Patienter i Syd- og Vestsjælland skal have lettere ved at komme til lægen, få en scanning og blive behandlet på deres lokale hospital frem for at skulle rejse til hovedstaden. Det er en central ambition i den første budgetaftale for Region Østdanmark, som alle regionsrådets partier undtagen Dansk Folkeparti står bag.
Aftalen lægger de første økonomiske rammer for den nye region med omkring 2,8 millioner borgere. Og regionsrådsformand Lars Gaardhøj (Soc.) gør det klart, at pengene i højere grad skal bruges i de områder, hvor befolkningen er mest syg.
“Det handler om retfærdighed. Det skal være slut med, at der hvor folk er mest syge, også er der, hvor der er færrest læger og færrest ressourcer,” skriver Lars Gaardhøj på LinkedIn.
I sin pressemeddelelse opgør regionen det samlede løft til sundhedsvæsenet i Syd- og Vestsjælland til 768 millioner kroner i 2027. Det omfatter blandt andet penge til hospitaler, psykiatri, lægepraksis og uddannelse af læger samt flere penge til sundhedsrådenes nære tilbud.
Netop størrelsen på løftet får praktiserende læge Daniel Staal Nyboe til at spørge ind i kommentarsporet på LinkedIn. Millionbeløbene siger ikke så meget i sig selv, påpeger han: Hvor meget mere får de to sundhedsråd egentlig i forhold til deres udgangspunkt? Lars Gaardhøj svarer, at pengene næsten fordobles frem mod 2030, og at størstedelen af løftet kommer allerede i 2027.
Budgetaftalen viser, hvad det dækker over. Sundhedsråd Midt- og Vestsjælland stod i det oprindelige budgetforslag til at få 249 millioner kroner til de nye opgaver i det nære sundhedsvæsen. Med aftalen bliver beløbet 427 millioner kroner i 2027 – en stigning på cirka 71 procent. Sundhedsråd Østsjælland og Øerne går fra 274 til 459 millioner kroner, svarende til cirka 68 procent mere.
Tilsammen får de to råd dermed 363 millioner kroner mere i 2027 end oprindeligt lagt op til. Pengene skal blandt andet løfte sundheds- og omsorgspladser og akutsygepleje. Sammenligningen gælder disse nære sundhedsopgaver, hvor udgangspunktet er de beløb, kommunerne hidtil har brugt på opgaverne – ikke hele sundhedsvæsenets budget i de to områder.
I 2030 vokser bevillingerne til henholdsvis 499 og 531 millioner kroner. Det er omtrent en fordobling i forhold til udgangspunktet.
Løftet finansieres blandt andet med nye midler fra sundhedsreformen og en permanent ekstrabevilling på 75 millioner kroner til hvert af de to råd. Sundhedsråd Københavns Omegn Nord beholder sit bevillingsniveau, mens også de øvrige sundhedsråd får flere penge. De to sydlige og vestlige råd skal fremlægge planer for, hvordan de ekstra midler bliver omsat til bedre tilbud til borgerne.
Flere læger og behandling tættere på hjemmet
På hospitalerne i de to sundhedsråd er der afsat 154 millioner kroner til at rekruttere flere læger og mere plejepersonale. Beløbet skal finansiere mere end 100 speciallægestillinger og en række stillinger til andre sundhedsprofessionelle.
På længere sigt skal hospitalerne kunne overtage flere af de behandlinger, som områdets patienter i dag rejser til hovedstadsområdet for at få. Der skal derfor udarbejdes en plan for gradvist at opbygge kapacitet og flytte behandlinger. Planen skal blandt andet tage højde for, om der er lokaler, medarbejdere og de nødvendige faglige kompetencer til rådighed.
Et konkret sted at begynde er scanninger og andre billeddiagnostiske undersøgelser. Her har manglen på speciallæger gennem længere tid været en udfordring i den vestlige del af regionen. Holbæk Hospital får 7,5 millioner kroner årligt, og Sjællands Universitetshospital får fem millioner kroner årligt til at styrke området.
Radiologer fra Nordsjællands Hospital skal samtidig hjælpe med at opbygge en mere stabil radiologisk funktion i Holbæk. Samarbejder på tværs af hospitalerne findes allerede inden for blandt andet lungemedicin, børnesygdomme, neurologi og psykiatri.
Også uden for hospitalerne skal der være flere læger at gå til. Budgettet rummer 100 millioner kroner til at styrke praksissektoren dér, hvor behovet er størst. Heraf går 60 millioner kroner til bedre lægedækning, 20 millioner kroner til regionsdrevne klinikker i 2027 og 20 millioner kroner til andre tilbud i praksissektoren.
Derudover afsættes 62 millioner kroner årligt til at udvide kapaciteten hos praktiserende speciallæger, fortrinsvis inden for fysiske sygdomme. Den konkrete fordeling skal senere behandles politisk.
De flere medarbejdere og stærkere afdelinger skal også være med til at få ventetiderne ned. Partierne sætter som mål, at 85 procent af patienterne i kræftpakkeforløb skal behandles inden for de anbefalede standardforløbstider. Et andet mål er, at 70 procent af patienterne skal være færdigudredt inden for 30 dage.
Til områder med lange ventetider afsættes en kapacitetspulje på 15 millioner kroner i 2027, stigende til 20 millioner kroner i 2028. Der kommer desuden fem millioner kroner årligt til 10-12 ekstra introduktionsstillinger for læger i specialer, hvor det er vanskeligt at rekruttere til den videre speciallægeuddannelse.
