
"Indimellem forsøger nogle lande eller for eksempel WHO at skabe mere transparens om priser og omkostninger. Danmark er altid blandt de lande, som mest ihærdigt modarbejder sådanne fordringer om transparens," siger Jes Søgaard, professor emeritus i sundhedsøkonomi.
Hemmelig rabatordning på apoteksmedicin vedtaget – men patienterne får ikke del i rabatten
Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det muligt for medicinalfirmaer at forhandle hemmelige rabatter med regionerne. Det betyder, at visse dyre lægemidler nu kan få tilskud – men patienterne betaler stadig deres andel ud fra den høje listepris.
Loven, der træder i kraft 1. juli 2025, indfører en forsøgsordning, hvor lægemiddelproducenter kan tilbyde Amgros, regionernes indkøbsorganisation, en hemmelig rabat på udvalgte lægemidler. Hvis rabatten vurderes stor nok, kan medicinen få offentligt tilskud – også selvom listeprisen er høj.
Tidligere fik dyr medicin ofte afslag på tilskud, og patienterne måtte selv betale hele prisen. Nu kan nogle af disse lægemidler få tilskud, fordi regionerne forhandler hemmelige rabatter. Men patienterne betaler stadig deres andel ud fra den høje listepris – ikke den lavere, fortrolige pris.
I et debatindlæg i Sundhedsmonitor den 21. maj 2025 kritiserer Jes Søgaard, professor emeritus i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, at danske patienter ikke får gavn af rabatten, men fortsat skal betale deres andel af den fulde listepris.
Han retter samtidig en skarp kritik mod den manglende åbenhed på området. Ifølge Søgaard er det umuligt at kontrollere, om de påståede milliardbesparelser er reelle, fordi oplysningerne er fortrolige.
"Indimellem forsøger nogle lande eller for eksempel WHO at skabe mere transparens om priser og omkostninger. Danmark er altid blandt de lande, som mest ihærdigt modarbejder sådanne fordringer om transparens. På den måde kan medicinalindustrien fastholde meget høje priser i alle lande, og det koster dyrt for vores sundhedsvæsener," skriver han i Sundhedsmonitor.
Søgaard advarer også mod, at mange danske besparelser ikke skyldes lavere priser, men i stedet opnås ved at begrænse patienters adgang til nye lægemidler.
DSAM: Fagligheden i praksis risikerer at lide
Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) har i sit høringssvar advaret om, at ordningen kan påvirke lægers behandlingsvalg negativt. Næstformand Maria Krüger udtrykker bekymring for gennemsigtigheden:
”Hemmelighedskræmmeri i tilskudssystemet risikerer også at svække fagligheden i almen praksis, da lægers medicinvalg kan blive påvirket af uklare økonomiske hensyn frem for patientens bedste. Dette kan få alvorlige konsekvenser for behandlingskvaliteten,” sagde hun tidligere på året til Medicinsk Tidsskrift.
Hun mener, det er urimeligt, at borgerne ikke kan følge med i, hvordan skattekronerne bruges: ”Hemmelighed i forvaltningen er en uacceptabel praksis, som undergraver borgernes ret til indsigt.”
Lif: Vejen er banet for behandlinger i verdensklasse
Hos lægemiddelindustriens brancheforening Lif kalder koncernchef Ida Sofie Jensen er der derimod kun begejstring at spore. Hun kalder den nye lov for banebrydende og ser store muligheder for både patienter og virksomheder:
”Lovforslaget om fortrolige rabatter og priser er en sand nyskabelse på det danske lægemiddelmarked. Og det er godt nyt for patienterne, som i forsøgsperioden kan få lettere og hurtigere adgang til ny innovativ apoteksmedicin,” siger hun til Lif.dk.
”Det er også godt for sundhedsvæsenet, som kan tilbyde befolkningen ny medicin og samtidig ligge fornuftigt i forhold til udgifterne. Og endeligt er det godt for lægemiddelvirksomhederne, der kan tilbyde behandling til fortrolige priser på et lille marked som det danske, uden at ændre markedsvilkårene på alle andre markeder. Vejen er banet for behandlinger i verdensklasse og sunde virksomheder, der skaber vækst og velstand i Danmark.”
Hun påpeger dog, at det er problematisk, at originalproducenter skal betale kompensation for salg via parallelimport – altså når andre firmaer køber lægemidler billigere i ét EU-land og videresælger dem i Danmark.
”Parallelimportkompensationen er ulige og unfair konkurrence. Det er trods alt originalvirksomhederne, der forsker og bringer lægemidlerne til markedet,” siger Ida Sofie Jensen.
Hun mener, det er urimeligt, at det er de virksomheder, der har udviklet medicinen, som skal betale for noget, andre tjener på. Med loven skal det nemlig være originalproducenten, der kompenserer regionerne – også når en parallelimportør har solgt præparatet uden producentens medvirken. Det belaster især de mindre forskningsbaserede firmaer og kan ifølge Lif mindske interessen for at deltage i ordningen.
Regionerne: Vi accepterer præmissen
Danske Regioner ser muligheder i modellen – trods den manglende åbenhed. Karin Friis Bach (Rad.), formand for Sundhedsudvalget, har tidligere skrevet i en mail til Medicinsk Tidsskrift:
”Jeg finder det ærgerligt, at der ikke kan være åbenhed om priserne, men accepterer præmissen, fordi vi på den måde kan opnå lavere medicinudgifter og dermed få flere penge at anvende andre steder i sundhedsvæsenet.”
Amgros: Vi ser frem til opgaven
Hos Amgros, som skal stå for forhandlingerne med medicinalfirmaerne, ser direktør Flemming Sonne frem til opgaven.
”Med den nye lov kan borgere få adgang til lægemidler, som de ellers ikke ville kunne købe med tilskud. Det forudsætter dog, at virksomhederne kan tilbyde en tilstrækkelig lav pris. Vi ser frem til opgaven med spænding og er overbevist om, at det vil komme såvel patienter, firmaer som det offentlige til gode,” siger Flemming Sonne til Amgros.dk.
Han oplyser desuden, at Amgros vil være klar til at starte op efter sommerferien og ser frem til samarbejdet med virksomhederne om at finde løsninger på de mange detaljer, den nye forhandlingsmodel indebærer.
Den nye ordning gælder som forsøg fra 1. juli 2025 til 30. juni 2028. I perioden kan der gives tilskud til tre til fem lægemidler om året baseret på fortrolige rabatter forhandlet af Amgros. Regionerne vurderer, om prisen er lav nok, og Lægemiddelstyrelsen afgør, om tilskud kan gives.
Forsøget skal evalueres løbende. Ifølge Sundhedsministeriet er modellen inspireret af Sverige, hvor en lignende ordning har været anvendt i flere år.
Relateret artikel