Volden mod sundhedspersonale stiger markant

En ny opgørelse viser en markant stigning i vold og trusler mod ansatte i sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden. Politikerne varsler nye sikkerhedsforanstaltninger.

Voldelige episoder med aggressive patienter, trusler og overfald bliver stadig mere udbredte på hospitaler og i ambulancetjenesten i Region Hovedstaden. Det viser en ny opgørelse, som netop er blevet fremlagt for politikerne og skal behandles på forretningsudvalgsmøde 1. april.

I 2024 blev der registreret 438 tilfælde af fysisk vold og 361 tilfælde af psykisk vold og trusler mod ansatte i Region Hovedstadens akutmodtagelser og Akutberedskabet. Sammenlignet med 2022 er det en stigning på henholdsvis 69 og 92 procent.

Særligt i Akutberedskabet har udviklingen været markant. Her steg antallet af interne registreringer af fysisk vold fra én i 2022 til 82 i 2024. Samtidig blev der registreret 92 tilfælde af psykisk vold i 2024 – mod 10 to år tidligere.

Den nye opgørelse omfatter kun interne registreringer fra regionens akutmodtagelser og Akutberedskabet. Men også andre afdelinger som infektions- og lungemedicinske enheder registrerer episoder med vold. På enkelte af disse afdelinger blev der i både 2022 og 2024 rapporteret hændelser, om end i lavere antal.

”Tallene illustrerer, at der er udfordringer med vold på vores arbejdspladser, og vi skal fortsat have fokus på at forebygge og håndtere vold og trusler. For som medarbejder skal man kunne gå på arbejde og føle sig tryg,” siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (Soc.) og tilføjer: 

”Det, som vi også hører fra medarbejderne på hospitalerne og i Akutberedskabet, er, at det generelt er mere alvorlige episoder end tidligere, og at medarbejderne i højere grad bliver påvirket af episoderne.”

Noget af det, der fylder, er patienter, der er påvirket af narkotiske stoffer som GHB. De kan i nogle tilfælde opføre sig voldsomt eller truende, når de bliver indlagt. Men fordi der ikke findes en særlig kode til at registrere GHB som årsag, bliver sådanne hændelser ikke skilt ud i de officielle statistikker. I foråret og sommeren 2024 begyndte nogle hospitaler dog selv at holde øje med netop den slags episoder. På akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital blev der i perioden registreret 62 tilfælde, hvor patienter med stof i blodet udviste voldelig eller truende adfærd. På Herlev Gentofte Hospital var der 10 sådanne tilfælde, mens Nordsjællands Hospital registrerede to patienter, der var påvirket af GHB – dog uden at det førte til vold.

Regionen skriver i en pressemeddelelse, at den følger området med vold og trusler tæt, og på hospitalerne og i Akutberedskabet er der fokus på, at episoderne bliver anmeldt eller registreret internt. 

”Vi oplever lige nu en stigning, men det er samtidig vigtigt at slå fast, at det generelt er en lille andel af de tusindvis af borgere, som besøger hospitalerne hver måned, som er udadreagerende. Det er desuden vigtigt at tilføje, at vi ikke entydigt kan sige, om stigningen skyldes flere episoder, eller at hospitalerne og Akutberedskabet er blevet bedre til at anmelde og registrere tilfælde af vold og trusler,” siger Lars Gaardhøj.

Tallene vækker bekymring hos Dansk Sygeplejeråd.

"Vold og trusler er desværre blevet en alt for almindelig del af hverdagen på alt for mange hospitaler. Ingen sygeplejerske skal møde ind på vagt med frygt i maven," siger Harun Demirtas, 1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd, mandag til Berlingske. Dansk Sygeplejeråd kræver en national strategi mod vold i sundhedsvæsnet.

Lars Gaardhøj lover handling. Ifølge regionen planlægges der blandt andet at indføre videoovervågning, sikre flugtveje og muligheden for at skjule medarbejderes identitet for at øge sikkerheden.

Arbejde i gang

Regionen satte i begyndelsen af året et arbejde i gang med at gennemgå bygninger og matrikler på de somatiske hospitaler for at se, om der er steder, hvor man kan øge trygheden og sikkerheden på hospitalerne.

”Hvis vi skal sætte ind med flere tiltag på området, skal vi vide, hvor der er behov for et løft. Derfor undersøger vi nu vores bygninger og matrikler nærmere, ” siger Lars Gaardhøj.  

Arbejdsgruppen skal se nærmere på blandt andet på flugtveje, låse, adgangsforhold og kameraovervågning. Kortlægningen er klar til sommer.

Der er allerede et stort fokus på forebyggelse af vold og trusler mod medarbejdere i psykiatrien. Der er blandt andet lavet en handleplan for styrket sikkerhed og tryghed i psykiatrien, og i august 2024 blev der igangsat en gennemgang af bygninger og matrikler for at se, hvor sikkerheden kan øges. 

Der er flere tiltag til at håndtere og forebygge vold på hospitalerne, herunder i psykiatrien, og i virksomhederne. Det er alt fra undervisning i konflikthåndtering, action cards og tydelig kommunikation med patienter til fysisk indretning af arbejdspladsen med flugtveje og alarmeringssystemer. 

Som medarbejder er det desuden muligt at udelade efternavn på sit Id-kort, og fra april i år kan medarbejdernes navne blive sløret midlertidigt i MinSundhed og MinSP over for truende eller voldelige patienter.