"Det er tosset at splitte Region Hovedstaden op i flere regioner," siger Regionsformanden i Region Hovedstaden, Lars Gaardhøj (Soc).
Regionerne er ikke tilfredse med de tre modeller fra Strukturkommissionen – vil have en fjerde model
Danske Regioner er ikke tilfredse med de tre modeller fra Strukturkommissionen – regionerne vil have en fjerde model i spil. "Det er tosset at splitte Region Hovedstaden op i flere regioner," siger Regionsformanden i Region Hovedstaden, Lars Gaardhøj (Soc).
Strukturkommissionens model 1 talte om flere regioner – 8-10 regioner. Model 2 nedlagde helt regionerne, og model 3 talte om færre regioner. Men modsat kommissionens tre modeller foreslår Danske Regioner i et høringssvar en ny, fjerde model, der samler ansvaret for sundhedsopgaverne i de nuværende fem regioner.
"Sundhedsvæsenet drives bedst i en geografi, der ikke er for langt væk til at levere løsninger tæt på borgerne, men hvor kapaciteten og kompetencerne samtidig er tilstrækkelige, også til at modvirke den strukturelle ulighed i sundhed. Derfor mener vi, at ansvaret er bedst placeret på det regionale niveau. Med flere regioner risikerer vi, at de mange års udvikling og specialisering af sygehusene siden sidste reform går tabt, og at danskerne får en mere ulige adgang til sundhedsvæsenet. Færre regioner og et mere centraliseret sundhedsvæsen vil omvendt skabe unødig afstand til de lokale forhold og svække den politiske opmærksomhed på landdistrikterne. En stor forskel i størrelsen mellem regioner vil desuden skabe en uhensigtsmæssig ubalance på tværs af landet," hedder det i regionernes høringssvar.
Regionsrådet i Region Hovedstaden har også indleveret et høringssvar, hvor politikerne supplerer høringssvaret fra Danske Regioner.
Politikerne i hovedstaden mener nemlig, at der er særlige forhold, der gør sig gældende for hovedstadsområdet, hvis politikerne på Christiansborg vælger at gå med model 1, der betyder flere regioner og dermed, at hovedstaden splittes op i tre eller flere sundheds- og omsorgsregioner.
"Det er tosset at erstatte en stærk administration med tre eller fire nye, der skal opbygges fra bunden i en tid, hvor vi mangler personale, omkostningerne til administration skal ned, og vi skal løse nye opgaver, der stadig kræver tæt koordinering med 29 kommuner af meget varierende størrelse fra landets største med over 650.000 borgere til en af de mindste med under 15.000 borgere," siger regionsformand Lars Gaardhøj (Soc.).
Han er bekymret for, hvad det vil betyde, at tre-fire små regioner med fire akuthospitaler, et Rigshospital og et ø-hospital skal dække hovedstadsborgernes inkl. bornholmernes behov for sygehusdækning - uden at have en fælles administration eller politikere valgt i forskellige dele af regionen i ryggen.
I høringssvaret nævnes flere områder, der vil blive udfordret med en opsplitning – blandt andet det akutte område med hurtig responstid og god regional dækning af ambulancer og lægebiler – understøttet af et forenet regional- og kommunalpolitisk fokus på de tyndest befolkede områder – og et tæt samarbejde mellem Akuttelefonen 1813 og akutmodtagelserne.
Andre eksempler er Apotekets medicinhåndtering og koncerncentrenes professionalisering af IT, økonomi, energioptimering, renovering, hospitalsplanlægning, HR osv.
Et tredje eksempel er det politiske og administrative arbejde med at nedbringe ventetid ved at omlægge behandlinger og udnytte kapaciteten på tværs.
Sundhedsstrukturkommissionens tre modeller:
Model 1 – regionalt enhedssundhedsvæsen med sundheds- og omsorgsregioner
I forvaltningsmodel 1 nedlægges de nuværende regioner, og der etableres et nyt forvaltningsled i form af 8-10 sundheds-og omsorgsregioner. Hver sundheds-og omsorgsregion ledes af 21-25 direkte valgte politikere.
De nye sundheds- og omsorgsregioner får det samlede ansvar for sygehuse, almenmedicinske tilbud og den øvrige praksissektor. Det er også tanken, at de skal overtage langt størstedelen af kommunernes opgaver på ældreområdet.
Sundhedsstrukturkommissionen har i forhold til model 1 overvejet en variant (model 1a), hvor medlemmerne af regionsrådene ikke vælges ved direkte valg, men i stedet udpeges af kommunalbestyrelserne.
Model 2 - statsligt enhedssundhedsvæsen
I model 2 nationaliseres hele sundhedsvæsenet og en del af ældreområdet under én myndighed, med sundhedsministeren som den øverste politisk ansvarlige. Den daglige drift varetages af 8-10 decentrale, administrative enheder med en decentral bestyrelse for hver enhed.
Regionerne nedlægges, og staten overtager myndigheds-og driftsansvaret for sygehuse, almenmedicinske tilbud og den øvrige praksissektor. Derudover får staten ansvaret for en række opgaver på sundheds-og ældreområdet, som i dag bliver løst af kommunerne.
Model 2 kaldes også populært "Løkke-modellen", da modellerne ligner Moderaternes bud en ny sundhedsstruktur.
Model 3 - sundhedsregioner
I den tredje model har regionerne fortsat ansvaret for sygehuse og praksissektoren, og kommunerne har fortsat ansvaret for deres nuværende opgaver på sundheds-og ældreområdet.
Der bliver 3-5 regioner og en mindre opgaveflytning fra kommuner til regioner.
Modellen indebærer blandt andet, at en del af regionernes økonomi målrettes indsatser i det primære sundhedsvæsen. Modellen indeholder også et forslag, der skal styrke kommunernes incitament til at prioritere effektive forebyggelses- og plejeindsatser til gavn for borgerne.
Herudover indeholder modellen forslag om styrkede statslige krav til den kommunale opgavevaretagelse på sundhedsområdet. Desuden indebærer modellen en grundlæggende forandring af de nuværende sundhedsklynger og forslag til ændringer af regionernes politiske styreform med bl.a. oprettelse af geografisk forankrede nærudvalg.