Nu kommer anbefalinger til medicinsk behandling af spiseforstyrrelser
I mange år har selvhjælp, psykoterapi, kostrådgivning og monitorering af somatiske tilstande været den vigtigste tilgang til behandling af spiseforstyrrelser. Men efter at der er opstået muligheder for at anvende medicin, kommer eksperterne nu med nye retningslinjer, der inkluderer medicinsk behandling.
Eksperterne har for alle typer af spiseforstyrrelser gennemgået litteraturen vedrørende alle former for antidepressiva og antipsykotika, diverse kombinationsbehandlinger med meget mere for effekt på de forskellige spiseforstyrrelser. Og resultatet er, at de på nuværende tidspunkt kan anbefale følgende:
Anbefalingen til behandling af bulimi lyder på fluoxetin og topiramat. Til binge-eating disorder (BED) anbefales lisdexamfetamin og topiramat, og ved anoreksi gives der – på trods af stærk evidens for, at behandlingen er gavnlig – en begrænset anbefaling af olanzapin, fordi den tilgængelige evidens er begrænset til vægtøgning og dens effekt på psykopatologien er mindre klar, ifølge de nye kliniske retningslinjer fra World Federation of Societies of Biological Psychiatry (WFSBP).
Hidtil har kun fluoxetin været godkendt til behandling af bulimi, mens lisdexamfetamin er godkendt i USA, Canada og Australien til behandling af BED. På trods af den offentliggjorte evidens har olanzapin og topiramat ikke modtaget markedsføringstilladelse til brug ved spiseforstyrrelser fra nogen lægemiddelmyndighed.
Forekomsten af spiseforstyrrelser er på verdensplan fordoblet i løbet af de seneste to årtier med en stigning i efterspørgslen på effektive behandlinger som konsekvens. Og koblet med remissionsrater på max 50 procent har det blandt andet medført et stort antal studier, der har set på nye behandlingsmuligheder. Og det er ved en gennemgang af disse, at WFSBP er kommet frem til de nye, opdaterede retningslinjer af de oprindelige fra 2011.
Ekspertgruppen konkluderer, at fremtidige kliniske retningslinjer bør vejlede i anvendelsen af en kombination af farmakologiske, andre biologiske og psykoterapeutiske behandlinger. Og på samme måde bør de også behandle komorbiditeter af spiseforstyrrelser og de langsigtede konsekvenser af brugen af medicin og overveje de sundhedsøkonomiske, farmakokinetiske og farmakogenetiske aspekter af behandlingen.
Resultaterne af eksperternes arbejde er publiceret i World Journal of Biological Psychiatry.
