Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

“Hvis de østrigske forskere har ret, og deres fund kan eftervises, så har de fundet nogle meget, meget vigtige holdepunkter for, hvorfor nogle får sclerose, og andre ikke gør, " siger Finn Sellebjerg.

Gennembrud: Forskere kan have fundet årsagen til sclerose

Østrigske forskere har måske fundet nøglen til at forstå, hvorfor nogle mennesker udvikler multipel sclerose (MS) efter at være smittet med Epstein-Barr Virus (EBV), mens langt de fleste andre ikke gør.

Forskerne har fundet ud af, at nogle mennesker er mere tilbøjelige til at få multipel sclerose på grund af deres arvemateriale. Hvis en person er født med en bestemt udgave af et protein kaldet HLA-E, og de også har visse celler i kroppen, som reagerer stærkt på virus, så er det 260 gange mere sandsynligt, at de udvikler multipel sclerose (MS) i forhold til andre. Dette blev opdaget i en stor undersøgelse lavet af virus- og nervesygdomseksperter fra Medizinische Universität Wien. En af hovedforskerne, professor Thomas Berger, fortalte om opdagelsen på kongressen ECTRIMS.

Forskerne undersøgte blodprøver fra 270 personer med MS og 270 personer uden MS. De opdagede, at nogle mennesker har en særlig kode i deres gener (arvemateriale), som gør det svært for deres immunsystem at genkende og håndtere angreb fra et bestemt virus, kendt som Epstein-Barr-viruset. Normalt, når dette virus angriber, skulle immunsystemet bekæmpe det uden at skade kroppen selv. Men hos nogle mennesker med den særlige genetiske kode, går noget galt, og deres immunsystem begynder at angribe deres egen krop, hvilket kan føre til MS.

Studiet leverer måske et svar på det helt store spørgsmål, der har stået tilbage, efter at flere store studier de senere år har vist en overbevisende sammenhæng mellem MS og forudgående smitte med Epstein-Barr Virus. Nemlig hvorfor Epstein-Barr Virus fører til multipel sclerose hos nogle, men langt fra hos alle.

Mere end 90 procent af voksne i Danmark er bærere af Epstein-Barr-virus. De bliver inficeret på et tidspunkt i deres liv, og virusset forbliver i en sovende tilstand i kroppens B-celler, som er en del af immunsystemet. De fleste bliver inficeret i deres tidlige år uden at opleve nogen symptomer, men en mindre andel bliver først inficeret i ungdomsårene eller som voksne. I disse tilfælde kan infektionen føre til mononukleose, ofte refereret til som "kysse­syge", som kan forårsage alvorlige symptomer.

Forhøjet risiko for MS

Resultaterne fra de østrigske forskere var ifølge professor ved Dansk Multipel Sclerose Center på Rigshospitalet Finn Sellebjerg blandt de mest opsigtsvækkende, der blev præsenteret ved ECTRIMS 2023, for potentielt kan forskningen og fundet danne grundlag for, at man i fremtiden vil kunne teste og finde personer, der er i forhøjet risiko for at udvikle MS.

“Hvis de østrigske forskere har ret, og deres fund kan eftervises, så har de fundet nogle meget, meget vigtige holdepunkter for, hvorfor nogle får sclerose, og andre ikke gør, og endda også nogle håndtag til potentielt at måle, om specifikke personer er i høj risiko for at udvikle MS eller ej. Hvis forandringerne kan påvises, før man bliver syg, så kan man muligvis for første gang have noget, der kan bruges til at udpege risikopersoner,” siger Finn Sellebjerg. 

En sådan test ville blandt andet kunne bruges til at undersøge risikoen hos personer, der har forældre med MS, og ved et positivt fund igangsætte tidlig forebyggende behandling.

Tidligere forskning har fundet ud af, at folk med multipel sclerose (MS) har højere mængder af specielle forsvarsmolekyler i deres blod, som er rettet mod Epstein-Barr-viruset, mere præcist mod en del af virusset kaldet EBNA-1. Men det interessante er, at mange mennesker, som aldrig får MS, også har disse forsvarsmolekyler i høje mængder.

Så forskerne i Østrig tænkte, at der må være en anden forskel, som gør, at nogle mennesker får MS og andre ikke, selvom de begge har høje niveauer af disse forsvarsmolekyler mod Epstein-Barr-viruset. De har ledt efter, hvad der adskiller raske mennesker med disse forsvarsmolekyler fra dem med MS for at forstå, hvorfor sygdommen udvikles hos nogle og ikke hos andre.

Krydsreaktioner

“Der har i flere år været studier, der viste, at der sker krydsreaktioner mellem EBV (Epstein-Barr-viruset, red.), og nogle proteiner i hjernen, og aktiviteten kan både køre på antistof- og på celleniveau. Spørgsmålet er så hvorfor, når det nu er sådan, at rigtig mange mennesker har celler, der kan genkende sådanne proteiner, og stort set alle samtidig har været smittet med EBV,  at nogle får sclerose af det, mens mere end 99 procent ikke får det,” siger Finn Sellebjerg. 

I studiet fra Wien er det lykkedes forskerne at identificere små komplekse forskelle i immunresponset mellem dem, der udviklede MS, og dem der ikke gjorde, og de har forbundet forskellen til forekomsten af specifikke genotyper af proteinerne KLRC2 og NKG2D. Og den rette kombination af gener og antistoffer medfører altså en meget høj risiko for at udvikle MS. 

Resultatet er ifølge Finn Sellebjerg så markant, at det er vigtigt at få efterprøvet, og ved Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet, har man allerede taget fat på at analysere data, der kan være med til at belyse ét af fundene.   

“Når der kommer fund, der som dette er vanvittigt stærke, kræver det også en lille ekstra portion sund skepsis, og det stiller større krav til at få det afprøvet og eftervist af uafhængige forskere,” siger Sellebjerg, som forventer at have resultater fra den danske analyse i løbet af få måneder.

Del artikler