”Vi sagde, det var en katastrofe, da kravet bortfaldt, og det mener vi stadig, det er. Jeg glæder mig derfor over, at EU er i gang med at opdatere kørekortsdirektiver, hvor de anbefaler regelmæssige sundhedstjek af ældre bilister,” siger Per Michael Larsen.
Optikerforeningen vil have synstjek tilbage til ældre bilister
Regelmæssige obligatoriske sundhedstjek, inklusiv en synstest, for personer over 70 år er nødvendige for at øge sikkerheden på vejene, mener Optikerforeningens direktør, Per Michael Larsen. Han mener, at landets optikerbutikker kan aflaste praktiserende læger og øjenlæger i arbejdet.
En 75-årig mand mistede i april 2025 herredømmet over sin bil og påkørte en menneskemængde på Nørrebro i København. Ulykken resulterede i 12 tilskadekomne, og bilistens datter havde kort før ulykken sagt til bilisten, at han ikke burde køre, fremgår det af et grundlovsforhør.
Siden 2017 har der i Danmark ikke været krav om lægeattest eller synstest ved fornyelse af kørekort for ældre bilister. Det betyder, at personer over 70 år kan forny deres kørekort og sætte sig bag rattet uden nogen former for obligatorisk helbredstjek.
Per Michael Larsen er direktør i Optikerforeningen. Han ser den beklagelige hændelse på Nørrebro som en mulighed for at drøfte en genindførelse af helbredstjek for ældre bilister hvert femte år.
”Vi sagde, det var en katastrofe, da kravet bortfaldt, og det mener vi stadig, det er. Jeg glæder mig derfor over, at EU er i gang med at opdatere kørekortsdirektiver, hvor de anbefaler regelmæssige sundhedstjek af ældre bilister.”
At EU har fokus på området, giver Danmark en oplagt anledning til at få indført en ordning, der kan gavne trafiksikkerheden, mener formanden.
Han mener, der skal genindføres krav om, at bilister over 70 år gennemgår et sundhedstjek, herunder en synstest hos en optiker eller øjenlæge. Det vil ikke kun gøre vejene tryggere, men også give ældre mulighed for at opdage synsproblemer tidligt og få den nødvendige behandling, har Optikerforeningen skrevet i et debatindlæg.
Andre faktorer end synet spiller ind
Hos Dansk Oftalmologisk Selskab (DOS) mener formanden, oftalmologisk overlæge Anders Ivarsen fra Aarhus Universitetshospital, at der utvivlsomt kan være gode trafiksikkerhedsmæssige argumenter for, at ældre medborgere skal undersøges i forhold til deres evne til at køre bil.
Der er jo imidlertid flere faktorer, der kan have indflydelse på ældres trafiksikkerhed, og synet er kun et af flere parametre, tilføjer han. Dårligere fungerende bevægeapparat og reducerede kognitive evner kan være to andre væsentlige faktorer.
”Jeg tænker derfor, at man er nødt til at se på det hele individ, såfremt man ønsker at forbedre trafiksikkerheden, og ikke kun fokusere på synet. Det vil derfor, set i min optik, være oplagt, at eventuelle trafiksikkerhedseftersyn foregår ved patientens praktiserende læge,” siger DOS-formanden.
Praktiserende læge Bolette Friderichsen er formand for det almenmedicinske faglige selskab, DSAM. Hun er enig i, at synsnedsættelse kan være en overset risikofaktor. Men også andre lidelser og funktionstab går under radaren – som nedsat hørelse, hukommelse, reaktionsevne og motorik. Også sygdomme med anfald spiller ind. ”Der må findes en løsning, der favner det hele,” skriver DSAM-formanden i en mail.
Per Michael Larsen er enig i, at synstjekket ikke skal stå alene. Han opfordrer til, at optikerne som faggruppe får en plads, når det kommer til at foretage synstjek af ældre.
”Det er en mulighed for at gøre tingene klogt. Man sender mange opgaver til de praktiserende læger i forvejen, og de er i forvejen belastet af kronikere og andre patientgrupper, som skal tilses regelmæssigt. Lægen kan tage sig af helbredet, mens synsprøven bliver klaret hos optikerne.”
Optikerne har løst opgaven før, pointerer direktøren. Før 2017, hvor kravet om sundhedstjek med faste intervaller bortfaldt, var der ifølge Per Michael Larsen mange år, hvor den lokale praktiserende læge sendte de aldrende borgere til optiker for at få tjekket synet.
Han ser ikke her og nu for sig, at synstjekket skal være forbundet med et gebyr.
”Vi er bekendt med arbejdet. Og netop nu foregår der sideløbende et arbejde for at styrke det sundhedsfaglige indhold på optometristuddannelsen. Uddannelsen skal have et større klinisk fokus, end det er tilfældet nu. Det står i aftaleteksten om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne i Danmark, og jeg synes, denne ambition i uddannelsesreformen går fint i spænd med de tanker, som jeg gør mig om, at vi kan bidrage til sundhedstjek af ældre. Praktiserende læger og øjenlægerne har nok at se til og får det også fremover, den her opgave mener vi godt, vi kan tage del i.”
Nogle vil måske tænke, at det her er for at ’få kunder i butikken’, hvad er indtjeningen egentlig i sådan et besøg fra en ældre bilist?
”Det primære i vores forslag er at forbedre trafiksikkerheden og samtidig ikke belaste den alment praktiserende læge. Det vil selvfølgelig få flere til at komme til optikeren, og så vil vi have en mulig indtjening for de synsundersøgelser, der bliver foretaget, hvoraf mange af dem ikke vil føre til nogle ændringer af de nuværende briller,” svarer Per Michael Larsen.
For dem, der får afsløret et behov for ny brillekorrektion, vil det selvfølgelig give et ekstra salg, medgiver direktøren. ”Men det kan jo være alt fra en simpel afstandsbrille til en flerstyrkebrille eller blot nye glas i deres eget stel, som kunden nok alligevel skulle have på et eller andet tidspunkt.”