Øjenlæger, hudlæger og øre-næse-halslæger får lov at tjene mere – underligt, mener praktiserende læger

Regionsrådet i Region Syddanmark har på sit møde 26. august besluttet at give praktiserende speciallæger, eksempelvis øjenlæger, hudlæger og øre-næse-halslæger, mulighed for at behandle flere patienter uden at få reduceret deres honorar. Også selvom de overskrider den fastsatte økonomiske ramme. Forslaget vækker undren hos praktiserende læger, som føler sig forbigået.

"Ventetiden til praktiserende speciallæger er stigende, og der er desværre patienter, som skal vente i lang tid, før de kan blive tilset. Heldigvis ønsker flere speciallæger at arbejde mere og tage imod flere patienter, og det har vi nu ekstraordinært mulighed for at imødekomme med penge fra økonomiaftalen, som skal bruges i 2024," siger regionsrådsformand Bo Libergren (V).

De praktiserende speciallæger arbejder inden for en økonomisk ramme og en såkaldt knækgrænse, som betyder, at lægernes honorar bliver mindre, når deres indtjening når et vist punkt. Men presset på de praktiserende speciallæger betyder, at flere læger rammer knækgrænsen og den økonomiske ramme inden udgangen af året. For at tilskynde lægerne til at fortsætte aktiviteten og tilse endnu flere patienter ændrer regionen nu den økonomiske ramme for praktiserende speciallægers indtjening resten af året, hvis de har en højere aktivitet end sidste år.

Forhåbningen er, at indsatsen især vil kunne sænke ventetiden til øjenlæger, hudlæger og øre-næse-halslæger, hvor der pt. er en gennemsnitlig ventetid på henholdsvis 25, 18 og 11 uger.

Pengene til indsatsen kommer fra Region Syddanmarks andel af den ekstraordinære pulje til løft af sundhedsområdet på 600 millioner kr. i 2024, som blev givet i forbindelse med økonomiaftalen for 2025.

Birgitte Ries Møller har almen praksis-klinik i Odense og er formand for praktiserende læger i Region Syddanmark, kaldet PLO-Syd.

Hun finder det mystisk, at der er et stort problem med budgetoverskridelser i almen praksis, samtidig med at praktiserende speciallæger kan blive fritaget for et økonomisk loft, når de fakturerer regionen for deres ydelser.

”Det er et underligt signal at sende, at man gerne vil investere i speciallæger, men ikke i almen praksis. Alle bliver ved med at sige, at man skal udbygge almen praksis, men der sker ingenting. Så længe vi er låst af et økonomiloft, kan vi ikke udvikle os,” siger Birgitte Ries Møller.

Hun glæder sig dog over, at forslaget fra Venstre kan give hendes patienter større mulighed for hjælp fra en speciallæge.

PLO-lokalformanden nævner en lokalaftale omkring fakturering for billeddiagnostik, som for nylig er blevet opsagt i Region Syddanmark. Praktiserende læger kan ikke længere fakturere for eksempelvis huddiagnostik, hvor patienten har sendt deres læge egne billeder ad elektronisk vej med henblik på hurtig, men for lægen tidskrævende diagnostik.  

”Det er jo bare ét eksempel på, at de har taget penge fra os og givet dem til speciallægerne,” siger Birgitte Ries Møller.

PLO-medlem: Regionerne har almen praksis i et voldeligt jerngreb

Morten Svenning Nielsen er medlem af PLO-Syd og ligeledes praktiserende læge i Odense. Han kommenterer på LinkedIn, at det ”kunne være spændende hvis regionerne var lige så visionære når det kommer til almen praksis (som når det gælder de praktiserende speciallæger, red.). I en tid hvor sygehusene, næsten ukritisk, helt uaftalt flytter opgaver ud til de praktiserende læger i en lind strøm, fastholder man stadig det økonomiske jerngreb om almen praksis.”

Morten Svenning Nielsen uddyber, at der simpelthen er brug for flere penge generelt til hele sundhedsområdet, for svaret er for ham at se ikke, at speciallæger og praktiserende læger skulle have delt det ekstra beløb i to lige store bidder.

