”Som rapporten også viser, er der en stigende kontakt mellem de praktiserende læger og kommunerne, og derfor skal den kontakt selvfølgelig være så effektiv som mulig,” siger PLO’s formand Jørgen Skadborg.

Praktiserende læger får for mange unødvendige og irrelevante beskeder fra kommunerne

Skrevet af Henrik Reinberg Simonsen den 17. marts 2023. Skrevet i Sundhedspolitik.

Praktiserende læger efterspørger flere sundhedsfaglige kompetencer i kommunerne, som de i stigende grad korresponderer med. Det fremgår af ny rapport, som er bestilt af Regionernes Lønnings- og Takstnævn og PLO. Rapporten sætter fokus på den elektroniske kommunikation, og hvordan man kan få ryddet ud i den kommunikation, der ikke fungerer.

Antallet af elektroniske meddelelser, de praktiserende læger har modtaget i perioden 2017-2021, har ligget nogenlunde stabilt. Men kommunikationen mellem kommunerne og almen praksis er steget. Undersøgelsen blev derfor fokuseret på de kommunale korrespondancer. Det totale omfang af elektronisk kommunikation sendt fra kommuner til almen praksis er i perioden 2017- 2021 steget fra 1,32 til 1,74 mio. korrespondancer. Dette svarer til en cirka 32 procent stigning på tværs af alle 98 kommuner.

Analysen har afdækket eksempler på, at omfanget af uhensigtsmæssige korrespondancer kan reduceres gennem let adgang til intern faglig sparring i kommunen og via introduktion af andre samarbejds- og dialogformer, såsom plejehjemslægefunktion. Ifølge rapporten har ordningen med plejehjemslæger styrket relationerne mellem de praktiserende læger og de kommunalt ansatte medarbejdere på plejecentrene. Det har skabt et mindre behov for at kommunikere elektronisk.

Afdækningen af indholdet i korrespondancer blev gennemført med deltagelse fra et bredt udsnit af lægepraksis og kommuner. Som udgangspunkt vurderer både praktiserende læger og repræsentanter for de deltagende kommuners ældreområde, at den skriftlige, elektroniske korrespondance er en god måde at kommunikere på, der klart dækker et behov og passer godt ind i arbejdsgangene.

Dog blev der på flere områder set et potentiale for mere hensigtsmæssig brug af de sundhedsprofessionelles tid. Set fra de praktiserende lægers perspektiv er det ikke alle henvendelser fra kommuner, der fagligt set er relevante, formålet kan være uklart, og oplysninger kan mangle. En mindre andel af kommunens henvendelser anser lægerne for direkte unødvendige. De handler typisk om administration af medicin og kosttilskud eller plejeopgaver.

Rapporten rummer syv råd, der kan strømline kommunikationen mellem kommuner og almen praksis.

”Det handler om at understøtte kommunernes arbejde med den nære sundhed. Her er det vigtigt, at kommunikationen fungerer, og at man bruger hinandens tid rigtigt, og rapporten indeholder mange fine forslag til, hvordan man kan gøre det bedre,” siger Region Sjællands regionsrådsformand Heino Knudsen (Soc.), der også er formand for Regionernes Lønnings- og Taktstnævn.

Rapportens syv råd til god kommunikation

En korrespondance skal let og hurtigt kunne afkodes. Fagpersonerne skal vha. emnefelt og indledning/resume hurtigt kunne afkode, hvad korrespondancen handler om, og hvor meget det haster.
Formål og forventet respons fremgår klart af korrespondancen. Formålet præsenteres så klart som muligt over for modtageren, herunder særligt om den elektroniske meddelelse primært sendes til orientering, eller om der forventes en respons.
Tjek af relevans for modtager af korrespondance før afsendelse. Afsenderen bør altid overveje, om det er nødvendigt at sende en korrespondance i lyset af modtagerens rolle og opgaver.
Aktørerne i kommunen har oplyst sagen og inddraget interne kompetencer. Som grundprincip forudsættes, at kommunale afsendere af korrespondancer har udtømt mulighederne for at afklare spørgsmålet internt, før de vælger at rette henvendelse til den praktiserende læge.
Korrespondancen afspejler sundhedsfaglig refleksion og kendskab til borgerens normaltilstand. En korrespondance indeholder som udgangspunkt de relevante og nødvendige oplysninger. Kommunens medarbejder bør før afsendelsen forholde sig til, hvad lægen har brug for at vide, og medsende fagligt relevante oplysninger om borgerens tilstand set i forhold til normaltilstanden, såsom blodtryk, temperatur og andre observationer.
Valg af kommunikationskanal er afstemt efter henvendelsens karakter og alvor. Meddelelser, der set ud fra en sundhedsfaglig betragtning haster og skal besvares samme dag, bør som udgangspunkt ikke sendes som en korrespondance.
Professionelt og fokuseret sprogbrug. En korrespondance kan ligne en e-mail, men der er tale om en helt særlig kommunikationstype, som nærmere har karakter af et journalnotat og indgår i den skriftlige dokumentation. Smileyer, friske hilsner, udråbstegn mv. bør undgås.