Markant hjerte-kar-risiko blandt bestemte personer med type 1-diabetes overrasker danske forskere

Personer med type 1-diabetes har langt større risiko for alvorlige hjerte-kar-sygdomme, hvis de både har tegn på nyrepåvirkning og nedsat hjertefunktion. Det viser et nyt dansk studie, hvor forskerne blev overraskede over, hvor kraftigt risikoen steg, når begge faktorer var til stede samtidig.

”Vi blev overrasket over, hvor stor en stigning i risiko vi så, når de to risikomarkører blev lagt sammen,” siger Emilie Frimodt-Møller, læge og ph.d.-studerende på Steno Diabetes Center Copenhagen. Hun er førsteforfatter på studiet og fremlagde resultaterne på den europæiske diabeteskongres EASD.

Forskerne fulgte over tusind personer med type 1-diabetes og så, at risikoen for alvorlig hjertesygdom steg, jo flere tegn på skade man havde.

Patienter, som kun havde protein i urinen – et tegn på at nyrerne er påvirket (kaldet albuminuri) – havde cirka dobbelt så stor risiko for at udvikle hjertesygdom som dem uden nogen påvirkning.

Hos dem, hvor hjertet havde svært ved at slappe af mellem slagene – en tilstand, der kaldes diastolisk dysfunktion – var risikoen mere end tre gange så høj.
Og hos dem, der både havde nyrepåvirkning og nedsat hjertefunktion, var risikoen mere end seks gange større.

”Vores resultater underbygger, at vi bør få mere viden om, hvad der ligger bag, for vi ser tydeligt, at kombinationen af nyrepåvirkning og hjertesvigt er koblet med markant forhøjet risiko for alvorlig hjerte-kar-sygdom,” siger Emilie Frimodt-Møller.

I dag bliver personer med type 1-diabetes ikke rutinemæssigt undersøgt med hjerteskanning (ekkokardiografi). En ekkokardiografi er en ultralydsundersøgelse af hjertet, der viser, hvordan hjertet pumper og fyldes med blod.

”I dag finder vi kun de her patienter, hvis de får symptomer og bliver henvist til en hjertelæge. De er altså svære at opdage, før sygdommen udvikler sig. Derfor er det vigtigt at få mere data, så vi kan vurdere, om opfølgning bør ændres i fremtiden,” siger Emilie Frimodt-Møller.

Hun forklarer, at man allerede tjekker urinen for protein som en del af den almindelige kontrol ved diabetes. Det bruges til at opdage tidlige tegn på, at nyrerne er belastede. Men hjertet bliver ikke fulgt på samme måde.

”Vi kigger allerede efter protein i urinen som en del af den rutinemæssige screening. Det er en markør, vi bruger både ved type 1- og type 2-diabetes. Men i forhold til hjertet er vi endnu ikke der, hvor vi kan anbefale screening for hjertesvigt,” siger hun.

Ifølge Emilie Frimodt-Møller er forskerholdet nu i gang med at følge patientgruppen i endnu flere år for at se, hvordan hjerte og nyrer udvikler sig over tid.

”Vi er i gang med at følge hele kohorten op efter 15 år med nye hjertescanninger og urinprøver. Der findes stort set ingen data over tid på, hvordan type 1-diabetes påvirker hjertets funktion og struktur, så det bliver spændende at få de nye resultater. Her vil vi også have fokus på dem, der havde albuminuri ved baseline for at undersøge, om deres hjerte forværres mere markant end hos andre. Det kan på sigt være med til at afgøre, om personer med albuminuri skal tilbydes tættere opfølgning af hjertet,” siger hun.

Forskerne, som også tæller professor Peter Rossing, understreger, at type 1-diabetes længe har været overset i forskningen sammenlignet med type 2-diabetes.

”Mit håb er, at vi med denne forskning kan være med til at skabe øget fokus på hjerte-kar-sygdom hos personer med type 1-diabetes. Indtil nu har det primære fokus ligget på type 2-diabetes. Vi skal identificere de grupper blandt type 1-patienterne, som har størst risiko, så vi kan forebygge i stedet for at behandle, når skaden er sket,” siger Emilie Frimodt-Møller.

Det danske forskerhold fulgte 1.085 personer med type 1-diabetes, der i perioden 2010 til 2012 fik både en klinisk undersøgelse og en hjerteskanning (ekkokardiografi). Personer med kendt hjertesygdom blev udelukket fra studiet. Deltagerne var i gennemsnit knap 50 år, knap halvdelen var kvinder, og de havde haft diabetes i omkring 26 år.

Omkring en tredjedel havde protein i urinen (albuminuri), og en tredjedel havde tegn på nedsat hjertets evne til at slappe af mellem sammentrækninger (diastolisk dysfunktion).

Efter 13 års opfølgning havde 263 personer oplevet en alvorlig hjerte-kar-hændelse, såsom blodprop i hjertet, hjertesvigt, blodprop i hjernen eller dødsfald. Selv når der blev taget højde for alder, køn, diabetesvarighed, blodtryk, kolesterolsænkende medicin (statiner), langtidsblodsukker (HbA1c), nyrefunktion, rygning og fysisk aktivitet, var resultaterne stadig tydelige: Kombinationen af nyre- og hjertepåvirkning gav den klart højeste risiko.

Artiklen er en omskrevet version af artiklen Markant hjerte-kar-risiko blandt bestemte personer med type 1-diabetes overrasker danske forskere på Endokrinologisk Tidsskrift