”Det er altid svært med en fordelingsdiskussion. Udfordringen med regionerne er, at de arbejder inden for en nulsumløsning. Men politisk må man erkende, at behovet for sundhedsydelser er stigende. Skal man dele pengene i to? Nej, man må finde flere penge, så man kan levere på alle fronter. Der er hele tiden nye opgaver, der ender hos os, bare tænk på opfølgninger for forskellige kræftlidelser, udover dem vi har aftalt i overenskomsten, som man har besluttet, at vi skal tage. Tænk på Wegovy, som afstedkommer over 100.000 ekstra årlige konsultationer. Tingene skrider ud til os uden medfølgende midler, og uden aftale, og der er også et kæmpe pres fra kommunerne, fordi de har et tiltagende dokumentationskrav, som det bliver os, som skal levere på. Det kan være ændringer i det fælles medicinkort eller referenceintervaller for blodprøver. Alt det bliver vi også presset på, uden at det medfører en øget økonomisk ramme.”

Morten Svenning Nielsen fortæller, at han får en ”’battered wife’-følelse, når han ser, at de andre speciallæger får flere penge, og praktiserende læger ikke gør. Han refererer her til et syndrom, hvor kvinder udviser en form for accept af deres voldelige partnere og bliver hos dem på trods af gentagent misbrug. 

”Regionerne ved jo godt, at vi skal holde åbent 8-16, vi kan ikke lukke vores klinik eller afvise patienter på samme måde som praktiserende speciallæger, der ofte lukker deres klinik helt eller delvist ned, når de nærmer sig knækgrænsen. Patienterne skal have mulighed for at booke os, og vi er forpligtet til at se dem inden for fem dage, uanset hvor mange opgaver vi skal overtage fra andre, så vi er på en måde låst fast,” siger Odense-lægen.

Morten Svenning Nielsen fortsætter:

”Og det mest ærgerlige er, at hvis vi ikke skulle sidde på vores hænder grundet loftet, så kunne vi løse en lang række sundhedsopgaver bedre end både speciallægerne og sygehusene, fordi vi kender vores patienter og vi er tæt på, hvor de bor”.

Men hvis I skal aftage alt det, som I mener jer i stand til, bliver I så ikke for hårdt pressede? Der er vel i forvejen udbredt fatigue i jeres fag? 

”Vi er pressede, men vi også er for få. Men var der en økonomisk ramme, som gjorde, at man kunne ansætte flere, ville det være anderledes. Mange klinikker kunne godt bruge en medarbejder mere, men hvis vi rammer et omsætningsloft, så står vi pludselig med en medarbejder, som vi bliver nødt til at afskedige, og det er omkostningstungt og ubehageligt for alle parter. Man ekspanderer ikke, når man ikke ved, om man er købt eller solgt. Men med en øget ramme kunne vi gradvist påtage os mere.”

En opdateret prognose for aktiviteten i almen praksis, inklusive tal fra juni og juli, viser ifølge PLO en overskridelse af den økonomiske ramme for almen praksis i 2024 på 0,8 procent, svarende til 81 millioner kroner. Det er stort set uændret i forhold til seneste prognose, der på baggrund af tallene til og med maj viste en overskridelse også på 0,8 procent, svarende til 73 millioner kroner.

Regionsrådsformand Bo Libergren (Venstre) mener, at PLO-Syddanmark blander tingene sammen.

"Det kræver en ekstraordinær stor indsats at få ventetiderne nedbragt, når der først har opbygget sig en ventetidspukkel, og det forventer vi, at speciallægerne kan få mulighed for med denne særlige indsats, og det er naturligvis vores håb, at speciallægerne vil udnytte denne mulighed. Ved årsskiftet vil tingene gå tilbage til de normale styringsmekanismer.

Det, PLO-Syddanmark argumenterer for, er et permanent løft i økonomirammen. Det er ikke forhandlinger, der foregår lokalt i de enkelte regioner, men forhandles nationalt i overenskomstforhandlingerne, som netop er i gang. I den forbindelse vil det måske være rimeligt at nævne, at regionerne i de seneste to overenskomstperioder har investeret massivt i almen praksis. Fra 2017 til 2024 har regionerne investeret samlet 1,1 milliarder kroner ekstra i almen praksis. Det er en årlig vækst i almen praksis, som ligger betydeligt over væksten på sygehusene, og som har betydet, at der i dag er væsentligt flere medarbejdere med sundhedsfaglig baggrund ansat i almen praksis end i 2017," siger Bo Libergren.