Offentliggørelsen af sprogmodellen ChatGPT-3.5 igangsatte en hype, der kulminerede med den nyeste version GPT4. I december kunne Dansk Sprognævn i samarbejde med Danmarks Radio kåre årets ord som ChatGPT.
Danske læger og forskere var hurtigt med i udviklingen, og deres studier viste i 2023, at sprogmodeller, de såkaldte Large Language Models (LLM), har potentialet til at spare det danske sundhedsvæsen for 15 procent af ressourcerne og muligvis også assistere med at skrive forskningsartikler. Derudover indikerede et dansk studie, at teknologien bag ChatGPT kan overgå selv New England Journal of Medicines læsere i at diagnosticere svære patientcases. En anden nyudviklet dansk kunstig intelligens har samtidig potentialet til at stratificere ud fra registerdata, hvilke danskere som er i risiko for at udvikle pankreascancer.
Det velansete tidsskrift NEJM sluttede året med at lancere et tidsskrift dedikeret til kunstig intelligens inden for medicinsk forskning. Tidsskriftet bærer navnet NEJM AI.
Det bliver spændende at følge denne udvikling i 2024.
”Jeg tror, at alle brystkræftlæger er glade på deres patienters vegne. Det er en behandling, som der er rigtig god evidens for, og som giver en væsentlig overlevelsesgevinst. Der er patienter, som har betalt selv for behandlingen på privat hospital, mens andre ikke har haft den mulighed, hvilket har skabt en svær situation, som i store stræk nu er løst,” udtalte Bent Ejlertsen, professor og overlæge på Rigshospitalets Kræftafdeling. Han er desuden lægelig leder i Dansk Breast Cancer Group.
Også inden for uhelbredelig livmoderhalskræft var der godt nyt. Livsforlængende behandling med Keytruda (pembrolizumab) i kombination med kemoterapi både med eller uden bevacizumab blev anbefalet af Medicinrådet til kvinder med uhelbredelig livmoderhalskræft.
Det er glædeligt, sagde Anja Ør Knudsen, der er ledende overlæge på Onkologisk Afdeling, Gynækologisk Cancer ved Odense Universitetshospital.
“Det betyder, at særligt unge kvinder, som får livmoderhalskræft, kan være her i længere tid, og det betyder alverden for dem. Så det er meget positivt for vores patienter, at pemrolizumab nu er blevet godkendt til uhelbredelig livmoderhalskræft, og det er vi meget glade for,” sagde hun.
Utilfredshed med afvisninger
Der var også utilfredshed og kritik af Medicinrådet at spore blandt onkologerne. Særligt blandt nyreonkologerne var der ærgrelse og manglende forståelse for flere afvisninger af kombinationer af de såkaldte tyrosinkinase-hæmmere og immun-checkpoint-hæmmere, som anbefales i internationale retningslinjer som standard førstelinjebehandling af metastatisk nyrekræft.
I forbindelse med afvisningen af kombinationen Cabometyx (cabozantinib) og Opdivo (nivolumab) udtalte Niels Fristrup, medlem af nyrekræftgruppen DaRenCa- og afdelingslæge på Kræftafdelingen ved Aarhus Universitetshospital:
“Det er endnu en stor skuffelse oveni en række af tidligere skuffelser, hvor Medicinrådet har afvist flere TIK-IO-kombinationsbehandlinger (TIK står for Tyrosinkinaseinhibitorer og IO for Immunonkologi, red.). Jeg er meget uforstående over for beslutningen, for det er en klar forringelse af behandlingen og patienternes muligheder.”
“Jeg har meget svært ved at gennemskue Medicinrådets analyser og prisvurdering. Rent lægefagligt kan vi konstatere, at der er tale om effektive og sikre behandlinger, som bør være en del af standardbehandlingerne i Danmark."
En måned senere skrev Medicinrådet en offentlig opfordring til de konkurrerende virksomheder bag lægemidlerne om at byde ind med lavere priser på TKI-IO-kombinationsbehandlingerne.
Er Danmark i superliga eller ej?
Til sidst afholdte Sundhedspolitisk Tidsskrifts søstersite Onkologisk Tidsskrift to webinarer, som debatterede Medicinrådets anbefalinger og mangel på samme. Her var der flere onkologer, som rettede kritik mod rådets arbejde og afvisninger af behandlinger, som var tilgængelige i andre lande, vi normalt sammenligner os med.
Så hvor ligger Danmark i forhold til udlandet? Svaret var ikke entydigt. For på den ene side har Danmark været hurtigere end mange lande, når det kommer til at anbefale nye onkologiske behandlinger, viser en europæisk rapport fra European Federation of Pharmaceutical Industries Associations, EFPIA. Medicinrådet har også anbefalet flere onkologiske lægemidler end mange andre landes lægemiddelorganer.
