“Realiteten er lige nu, at mange voksne danskere, som gerne vil udredes for ADHD, i stigende grad bliver afvist hos psykiatere rundt om i landet. Det er ganske uacceptabelt - og bare endnu et svigt i en tid, hvor ventelisterne i forvejen er op til to år lange,” siger Camilla Ganzhorn, direktør i ADHD-foreningen.
Manglende retningslinjer får læger til at lukke døren for patienter, der skal udredes for ADHD
Der mangler i øjeblikket retningslinjer (NKR) for udredning og behandling af ADHD blandt voksne, og det har fået flere psykiatere til helt at afvise patienterne. Således oplever man i patientforeningen stadig flere, der beretter om lukkede døre hos speciallægerne.
“Realiteten er lige nu, at mange voksne danskere, som gerne vil udredes for ADHD, i stigende grad bliver afvist hos psykiatere rundt om i landet. Det er ganske uacceptabelt - og bare endnu et svigt i en tid, hvor ventelisterne i forvejen er op til to år lange,” siger Camilla Ganzhorn, direktør i ADHD-foreningen.
Derfor mangler der retningslinjer
Sundhedsstyrelsen (SST) meldte i marts i år, at de stopper deres arbejde med at opdatere, kvalificere og udgive de nationale kliniske retningslinjer (NKR).
NKR’erne på styrelsens hjemmeside har sidenhen fået stemplet ikke gældende.
I en leder, bragt på Ugeskrift for Læger, skriver formand for Lægeforeningen, Camilla Rathcke, om Sundhedsstyrelsens udmelding.
”Sundhedsstyrelsens farvel til kvalitetsarbejdet sætter blot endnu en tyk streg under nødvendigheden af, at vi får en klar og operationel model for arbejdet med nationale, kliniske retningslinjer.”
”Kliniske retningslinjer er en helt afgørende forudsætning for, at vi kan levere den bedst mulige kvalitet i et sundhedsvæsen under pres.”
Sundhedsstyrelsen har dog for nylig fået midler fra psykiatriens 10 års planen til at udarbejde nye nationale kliniske anbefalinger på det psykiatriske område.
Den begrundelse, som patienterne får af psykiaterne er ofte, at der i øjeblikket ikke findes nogen gældende retningslinjer for behandling af ADHD blandt voksne, fortæller hun og tilføjer:
“Situationen er ganske uholdbar. Vi kommer til at se mennesker, som bare får det værre end ellers. Og det gør simpelthen ondt i maven på mig.”
Camilla Ganzhorn stiller sig uforstående overfor, at Sundhedsstyrelsen blot har stemplet retningslinjen ‘Ikke gældende’, hvor hun i stedet mener, at man burde tilføje, at retningslinjerne gælder, indtil de nye er klar - eller at man havde formuleret det tydeligt, at man skal forsætte med best pratice.
“Som det er nu, aner mange læger ikke, hvad de skal stille op med den voksne patient, der gerne vil udredes for ADHD. Og jeg kan da godt forstå, at nogle er bange for at lave fejl, når der ikke er noget ordentligt at læne sig op ad, og så hellere helt undlader. Det dur bare ikke. Heller ikke, at ingen har kunnet fortælle os, hvad man stiller op med disse patienter i mellemtiden, og hvad vi kan sige til dem,” påpeger hun.
I Sundhedsstyrelsen forklarer konstitueret afdelingsleder Simon Tarp, at det ikke er en mulighed “blot at fortsætte med anbefalingerne, til de nye er klar, da vi ikke kan garantere, at de så bygger på den nyeste viden på området”. På peger på, at de faglige selskaber i stedet selv må definere best practise på området, indtil der er nye anbefalinger og retningslinjer. Desuden understreger han, at “selv om retningslinjerne ikke er opdateret, forventer vi selvfølgelig, at patienterne stadig bliver udredt og behandlet i sundhedssystemet”.
Politikere presser på
Situationen har fået Maria Staghøj Durhuus, medlem af Folketinget for Socialdemokraterne, til at spørge Sundhedsstyrelsen, hvornår de nye retningslinjer er klar, og hvad man mener, at patienterne skal gøre indtil da.
“Når vi nu ser, at psykiatere benytter anledningen med den manglende NKR til at lukke af for patienterne, kan det ikke gå hurtigt nok med at få nye retningslinjer på plads,” påpeger hun og forstår heller ikke, hvorfor man ikke blot kunne fremdatere de gamle retningslinjer, indtil nye er klar.
Som hun ser det, har situationen alt for store konsekvenser både for den enkelte og for samfundet. Mange, der går rundt med en ubehandlet ADHD, risikerer at blive så syge, at de for eksempel ikke længere kan passe et arbejde – endsige en familie. Det er tre til fem procent af befolkningen, der har ADHD. Og det er tidligere dokumenteret af Rockwoolfonden, at ubehandlet ADHD hos voksne koster samfundet tre milliarder kroner om året, blandt andet til fravær, tidlig pension og misbrug.
“Situationen her snævrer flaskehalsen yderligere ind og øger ventetiden i psykiatrien, ligesom det øger uligheden i sundhed. Og det er bare ikke vejen at gå,” påpeger Maria Staghøj Durhuus.
I sit svar til Maria Staghøj Durhuus siger Sundhedsstyrelsen indtil videre blot, at det er uholdbart, at privatpraktiserende psykiatere afviser patienter med henvisning til, at retningslinjerne ikke er opdaterede.
Svigt af både patienter og læger
Privatpraktiserende psykiater Anne Kjems Philipsen, Sorø, er ikke en af dem, der har lukket af for ADHD-patienterne, men kender til kolleger, som har gjort det.
“Det er særdeles problematisk. Og et kæmpesvigt af patienterne, at myndighederne ikke har sikret, at der konstant foreligger gældende retningslinjer,” siger hun og understreger, at “vi er nødt til at have en standardiseret laveste fællesnævner, som patienterne kan gøre krav på. For har vi ikke det, bliver behandlingerne meget uensartede, ligesom vi risikerer fejlbehandlinger”.
Hun mener desuden, at manglende guidelines også er et alvorligt svigt af de yngre psykiatere.
“Man skal jo huske, at et af de vigtigste formål med guidelines er at give en håndsrækning til de yngste psykiatere, der jo ikke har samme viden som os, der er gamle i faget,” siger hun.
Anne Kjems har også kolleger i branchen, som helt generelt har lukket dørene for patienter med ADHD. Simpelthen fordi de ikke mener, det er en reel lidelse. Og hun møder i det hele taget mange, som ikke tager ADHD seriøst. Heri ser hun også noget af forklaringen på, at man heller ikke fra myndighedernes side tager patienterne alvorligt nok til at sørge for, at de kan få den optimale behandling. Og efter hendes mening burde det være rimelig enkelt at sikre nogle gældende retningslinjer, da man i mellemtiden indtil næste revision af NKR’en for eksempel kunne have taget den britiske NICE-guideline og mere eller mindre oversat den til dansk.
Relaterede artikler
Adskillige nye kliniske retningslinjer og anbefalinger er på vej til psykiatrien. Det gælder retni...
Mens både læger og patienter lige nu utålmodigt afventer nye retningslinjer for udredning af ADHD...
