Stort fald i praksislægers henvisninger af selvmordstruede patienter

Praktiserende lægers henvisninger af selvmordstruede patienter til psykologbehandling er faldet med 35 procent i de senere år.

Det viser en opgørelse, som Dansk Center for Selvmordsforebyggelse har foretaget på baggrund af tal fra Danske Regioner. Og det understreger kun det store behov for at følge meget bedre op på mennesker, som har forsøgt selvmord eller går med selvmordstanker, ifølge eksperter.

“Vi ved, at ca. 2.500 mennesker hvert år opsøger de regionale centre for selvmordsforebyggelse, hvoraf ca. halvdelen kommer på grund af selvmordsforsøg. Men resten af de op mod 12.000, som skønnes at forsøge selvmord hvert år, ved vi faktisk intet om," siger Kim Juul Larsen, aut. psykolog.  

“Vi ved, at ca. 2.500 mennesker hvert år opsøger de regionale centre for selvmordsforebyggelse, hvoraf ca. halvdelen kommer på grund af selvmordsforsøg. Men resten af de op mod 12.000, som skønnes at forsøge selvmord hvert år, ved vi faktisk intet om. Så man kan roligt sige, at vi i Danmark er meget dårlige til at følge op på mennesker, som er i fare for at tage deres eget liv eller allerede har forsøgt det,” lyder det fra Kim Juul Larsen, aut. psykolog og tidligere leder af Center for Selvmordsforebyggelse i Børne- og ungdomspsykiatrien, Region Syddanmark.  

Og indsatsen er endda gået den forkerte vej, konstaterer han og peger på, at antallet af henvisninger fra almen praksis til psykologbehandling iht. henvisningskriterie 7 (personer, der har forsøgt selvmord) er faldet med over en tredjedel – fra 372 i 2017 til 242 i 2021.

“Det er rystende få, når vi ser, hvor mange der forsøger selvmord, og en yderst problematisk udvikling. Og den er med til at understrege behovet for at styrke den selvmordsforebyggende indsats. Noget af det vigtige, der skal ske, er at få almen praksis til at bruge psykologordningen meget mere aktivt," fastslår Kim Juul Larsen og peger på forskning, som viser, at selvmordsforebyggende terapi ikke blot forebygger selvmord og redder liv, men faktisk også nedsætter risikoen for død af andre årsager. 

Mere fokus på det nære sundhedsvæsen

Som det er i dag er den største del af den selvmordsforebyggende indsats overladt til de frivillige organisationer foruden selvfølgelig psykiatrien. Og det er helt skævt, mener Kim Juul Larsen, når man ser på antal henvisninger. Her viser tal fra 2020, at man psykiatrien fik 160.000 henvisninger, mens almen praksis havde 139.000, der modtog samtaleterapi, og psykologerne fik henvist 77.500 patienter.

“Disse tal tyder på, at der er alt for lidt fokus på den indsats for bedring af den generelle mistrivsel, som udøves af almen praksis og via psykologordningen. Så i stedet for at fokusere snævert på psykiatriens muligheder, bør vi rette blikket meget mere mod den store kapacitet, som ligger i det nære sundhedsvæsen. Her er et stort uudnyttet potentiale,” fastslår han.

Og for at være med til at sikre kompetencerne i det nære sundhedsvæsen etablerede Kim Juul Larsen sammen med kollega Jan-Henrik Winsløv for tre år siden Dansk Center for Selvmordsforebyggelse. Her underviser de især læger, psykologer og sygeplejersker samt pædagoger, socialrådgivere og social- og sundhedsassistenter fra hele landet i vurdering af selvmordsrisiko og intervention overfor selvmordstruede.  

Bedre rutiner og bedre overgange

Men én ting er at få inddraget almen praksis og psykologerne mere i det selvmordsforebyggende arbejde. Også i psykiatrien er der behov for at styrke indsatsen, påpeger eksperterne. Således viser beregninger fra DRISP (Danish Research Institute for Suicide Prevention), at blandt de personer som kommer til skadestuen efter et selvmordsforsøg, bliver under halvdelen fulgt op med psykiatrisk behandling, enten i form af indlæggelse eller senere ambulant behandling.

“Der er ingen tvivl om, at vi har brug for at få skabt nogle gode rutiner både i det nære sundhedsvæsen og i psykiatrien – og de to imellem – så det sikres, at nogen har kontakt med de selvmordstruede og spørger ind til dem. Især lige efter udskrivning fra hospitalet, da vi ved, at de netop udskrevne med en selvmordshistorik, er i særlig stor fare for at tage livet af sig i det efterfølgende halve år,” siger Jan-Henrik Winsløv, aut. psykolog og medstifter af Dansk Center for Selvmordsforskning samt tidligere faglig ansvarlig ved Enhed for Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Nordjylland

Konkret viser tallene, at psykiatriske patienters selvmordsrate i de første to uger efter indlæggelse eller udskrivning er op til 400 gange højere end baggrundsbefolkningen. Så behovet for at skabe gode overgange og god opfølgning gælder derfor ikke mindst de regionale selvmordsforebyggende klinikker, mener han. Og lige sådan er der behov for at sikre, at klinikkerne har mulighed for at tilbyde hjælp til alle, der har brug for det. For det har de ikke i øjeblikket, idet ressourcerne mange steder simpelthen ikke rækker hertil, som han påpeger.

Antal henvisninger m. henvisningskriterie 7 (personer der har forsøgt selvmord):

*Antal færdigbehandlede ydelser - samtaler: Indeholder det totale antal ydelser, der er færdigbehandlet 

** Antal personer: Indeholder antallet af færdigbehandlede ydelser pr unik CPR nr. Personer, som har modtaget ydelser, optræder her én gang.

FAKTA

• I et studie fra sidste år identificerede danske forskere de mennesker, der er i højrisiko for at begå selvmord. Det er for det første dem, der før har forsøgt at begå selvmord. For det andet dem, der udskrives efter psykiatrisk behandling. For det tredje dem, der søger hjælp i den psykiatriske akutmodtagelse eller skadestue. Og for det fjerde dem, der ringer til telefoniske rådgivninger.
• Forskerne definerede derefter den andel af selvmord, der kunne forhindres, hvis man ved hjælp af selvmordsforebyggende foranstaltninger kunne reducere disse fire gruppers selvmordsrisiko til niveauet i den generelle befolkning. Og resultatet viste, at man så ville kunne forhindre halvdelen af alle selvmord.
• Andre risikofaktorer for selvmord og selvmordsforsøg er køn og alder. Således har mænd dobbelt så stor risiko for selvmord som kvinder. Og jo ældre mændene bliver, des større risiko, idet det højeste antal selvmord og selvmordsforsøg findes blandt mænd over 70 år.
• Data fra Register for Selvmordsforsøg viser, at de hyppigste bagvedliggende omstændighed for selvmord er psykisk sygdom og/eller misbrug, mens de hyppigste udløsende faktorer er ‘Livet er hårdt’ og ‘Skænderi/uoverensstemmelse/konflikt med nær person’.