Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Non-invasiv ventilation (NIV).

Patienter med svær KOL vil kunne behandles i eget hjem

Patienter med svær KOL, som har behov for non-invasiv ventilation (NIV), kan se frem til at få behandlingen i eget hjem i fremtiden. I Sundhedsreformen bliver der nemlig prioriteret penge til forebyggende behandling og digitale løsninger, så blandt andet KOL-patienter kan behandles i eget hjem.

Den omtalte pulje penge skal blandt andet bruges til patienter med svær KOL, som har behov for non-invasiv ventilation (NIV) behandling i eget hjem. 

Blandt fortalerne for at målrette finanserne til de KOL-syge er folketingsmedlem Kirsten Normann Andersen (SF), formand for Social- og Ældreudvalget før valget og sundheds- og ældreordfører for SF. 

”Jeg stod ret stejlt på, at en sundhedsaftale skulle inkludere indsatser for kronikere, herunder patienter med KOL. I sidste time af forhandlingerne fik vi hevet en halv milliard kroner ud af aftalen om nærhospitaler, som i stedet kan bruges til udstyr til hjemmebehandling af kronikere,” siger Kirsten Normann Andersen (SF), der tidligere har arbejdet som sygehjælper i Aarhus Kommune. 

En aftale om Sundhedsreformen blev indgået med et bredt politisk flertal bag sig i maj 2022 og går under navnet “Et sammenhængende, nært og stærkt sundhedsvæsen”. I reformen afsættes der 6,8 mia. kr. over de næste otte år for at løfte sundhedsvæsenet og en pulje på fire mia. kr. i perioden 2023-2028 til nærhospitaler. 

Et helt nyt liv med NIV

Ifølge Lungeforeningen er non-invasiv ventilation (NIV) en relativt billig teknologisk behandlingsmetode. Maskinen koster ca. 8.500 kr., og masken omkring 2.000 kr. Dertil kommer omkostninger til indlæggelse, opstart og ambulante kontroller, hvilket i alt vurderes at koste 15.000-20.000 kr. det første år.

Herefter ligger udgifterne årligt på ca. 7.000 kr., mens en indlæggelse koster omkring 55.000 kr. Det betyder, at hjemmebehandling med NIV er tjent ind, så længe patienten undgår en enkelt indlæggelse.

”Det er klart, at når der er mulighed for at forebygge indlæggelse af patienter med KOL, bør man tage dem i brug. Det gør man først og fremmest for patienternes skyld, men sekundært gavner det også sundhedsøkonomien, hvis vi kan forebygge indlæggelser,” siger Kirsten Normann Andersen.

Ifølge Lungeforeningen mindsker behandling med NIV dødeligheden med 76 procent og antallet af genindlæggelser med 51 procent. Derfor sætter administrerende direktør for Lungeforeningen, Anne Brandt, pris på, at hjemmebehandling af kronisk syge lungepatienter er nævnt i sundhedsreformen.  

”Vi er meget glade for, at der nu er afsat midler til NIV-hjemmebehandling af patienter med KOL, og det kan forhåbentlig være med til at udbrede ordningen til alle patienter i Danmark. Desværre er behandlingen ikke tidligere blevet tilbudt i hele landet,” siger hun og fortsætter:

“Vi ved, at der er en gevinst for patienterne med NIV-behandlingen, for når de har vænnet sig til masken, kan de ikke sove uden. Deres vejrtrækning bliver aflastet, så de kan slappe af, og de oplever ikke længere at være så nervøse for, om de kan få luft. Mange beskriver det endda som om, at de får et helt nyt liv efter behandlingen er igangsat,” siger hun.

”Det er klart, at når der er mulighed for at forebygge indlæggelse af patienter med KOL, bør man tage dem i brug. Det gør man først og fremmest for patienternes skyld, men sekundært gavner det også sundhedsøkonomien,” siger Kirsten Normann Andersen.

Lungespecialister mere på banen

I sundhedsreformen lægges der op til, at omstillingen til det nære sundhedsvæsen blandt andet skal sikre optimal brug af digitale løsninger. Disse skal understøtte, at mere behandling kan foregå i patientens eget hjem. Det ser derfor ud til, at det bliver nemmere at få adgang til NIV-hjemmebehandling fremadrettet.