Demensindsatsen får et samlet løft på 10 millioner kroner årligt. Partierne vil blandt andet ændre arbejdsdelingen, så borgere med mindre komplekse symptomer i højere grad kan udredes og følges tæt på hjemmet med støtte fra hospitalernes demensenheder. Det skal give de specialiserede enheder bedre mulighed for at koncentrere sig om patienter med mere komplicerede sygdomsbilleder.
Børn og unge skal have hjælp tidligere
Psykiatrien er den anden store satsning i aftalen. Mere end 200 millioner kroner fra den nationale akutplan og 10-årsplanen for psykiatrien skal omsættes til konkrete indsatser, med særlig vægt på børn og unge.
“Vi skal tage langt bedre hånd om mennesker med psykisk sygdom. Vi vil skabe tilbud, der griber børn og unge, inden de bliver patienter i psykiatrien, hvor vi oplever alt for lange ventetider. Nu skal der gøres noget ved det,” siger Lars Gaardhøj i Region Østdanmarks pressemeddelelse den 8. september 2026.
Der afsættes 24 millioner kroner årligt til nye udadvendte enheder – én i hvert af de seks sundhedsråd. Enhederne skal understøtte kommunernes arbejde med børn og unge, som mistrives eller viser tidlige tegn på psykiske vanskeligheder. Den psykiatriske faglighed skal dermed tættere på de tilbud, børnene og familierne møder, før der eventuelt bliver behov for hospitalsbehandling.
Kommunernes lettilgængelige tilbud til børn og unge får desuden 46,5 millioner kroner i 2027. Pengene skal blandt andet bruges til at etablere tilbud hurtigere, øge kapaciteten og styrke kvaliteten. De fordeles gennem sundhedsrådene efter sygdomstyngde.
For børn og unge, der har brug for behandling i psykiatrien, afsættes 30 millioner kroner årligt til øget kapacitet. Hertil kommer 19 millioner kroner i 2027 til samarbejde med private aktører og 21 millioner kroner årligt til drift af nye ambulatorier, som er under etablering i Glostrup, på Rigshospitalet og på Herlev-matriklen.
Aftalen afsætter også 11 millioner kroner årligt til tre nye ydernumre inden for børne- og ungdomspsykiatri og voksenpsykiatri. De skal give plads til flere praktiserende psykiatere i de områder, hvor behovet er størst.
Samtidig skal psykiatriske patienters fysiske sygdomme opdages og behandles tidligere. Til den indsats afsættes 5,7 millioner kroner årligt. Partierne fremhæver blandt andet behovet for at sikre, at mennesker med psykisk sygdom også kan gennemføre et behandlingsforløb for eksempelvis kræft.
Fordelingen af 33,7 millioner kroner fra akutplanen afventer fortsat den endelige nationale aftale. Partierne vil desuden gennemgå, hvordan de seneste års psykiatrimidler er blevet brugt i de to nuværende regioner, og gøre status den 1. maj 2027.
Mad med hjem, undersøgelser i stuen og færre afviste henvisninger
Budgetaftalen indeholder også en række mindre indsatser, som skal kunne mærkes direkte i patienternes hverdag.
Patienter i risiko for underernæring skal eksempelvis kunne få mad med hjem, så de har noget at spise det første døgn efter en udskrivelse. Ordningen “Kom Mæt Hjem” skal udbredes til regionens hospitaler, i første omgang til patienter med fysiske sygdomme. Der afsættes 5,2 millioner kroner i 2027, stigende til 7,5 millioner kroner årligt fra 2029.
For særligt sårbare borgere skal flere undersøgelser kunne foregå på plejehjemmet, bostedet eller i eget hjem. Udkørende røntgen, blodprøvetagning og måling af hjertets elektriske aktivitet, EKG, skal afprøves i Sundhedsråd Nordsjælland og Sundhedsråd Midt- og Vestsjælland. Målet er at spare borgerne for belastende transporter og undgå unødvendige indlæggelser.
I to lægeklinikker i Nakskov og Odsherred skal socialrådgivere tilknyttes i en forsøgsordning. De skal hjælpe patienter, hvis sygdom hænger sammen med sociale problemer, og bidrage til kontakten og koordineringen med andre dele af systemet. Forsøget får 0,7 millioner kroner i både 2027 og 2028.
Partierne vil også undersøge, hvorfor henvisninger fra praktiserende læger bliver sendt tilbage fra hospitalerne. En analyse af visitations- og henvisningsområdet skal finde løsninger, så patienterne ikke kommer i klemme mellem deres egen læge og hospitalet.
Kvinders sundhed, herunder efterfødselsskader, får 7,5 millioner kroner årligt. Aftalen fastholder desuden beslutningen om et nyt hospice i den nuværende Region Sjælland med 23 millioner kroner årligt til drift fra 2028.
På akutområdet afsættes fire millioner kroner årligt til blandt andet kortere responstider. Et fælles servicemål bliver, at ambulancerne ved 93 procent af de mest akutte udrykninger skal være fremme inden for 15 minutter, målt på årsbasis. Resultaterne skal offentliggøres for de enkelte kommuner.
De mange bevillinger ledsages af krav om besparelser. I 2027 skal Region Østdanmark spare 126 millioner kroner på administration i koncernstabe, driftsområder og på hospitalerne. Heraf skal 75 millioner kroner findes ved at samle funktioner og udnytte sammenlægningen af de to regioner, mens 51 millioner kroner følger af trepartsaftalen.
Partierne peger samtidig på en økonomisk usikkerhed efter det første budgetår: En ny national model for finansiering af regionerne kan fra 2028 reducere Region Østdanmarks økonomiske råderum betydeligt. Administrationen skal derfor også arbejde videre med forslag til varige effektiviseringer og besparelser, mens den nye region bygges op.
