Fundamentet ryster under visse dele af Region Midtjyllands kæmpemæssige spareplan. Nu viser det sig, at regionen ikke havde taget Sundhedsstyrelsen i ed. Ifølge Sundhedslovens skal regionerne indhente rådgivning fra Sundhedsstyrelsen, når de laver sundheds- og hospitalsplaner. Men det er ifølge et svar fra Sundhedsstyrelsen først sket 12. januar i år. Spareplanerne blev ellers drøftet hele efteråret blandt politikerne og endelig besluttet 20. december sidste år.
Og af et rådgivningssvar til regionen fremgår det nu, at styrelsen ikke uden videre kan acceptere de dele af spareplanen, hvor specialeplanen berøres. Specialeplanen er en oversigt over sygehusenes specialfunktioner, og det er Sundhedsstyrelsen, der har ansvaret for planen, og som beslutter, hvilke sygehuse, der må varetage de enkelte specialfunktioner.
I rådgivningssvaret, dateret 13. februar, gør Agnethe Vale Nielsen, enhedschef for sygehusplanlægning i Sundhedsstyrelsen opmærksom på, at Sundhedsstyrelsen skal godkende ændringer, som berører specialfunktioner beskrevet i specialeplanen. En godkendelse af en specialfunktion er nemlig bundet til en bestemt matrikel, og derfor kan man i en region ikke bare flytte en funktion, hvis man har lyst til det.
"I det fremsendte materiale står evt. ændringer ift. specialfunktioner uklart, og en matrikelændring vil kræve en separat ansøgningsproces. Det gælder også ift. Regionshospitalet Silkeborgs samarbejde med andre af regionens sygehuse om visitation, udredning, behandling fsva. specialfunktioner, ligesom udefunktioner på andre matrikler skal beskrives i ansøgning," skriver Agnethe Vale Nielsen blandt andet.
Flere af punkterne i spareplanen gør altså regning uden vært.
Ganske vist er Sundhedsstyrelsen på linje med en række andre aktører blevet bedt om et høringssvar. Det sendte Sundhedsstyrelsen til regionen 20. november 2023. Men et høringssvar er ikke det samme som løbende rådgivning. Og i rådgivningssvaret fra 13. februar 2024 skriver Sundhedsstyrelsen også, at der i rådgivningssvaret er bemærkninger, som ikke fremgår af høringssvaret.
Formand for Region Midtjylland, Anders Kühnau, mener ikke, at det er korrekt, at regionen ikke har søgt vejledning i Sundhedsstyrelsen sidste år.
"Region Midtjylland har søgt vejledning og rådgivning og fået svar fra Sundhedsstyrelsen flere gange i processen med spareplanen. Styrelsen skal ikke acceptere eller godkende regionens spareplan, men skal høres og kan rådgive. Styrelsen beslutter, og kan dermed sige "skal", i forhold til den mindre del af spareplanen, som vedrører specialiserede funktioner," skriver han i en kommentar.
Sundhedspolitisk Tidsskrift har bedt Sundhedsstyrelsen om svar på, om regionen har bedt om rådgivning flere gange i processen med spareplanen.
Sundhedsstyrelsen skriver i et svar:
"Sundhedsstyrelsen fik d. 6. november 2023 fremsendt Sparekatalog 2024 af Region Midtjylland, hvor regionen anmodede Sundhedsstyrelsen om et høringssvar. Et sådan høringssvar blev fremsendt til regionen d. 20. november. I dette høringssvar blev der bl.a. fremhævet, at såfremt der vil forekomme større ændringer i sygehus- og hospitalsplanlægning eller ændringer, som kan have betydning for forudsætningerne for en godkendelse til en specialfunktion i Specialeplanen, skulle regionen søge rådgivning hos Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen modtog d. 12. januar 2024 en anmodning om rådgivning specifikt vedr. reduktion i antal af intensiv behandlingspladser på Regionshospitalet Silkeborg, og fremsendte samtidig også Spareplan 2024 med henblik på rådgivning. Sundhedsstyrelsen afgav sin rådgivning til regionen d. 13. februar 2024."
Af dette svar fremgår det altså, at regionen først bad om decideret rådgivning 12. januar i år. Det skete i en mail, som Sundhedspolitisk Tidsskrift er i besiddelse af. Her handlede forespørgslen primært om, hvor vidt der bør og ikke skal være 6 intensivpladser ifølge specialeplanen. Hele spareplanen blev dog i en mail vedhæftet med ordene: "I fald der er bemærkninger til øvrige ændringer, hører vi også gerne om dette".