De digitale løsninger er ifølge reformens ordlyd et centralt led i at sikre et nært, fleksibelt sundhedsvæsen og mindske geo­grafisk og i en række tilfælde også social ulighed i sundhed. Derudover er aftalepartierne bag sundhedsreformen også enige om, at en styrket indsats for ældre samt mennesker med kroniske sygdomme, herunder KOL-patienter, forudsætter en omstilling fra behandling på sygehusene til indsatser i det nære sundhedsvæsen.  

Ifølge reformens ’bagmænd’ indebærer omstillingen også, at akutsygehusets specialistkompetencer rækker ud over sygehusenes matrikel, og partierne er enige om at sikre, at de kommunale akutfunktioner har direkte adgang til relevant faglig rådgivning fra akutsygehusets specialister. Kirsten Normann Andersen ser dog gerne, at man går skridtet videre. 

”I forhandlingerne har der været mange diskussioner, når snakken faldt på kommunerne, og det de skal kunne håndtere – særligt set i forhold til kronikerne. Men hvad hvis kommunerne ikke kan løse udfordringerne?  Jeg mener, at speciallægerne skal meget mere på banen,” lyder det fra folketingspolitikeren, der ønsker, at patienterne bliver fast tilknyttet en lungelæge på ambulatoriet, så de ikke skal se en ny specialist ved hvert besøg. 

Flere kompetencer til rådighed

Kirsten Normann Andersen (SF) mener også, at flere af KOL-patienterne bør tilses af en lungespecialist, ligesom de praktiserende læger, hjemmesygeplejen og andre, der er i kontakt med KOL-patienterne, bør have mulighed for at trække på lunge-eksperternes viden og erfaring. 

”Det er essentielt, at patienterne får den rigtige hjælp fra begyndelsen af deres sygdom. Derfor er vi nødt til at stille kompetencerne til rådighed for dem, der til dagligt ser patienterne. Ellers kommer det nære og sammenhængende sundhedsvæsen ikke til at fungere,” siger hun.

Anne Brandt fra Lungeforeningen bakker også op om nemmere og nærmere adgang til sundhedsydelserne.

”Vi er positive over for, at borgere med f.eks. kroniske sygdomme og ældre medicinske patienter får et mere fleksibelt sundhedstilbud tæt på eller i eget hjem. En øget brug af digitale løsninger og teknologier kan også bidrage til denne udvikling, når nogle borgere selv kan foretage eksempelvis hjemmemålinger. I den sammenhæng ser vi forhåbentligt snart udrulningen af TeleKOL,” lyder det fra hende.

Bedre vilkår til KOL-patienter

Kirsten Normann Andersen (SF) vil desuden fremadrettet arbejde for bedre vilkår for KOL-patienter, som sundhedsordføreren mener, er en noget overset patientgruppe.

”Hvis vi kan sørge for, at patienter med KOL er velmedicinerede og får den genoptræning, der er nødvendig, og hvis vi kan sikre dem en teknologi, der med ilt-behandling potentielt kan forebygge forværringer, så skal vi bestemt gøre det. Det er uden tvivl bedst for patienterne, og så er det billigere rent samfundsøkonomisk,” siger hun og understreger, at der venter et kæmpestort arbejde på den sundhedspolitiske front.

Lungeforeningens administrerende direktør Anne Brandt er også parat til at arbejde videre for sine lungesyge medlemmer. Hun peger på, at forebyggende indsatser er centrale 

”Hvis vi skal sikre bedre vilkår for mennesker med KOL, skal vi rette fokus mod at forebygge, finde patienterne langt tidligere i deres sygdomsforløb, og behandle lungesygdommen langt bedre og mere systematisk, end vi gør i dag. I Lungeforeningen har vi det seneste år snakket med en række eksperter og mennesker i sundhedsvæsenet, som dagligt har KOL patienterne i hænderne, om, hvordan vi når derhen,” siger hun og fortsætter: 

”Vi glæder os til at præsentere en række konkrete forslag i det nye år til, hvordan det kan gøres. Vi håber, at politikere som Kirsten Normann Andersen vil gribe vores oplæg og være med til at implementere vores forslag gennem mere forpligtende aftaler. Og så håber jeg, Kirsten Normann Andersen vil fastholde engagementet i, at denne store patientgruppe nu for alvor bliver set og får bedre vilkår.”

”Vi glæder os til at præsentere en række konkrete forslag i det nye år," siger Lungeforeningens administrerende direktør Anne Brandt.

 

Relateret artikel

Del artikler