
Firkløverbyggeriet Nyt Hospital Nordsjælland har ikke haft heldet med sig.
Bag milliardregningen: Sådan løb budgettet løbsk i Hillerød
Nyt Hospital Nordsjælland slår alle rekorder for budgetoverskridelser i dansk sygehusbyggeri. Så sent som sidste sommer lød meldingen til politikerne, at budgettet kunne skride med op til én milliard kroner. Nu er merbehovet vokset til 3,17 milliarder kroner, og den samlede pris nærmer sig 11,3 milliarder kroner. Det er mere end en fordobling af det oprindelige budget på 5,5 milliarder kroner – en overskridelse på 106 procent.
"Det er en meget utilfredsstillende situation, og jeg er mildt sagt meget frustreret. Men nu står vi her – og så må vi tage ansvaret på os og sørge for, at vi kan komme i mål," siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (Soc.).
Men hvordan kunne det gå så galt?
Svaret ligger i, at problemerne har skubbet til hinanden som dominobrikker: Tegninger har ikke passet til virkeligheden. De tekniske installationer har vist sig langt mere omfattende end forudsat. Brandkrav er blevet skærpet undervejs. Byggebranchen har manglet folk, og lønninger og materialer er blevet dyrere.
Samtidig erkender regionen selv, at budgetbehovet over en længere periode er blevet undervurderet, og at både bygherre, rådgivere og entreprenører har haft begrænset erfaring med hospitalsbyggerier i den størrelse. Eller sagt på en anden måde: De har ikke haft styr på det.
Hospitalsbyggeri i storskala er nok er noget af det mest komplicerede anlægsbyggeri, man kan forestille sig. Og det er ikke regionernes spidskompetance. Derfor var det en fejl at sætte regionerne til at stå for byggerierne, mener professor emeritus Jes Søgaard.
"Regionerne er dannet til at drive primært sundhedsvæsen og især sygehusdrift. De er ikke nødvendigvis dygtige bygherrer. Hverken politisk, styringsmæssigt eller byggeteknisk. Det var nok heller ikke smart at køre disse kvalitetsfondsbyggerier delvist parallelt. Det gav stort pres i byggesektoren og måske også højere omkostninger. Og så kunne man ikke lære på samme måde som ved mere serielt byggeri," sagde han allerede i 2023.
Regionsformand Lars Gaardhøj erkender, at der ikke har været styr nok på tingene.
"Den løbende vurdering af økonomien til os politisk har været utilstrækkelig og uigennemskuelig. Jeg har derfor bedt administrationen om at styrke ledelsen og økonomistyringen i Center for Ejendomme og på byggeriet. Samtidig vil vi i Forretningsudvalget fremadrettet få en meget tættere afrapportering, ligesom regionens eksterne eksperter trækkes endnu tættere på projektet for at hjælpe med økonomistyringen og den overordnede organisering af byggeområdet i regionen," siger han.
I et særskilt notat skriver administrationen også, at styringen af og rapporteringen om projektets økonomi og kommunikationen om usikkerhederne “burde have været bedre”. Der er siden foretaget ændringer i ledelsen, afsat flere ressourcer til økonomistyring og indført månedlige økonomirapporteringer til det eksterne advisory board.
"Burde have været bedre" er nu ikke nogen ny erkendelse. Nyt Hospital Nordsjælland har i årevis haft ry for at være et byggeri, hvor problemerne kom i stimer. Allerede i 2023 var budgettet svulmet op til 7,6 milliarder kroner i 2023-priser. Projektet var under skærpet tilsyn i Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og Region Hovedstaden fik samme år lov til at låne yderligere 2,3 milliarder kroner. Der blev også oprettet et eksternt advisory board til de store sygehusbyggerier.
Det er tre år siden.
"Jeg har meget tydeligt markeret, at det her bliver sidste gang, vi står i den her situation," siger regionsformand Lars Gaardhøj i dag.
Det er det usynlige, der er blevet dyrt
Noget af det, der for alvor har fået budgettet til at skride på hospitalet udenfor Hillerød, er de tekniske installationer, som er det, der får et moderne hospital til at fungere fra dag ét.
