Danske Regioner er én af de aktører, som i øjeblikket udforsker snitfladen mellem optikerne og øjenlægerne. Det sker blandt andet i et pilotprojekt, der handler om brug af telemedicin. Projektet er udtænkt med det formål at komme nogle af de stigende kapacitetsudfordringer på øjenområdet til livs.
I regi af Danske Regioner blev der således i foråret nedsat en taskforce for øjenområdet bestående af et bredt udvalg af aktører. Taskforcen kom med ti anbefalinger, hvoraf den ene omhandlede et forsøg med telemedicin i optikerbutikker.
”Formålet med det telemedicinske tiltag er at aflaste øjenlægerne, ikke at give dem mere overflødigt arbejde med unødvendige sundhedstjek. Forsøget handler kun om våd AMD, som er den væsentligste årsag til ny blindhed i Danmark og formodentligt den synstruende tilstand, som er mest egnet til telemedicinsk diagnostik,” lyder det i et skriftligt svar fra Danske Regioner.
Projektet er endnu ikke sat i gang, og det er endnu ikke besluttet, i hvilke optikerbutikker det skal foregå.
Danske Regioner skriver videre, at ved den eksisterende diagnostiske indsats i optikerbutikkerne skal patienter med våd AMD forbi en praktiserende øjenlæge for at komme i behandling, og det belaster øjenlægens akutte tider.
”Ved dette forsøg oprettes en telemedicinsk sluse, som direkte kan tage imod billeder taget som led i optikerbutikkernes eksisterende aktiviteter. Det er ikke hensigten at udvide den billeddiagnostiske aktivitet i optikerbutikker. Finder optikeren et tilfælde af nydiagnosticeret behandlingskrævende våd AMD, kommer patienten direkte på hospitalet og bliver behandlet i løbet af få dage, helst samme dag. Nettoeffekten skulle derfor blive en mindre belastning af de praktiserende øjenlæger, og specielt af deres akutte tider,” skriver Danske Regioner.
Cheflæge Anders Kruse fra Øjenafdelingen Aalborg Universitetshospital oplever ikke problemet nå ind på sin klinik.
”Jeg tror, at de praktiserende øjenlæger skærmer os en del. Jeg oplever hverdagen som ret ukompliceret i forhold til de lokale optikere. Vi har dog enkelte forløb, hvor en undersøgelse hos en optiker medfører stor panik med aktivering af lægevagt og øjenafdeling uden gyldig grund, men det er ikke tit,” skriver Anders Kruse i en mail.
”Samtidig synes jeg, at det grundlæggende er problematisk, at optikere indfører en screening ad bagdøren. Screening for sygdom er en alvorlig sag og skal gøres efter nøje overvejelse med stor omtanke, hvor hele værdikæden for patienterne og samfundet tænkes med.”
Speciallæger arbejder ikke gratis
Danske Regioner introducerer optiker-samarbejde med det formål at nedbringe et generelt pres på øjeområdet i Danmark. Men det er ikke en løsning, de praktiserende øjenlæger køber. Praktiserende øjenlæge Thomas Ege ønsker sig derimod en ændret aftale med regionerne fremfor telemedicinske projekter og optiker-samarbejde. Han ser en ændret økonomisk ramme som mere attraktiv end kommercielle samarbejdspartnere i den kliniske hverdag.
”Jeg kunne sagtens se de nødvendige patienter i min klinik, hvis jeg måtte for regionerne. Men jeg har en økonomisk ramme fastsat af regionerne, og jeg ser allerede mange flere patienter, end der er afsat økonomi til. Det betyder, at jeg ender med at se et betragteligt antal patienter gratis,” har praktiserende øjenlæge Thomas Ege udtalt.
”Det er bestemt ikke særligt motiverende næsten hver dag at bruge sin frokostpause og at komme senere hjem end planlagt – og så samtidig blive reduceret i honorar. Jeg er ret overbevist om, at ventetiderne hos landets øjenlæger ville blive drastisk reduceret, hvis regionerne fjernede de klausuler. I hvert fald er jeg sikker på at pengene er brugt bedre der, end ved at indføre et ekstra lag ude i optikerbutikkerne,” siger han.
Hertil svarer Danske Regioner, at der i overenskomsten om speciallægehjælp – ligesom på alle andre praksisområder – er fastsat en økonomisk ramme, som patienterne kan behandles indenfor. Størrelsen på rammen forhandles i de overenskomstforhandlinger der foregår mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og i dette tilfælde Foreningen af Speciallæger (FAS) hvert tredje eller fjerde år, alt afhængigt af området.
Hvordan den overordnede økonomi fordeles inden for specialerne, er ikke noget RLTN er involveret i, skriver Danske Regioner.
”Regionerne siger således ikke til de praktiserende øjenlæger, at de ikke må lave mere. Ligesom øjenlægerne ikke arbejder gratis. Der er en såkaldt knækgrænse, som betyder, at når en praktiserende speciallæge når en vis indtjening, de faste udgifter og andet er betalt, så sænkes honoraret for de efterfølgende ydelser, men det er ikke gratis,” lyder det i et svar udsendt fra Danske Regioners pressetjeneste.
Danske Regioner tilføjer, at det i den nyeste omkostnings- og indtjeningsundersøgelse for speciallægepraksis, som dækker indtjeningen i 2021, er opgjort, at man som praktiserende øjenlæge har en indtjening, efter alle omkostninger er betalt på gennemsnitligt 2.253.767 kroner om året. Det dækker kun patienter under overenskomsten – og altså ikke private patienter, forsikringspatienter og egen-betalere, tilføjer Danske Regioner.
Penge kunne være brugt bedre
Peter Jeppesen er som praktiserende øjenlæge og formand fra Danske Øjenlægers Organisation en af de øjenlæger, der har været med til at rejse kritikken af optikernes henvisninger. Han er blevet forelagt svarene fra Danske Regioner og skriver følgende som kommentar til projektet med telemedicin til våd AMD.
”Det bliver interessant at se, hvor mange de finder. Umiddelbart vil jeg tro, at omkostningen for at finde én våd AMD-patient i dette setup bliver mellem 500.000-1.000.000 kroner, når man regner udgifter til apparatur og speciallægetid på sygehuset til tolkning af de indsendte undersøgelser, men det håber jeg, at den økonomiske betragtning også inddrager.”
Det, som belaster praktiserende øjenlæger, er ikke patienter med våd AMD, da det er en forholdsvis sjælden sygdom, skriver øjenlæge-formanden. Hver øjenlægepraksis i snit har 5-25 nye patienter med våd AMD om året, vurderer Peter Jeppesen med henvisning til forskellige studier.
”Min forventning er, at de cirka ti optikerbutikker ikke kommer til at fange ret mange med våd AMD. Men at de vil bruge det i deres markedsføring, at de deltager i et projekt og få flere kunder i butikken og sælge flere briller i den forbindelse, er nok sikkert. De cirka 4.000.000 kroner, hvad jeg vil anslå, at projektet kommer til at koste, ville hos de praktiserende øjenlæger have gjort, at mindst 5.000 flere patienter kunne have været undersøgt,” skriver Peter Jeppesen.
Hvad angår regionernes honorar-ramme, anerkender Peter Jeppesen, at der foregår en form for udligning mellem de specialer, som overproducerer og de, som ikke når deres ramme.
”Men samlet set har speciallægerne de sidste år leveret flere sundhedsydelser end den økonomiske ramme dækker, og så bliver vi reduceret i honorar. Vi betaler overproduktionen tilbage ved at få lavere ydelser for det næste leverede arbejde,” skriver han.
