteret muligvis har en alvorlig hjertemisdannelse påvist under en graviditetsscanning.

”Vi har endnu ingen tal på aborter. Men der kan meget vel ligge en lille forskel i netop de tal. Barnet undfanget ved assisteret befrugtning er længe ventet. Mange kæmper i fem til seks år, inden det lykkes. Så der skal meget til at vælge graviditeten fra,” siger Anja Pinborg.

Risici ved for tidlig fødsel

Der er i øvrigt også andre risici i at være undfanget ved assisteret befrugtning, fortæller Anja Pinborg. Eksempelvis det at være for tidligt født.

”Langt den største risiko ligger helt utvivlsomt i, hvis man er født som tvilling. Men da vi har nedsat tvillingeraten fra 30 til 3 procent. Set hen over de seneste 30 år er den risiko faldende. Men der er andre faktorer, som kan spille ind. Der er en let øget risiko for for tidlig fødsel og for dødfødsel, ligesom der er en øget risiko for svangerskabsforgiftning i løbet af graviditeten," siger Anja Pinborg og fortsætter: 

"Det kan skyldes genetiske årsager, eksempelvis i mandens sædkvalitet eller mødrene kan have sygdomme i de reproduktive organer, for eksempel PCOS eller endometriose. De sygdomme giver i sig selv en risiko for komplikationer i graviditeten. Så meget hænger sammen med den øgede risiko for for tidlig fødsel – risikoen skyldes ikke alene og isoleret set, at barnet er undfanget ved assisteret befrugtning. Det faktum, at vi i studiet ser, at risikoen for hjertefejl er ens, uanset hvilken type assisteret reproduktion, der anvendes, kan indikere, at der er en fælles faktor, som ligger til grund for infertilitet hos forældre og den let øgede risiko for medfødte hjerteproblemer hos deres babyer.”

Men udviklingen står ikke stille.

”Også metoderne bliver mere og mere forfinede. Eksempelvis forsøger vi i dag at lave behandlinger med nedfrosne, optøede befrugtede æg i en cyklus, hvor kvinden har sin egen ægløsning i modsætning til tidligere, hvor kvinderne meget ofte fik hormoner for at klargøre livmoderslimhinden til oplægning af fryseægget. Det har nemlig vist sig, at i de graviditeter, hvor kvinden ikke har haft ægløsning, er en øget risiko for svangerskabsforgiftning,” siger Anja Pinborg.

Sunde børn, men stadig nuancer

I Danmark foretager man årligt omkring 44.000 behandlinger med assisteret befrugtning. 22.000 af dem er IVF-behandlinger, og tallet er stigende. Flere og flere bliver gravide ved hjælp af assisteret reproduktionsteknologi, så man kan derfor også forvente at se en stigning i tilfælde af medfødte hjertefejl. 

"Samlet set bliver børnene mere og mere sunde – blandt andet på grund af færre tvillingefødsler, men der er stadig små nuancer i data, når vi sammenligner med baggrundsbefolkningen.”