Det handler om ventilation, el, nødstrøm, rør, kabler, medicinske gasser, brandanlæg, røgventilation, overvågning, it, telemetri og medicoteknisk udstyr. Kort sagt alt det, der ligger skjult over lofter, bag vægge og under gulve, og som skal spille sammen uden fejl, hvis patienter skal kunne opereres, overvåges og behandles sikkert.
I sommeren 2025 byggede regionens vurdering stadig på et projekt, hvor de tekniske installationer kun var omkring 35 procent færdige. Siden er byggeriet kommet langt længere. I februar 2026 var de tekniske installationer cirka 95 procent færdigprojekteret og cirka 73 procent udført. Først dér stod det klart, hvor meget mere tidskrævende arbejdet var, og hvor meget større behovet var for koordinering, tilpasninger og ekstra timer. Regionen skriver selv, at arbejdet har vist sig “markant mere tidskrævende” og med “større koordinationsbehov end tidligere forudsat”.
Det betyder i praksis, at regningen er vokset, fordi det først sent i processen blev synligt, hvor stor og kompliceret den tekniske opgave faktisk var.
Tegningerne kunne ikke holde til mødet med virkeligheden
Regionens egne bilag peger også på et mere grundlæggende problem: Det, der var tegnet, kunne flere steder ikke bygges, sådan som det var planlagt.
Administrationen bruger formuleringer som “manglende projektering” og “manglende bygbarhed”. Oversat betyder det, at tegninger har været ufuldstændige, eller at de viste løsninger, som ikke kunne lade sig gøre ude på pladsen. Regionen skriver direkte, at utilstrækkelig projektering viser sig som fejl og mangler i tegningerne, for eksempel bygningsdele, der ikke er tegnet med, mens manglende bygbarhed viser sig ved, at det ikke i praksis er muligt at opføre det, der er tegnet.
Et konkret eksempel fra sengestuerne på etage 2 viser problemet i miniature. Her var installationerne oprindeligt projekteret til at blive ført i gangarealerne mellem stuerne. Under udførelsen blev det konstateret, at der ikke var tilstrækkelig plads i loftkonstruktionen. Løsningen blev derfor at fordele installationerne over loftet i sengestuerne i stedet. Det betød flere rørføringer gennem vægge, mere projektering og langt mere koordinering.
Den type ændringer sætter gang i dominobrikkerne igen: Først skal nogen tegne løsningen om. Så skal den koordineres med de andre fag. Derefter skal håndværkerne udføre arbejdet på en ny måde, ofte senere i processen og dermed dyrere. Og imens tikker tiden. Og regningen vokser.
Regningen for projektering og bygbarhed er opgjort til 730 millioner kroner. Heraf går 246 millioner kroner til øget planlægnings- og projekteringsindsats hos rådgiverne, 285 millioner kroner til forøget arbejdsomfang under selve udførelsen og 199 millioner kroner til ekstra projekteringsindsats som følge af ændret brandpraksis.
Brandsikringen voksede til en kæmperegning
En anden forklaring på den voksende regning ligger i brandsikringen. Her er regningen ikke løbet fra regionen, men er sat afsted i fuld galop.
Regionen peger på ændrede nationale vejledninger og skærpet myndighedspraksis, som har betydet, at brandløsningerne er blevet mere omfattende og mere komplekse. Brandlukninger skal i højere grad udføres som dokumenterede systemløsninger, der er testet og godkendt. Det har øget både projekteringsbehovet og udførelseskompleksiteten.
Brandlukninger er de steder, hvor huller til rør, kabler og ventilation i vægge og lofter skal tætnes, så ild og røg ikke kan sprede sig. I et hospital med enorme mængder teknik betyder det, at tusindvis af små åbninger skal lukkes korrekt, dokumenteres og kontrolleres. Det er et tidskrævende arbejde, som hurtigt vokser til en stor regning.
Tallene viser, hvor voldsomt det er. Samlet forventes der at skulle etableres cirka 120.000 til 130.000 dokumenterede brandlukninger i projektet. I efteråret 2025 var cirka 98.000 brandlukninger dokumenterede, og omkring 25 procent var knyttet til konstruktioner med avancerede stålkonstruktioner.
I præsentationen til politikerne er brandforhold alene opgjort til 387 millioner kroner. 270 millioner kroner går til sikre brandlukninger, herunder udvikling, udførelse og dokumentation. 51 millioner kroner går til teleskopering ved porebeton- og gipsvægge. 39 millioner kroner går til udvidet brandvagtsordning, og 27 millioner kroner går til ekstra facadesprinkling, SINE-anlæg, ABA- og røgventilationsanlæg.