Sundhedspolitisk Tidsskrift har også bedt Sundhedsstyrelsen om svar på, om regionen kan gå i gang med ændringer, der indbefatter specialeplanen, uden accept fra styrelsen. Styrelsen skriver:
"Sundhedsstyrelsen godkender matrikler til specialfunktioner ud for forudsætninger, som er beskrevet i en ansøgning om varetagelse. Såfremt der sker ændringer i disse forudsætninger, det kan dreje sig om kapacitet, matrikel, patientvolumen mm., så skal Sundhedsstyrelsen vurdere og godkende disse nye forudsætninger."
Anders Kühnau skriver i en mail, at han "på ingen måde er alarmeret".
"Direktionen, Hospitalsenhed Midt og Sundhedsstyrelsen er netop i disse dage i dialog om de konkrete betydninger og implikationer af rådgivningen," skriver han.
For få intensivsenge
Sundhedsstyrelsen har flere kritikpunkter i rådgivningsbrevet af 13. februar.
Blandt andet har Region Midtjylland reduceret antallet af intensivpladser i Silkeborg, og det betyder, at de hidtidige 5,5 såkaldte NISA-pladser og 1,5 intensiv pladser bliver til 4 NISA- og 0,5 intensivpladser. En reduktion, der betyder, at regionen reducerer funktionen til færre end de 6 senge, der ifølge specialeplanen for anæstesiologi skal til for at opretholde den bedst mulige faglige kvalitet.
"Det foreslåede antal senge ligger derfor under Sundhedsstyrelsens faglige anbefaling, og regionen lever dermed ikke op til anbefalingerne," skriver Agnethe Vale Nielsen.
Allerede i sit høringssvar gjorde Sundhedsstyrelsen opmærksom på, at der bør være minimum seks behandlingspladser på intensiv.
Spinkelt fundament under akut-bilerne
En del af spareplanen var at reducere antallet af akutlægebiler i Region Midtjylland – dem i Lemvig, Ringkøbing og Grenaa og også den i Silkeborg var i fare.
Men administrationen og politikerne noterede sig, at der i finansloven er afsat en pulje til prioritering af regionernes akutberedskaber. Og i spareplanen kom det til at hedde: "Under forudsætning af finansiering fra denne pulje ønsker forligspartierne at fastholde den nuværende akutlægebil i Silkeborg samt at etablere døgndækkende akutbil i Grenå og Ringkøbing."
En akutbil har ingen læge med, men er betjent af en enkelt paramediciner.
I Herning er der en såkaldt PVE-akutbil med en paramediciner, der efter planen skal flyttes til Lemvig.
Men igen har Sundhedsstyrelsen en advarende pegefinger oppe.
Kriterierne for at få del i puljen er slet ikke fastlagt endnu, fremgår det, og det er langt fra sikkert, at regionen kan få fat i penge fra puljen til formålet.
"Et krav fra politisk hold er dog, at midlerne bruges til projekter, som understøtter den strategiske udvikling i regionerne på det præhospitale område. Det kan diskuteres om decideret drift af akutlægebiler falder herunder, hvorfor forudsætningen for nuværende må anses for at være spinkel," skriver Agnethe Vale Nielsen, der også tvivler på, om PVE-bilen kan flyttes fra Herning til Lemvig:
"Hvorvidt PVE bilen i Herning kan flyttes til Lemvig inden for rammerne af den pulje der finansierer bilen, kan Sundhedsstyrelsen (...) endnu ikke udtale sig om, da det kræver en dialog med regionen, der kan belyse, hvad flytningen vil betyde ift. krav specificeret i puljen (som endnu ikke er beskrevet). Som det også nævnes (...) forudsætter en fast indsættelse af paramediciner at der uddannes flere. Her skal det bemærkes, at de fleste regioner oplever store rekrutteringsproblemer med bl.a. paramedicinere."
I skal søge om matrikelændring
Spareplanen indeholder en ny profil for Regionshospitalet Silkeborg, hvor Diagnostisk Center omdannes til en medicinsk dagklinik, som har åbent i hverdage. De medicinske senge på Regionshospitalet Silkeborg flyttes til regionens andre hospitaler. Visiterede akutte medicinske patienter kan ikke længere modtages på Regionshospitalet Silkeborg.
Sundhedsstyrelsen skriver, at Regionshospitalet Silkeborg er det eneste sygehus i regionen, der er godkendt til at varetage regionsfunktion i reumatologi.
"Sundhedsstyrelsen forstår ud fra det beskrevne, at der kan være tale om en matrikelændring af en specialfunktion, hvilket Sundhedsstyrelsen skal ansøges om. Det er Sundhedsstyrelsens faglige anbefaling, at den elektive og akutte funktion varetages samlet på matriklen, således at der skabes sammenhæng mellem patientforløb i funktionen. Såfremt det ikke imødekommes anbefaler Sundhedsstyrelsen, at der forligger en klar retningslinje for varetagelsen af akut og elektiv funktion," skriver Sundhedsstyrelsen.
Styrelsen er heller ikke begejstret for, at der kun er radiologi i dagtid, blandt af hensyn til patienter på intensiv.