Arbejdskraften blev dyrere, og materialerne fulgte med op
Derudover er byggeriet blevet ramt af et marked, hvor priserne er løbet foran de gamle forudsætninger.
Regionen opgør markedsforhold til 572 millioner kroner. Den største del er højere timelønninger, som alene forklarer cirka 417 millioner kroner. Regionen skriver, at projektet i perioden 2023 til 2026 har et prognosticeret timeforbrug på cirka 2,2 millioner mandetimer, og at store samtidige hospitals- og pharmabyggerier har presset svendepriserne opad. Blandt andet nævnes byggerier hos Novo Nordisk og Fujifilm som en del af forklaringen – Novo Nordisk bygger lige nu for mere end 60 milliarder kroner på Sjælland, og Fujifilm Diosynth Biotechnologies bygger for cirka 23 milliarder kroner i Hillerød.
Dertil kommer 156 millioner kroner i ekstraordinære prisstigninger på materialer. Regionen nævner blandt andet 114,6 millioner kroner i merudgifter til installationsmaterialer inden for VVS og el, 7,3 millioner kroner til generatorer og lignende, 7 millioner kroner til teknisk isolering og 5,7 millioner kroner til kobberkabler.
Prisstigningerne er altså reelle nok. Men regionens egne papirer viser samtidig, at markedet ikke kan bære hele skylden. For hvis det kun handlede om dyrere løn og materialer, ville merbehovet ikke være vokset så dramatisk. En stor del af forklaringen ligger i stedet i, at projektets kompleksitet blev undervurderet, og at det fulde omfang af flere entrepriser ikke var ordentligt belyst, da budgettet sidst blev justeret. Regionen skriver selv, at der ved budgetudvidelsen i 2023 blev anlagt “en for optimistisk antagelse om markedets fremtidige udvikling”, og at det fulde omfang af flere entrepriser, blandt andet de tekniske installationer, ikke på det tidspunkt var tilstrækkeligt belyst.
Forsinkelserne har haft deres egen prislap
Når et byggeri trækker ud, bliver det ikke bare senere færdigt. Det bliver også dyrere dag for dag.
Forsinkelserne er opgjort til 459 millioner kroner. Regionen deler dem op i to blokke på seks måneder. Seks måneder skyldes mangel på arbejdskraft på et kritisk tidspunkt. Seks måneder skyldes udvidet omfang, blandt andet fordi detailbearbejdning af brandforhold og tekniske forespørgsler blev en flaskehals for frigivelsen af projektmateriale. Omkostningen er regnet til 38,3 millioner kroner per måned.
Bag det tal ligger udgifter til bygherreteam, rådgivere, hovedentreprenør, underentreprenører, drift af byggeplads, vagtordninger, arbejdsmiljø og skurby. Byggepladsen står jo ikke bare og venter gratis, mens problemerne løses.
Tidsplanen er samtidig blevet skubbet markant. Ifølge den oprindelige plan skulle det nye hospital have været taget i brug i 2020. Nu er forventningen, at første patient kommer ind i efteråret 2027.
Også ændringer undervejs er blevet dyre
Regionen peger også på en post på 420 millioner kroner til det, der kaldes “udvikling i krav og praksis”. Her ligger en række ændringer, som er kommet til undervejs, fordi lovgivning, teknologi og behov har flyttet sig.
87 millioner kroner skyldes ændringer i servicebyen, herunder varemodtagelse og forplejningskoncepter. 159 millioner kroner skyldes justerede it- og medico-forhold, blandt andet flere PDS-stik, ændringer i RFID-løsninger, mere telemetri og ændret koncept for overfaldsalarmer. 174 millioner kroner ligger i flere mindre funktionsændringer, blandt andet etablering af 168 ladestandere og forberedelse til yderligere 218, større garderobekapacitet til personale, mere automatik på døre og tilpasninger til virtuelle konsultationer.
I et byggeri på cirka 120.000 kvadratmeter kan små ændringer brede sig som revner i isen. De forplanter sig til projektering, indkøb, installationer, tidsplan og bemanding.