Men Lægemiddelindustriens forening (LIF) har lavet en ny analyse, som viser, at Medicinrådet har afvist 51 procent af alle nye medicinske kræftbehandlinger, som er blevet vurderet, siden indførelsen af QALY-modellen i starten af 2022.
Det fik blandt andet Ann Knop, overlæge og lægelig forskningsleder på Rigshospitalet, til at udtale, at hun oplever, at Danmark vælges fra til flere forskningsprojekter, fordi den danske standardbehandling er forældet – i hvert fald inden for brystkræft.
”Det seneste halve år har jeg flere gange oplevet at læse de protokoller igennem, som vi får tilbudt fra firmaerne, og erfaret, at standardarmen ikke er én, vi kan tilbyde herhjemme. Og så må vi melde tilbage, at vi enten ikke kan bidrage med patienter til det pågældende studie, eller vi bliver afvist af firmaet, fordi vi har en for 'afvigende behandlingsalgoritme' set med europæiske briller,” sagde Ann Knop.
”Det må vi nok forvente vil ske hyppigere og hyppigere, og det bliver stadig mere tydeligt, at vi halter bagefter. Det er frustrerende.”
Afgørende forskningsresultater fra kongresserne
På de store kongresser så vi glimt af fremtidens onkologi. Flere af de præsenterede studier har uden tvivl markeret en historisk milepæl inden for bestemte kræftformer. Særligt på den amerikanske kongres ASCO var der en overflod af positive kræftforskningsnyheder.
I 2022 oplevede vi et markant fremskridt i behandlingen af en type hjernekræft kaldet lavgrads-gliomer. Forskerne fandt ud af, at vorasidenib var særligt effektivt. Dette lægemiddel virker ved at blokere et specifikt protein, som kræftcellerne har brug for at vokse.
Det mest imponerende ved vorasidenib var, at det mere end fordoblede den tid patienterne kunne leve uden at deres kræft forværredes. I en test sammenlignede man patienter, der tog vorasidenib, med patienter, der fik placebo. De, der fik vorasidenib, havde i gennemsnit 27,7 måneder, hvor deres kræft ikke forværredes, sammenlignet med kun 11,1 måneder for dem, der fik placebo.
Det er den største nyhed for patienter med IDH-muteret lavgradsgliomer i 20 år, udtalte Benedikte Hasselbalch, overlæge på Kræftafdelingen ved Rigshospitalet.
”Det er virkelig flotte tal, et elegant studie rent metodisk og en rigtig stor nyhed. Vi har ikke set noget lignende siden, man introducerede kombinationen af kemoterapi og stråler til patientgruppen for 20 år siden med RTOG 98-02-studiet. Det styrker også resultatet, at behandlingen er givet i første linje efter kirurgi, så studiet er meget rent og uden mislyde. Opfølgningstiden er indtil videre kort, de er startet i 2020, men det ser meget lovende ud,” sagde hun.
Stor nyt på ASCO for lungekræftpatienter
Også inden for lungekræft var der stort nyt på ASCO. Forskerne præsenterede resultater fra et stort studie, der viste, at lægemidlet Tagrisso (osimertinib) kan forbedre overlevelsen for patienter med en særlig type lungekræft kendt som EGFR-muteret ikke-småcellet lungekræft (NSCLC).
Her er det interessante: Fem år efter operationen var 88 procent af de patienter, der fik Tagrisso, stadig i live. I sammenligning var det kun 78 procent af patienterne i gruppen, der fik en placebo, der stadig var i live efter fem år. Dette viser, at Tagrisso markant kan forbedre chancerne for at overleve denne type lungekræft.
På den baggrund opfordrede Azza Khalil, overlæge på Kræftafdelingen ved Aarhus Universitetshospital, at osimertinib bliver ny standard adjuverende behandling mod EGFR-muteret NSCLC.
”Det er meget flotte resultater. Det er fantastisk, at vi nu endelig ser effekt af targeteret adjuverende behandling i tidlige stadier, og at overlevelsesgevinsten går på tværs af stadier – selvom den er størst i stadium III. Det er rigtig godt nyt, for det er en stor patientgruppe, der kan få gavn af behandlingen,” sagde Azza Khalil.
Hun fortsatte:
”Det bør blive standard adjuverende behandling, fordi effekten er så overbevisende. I dag får patienterne adjuverende platinbaseret kemoterapi, og det giver normalt en overlevelsesgevinst på fem til seks procent over fem år. Den gevinst er nu fordoblet med osimertinib. Jeg tror, studiet bliver praksisændrende, men det skal selvfølgelig drøftes i Medicinrådet.”
Historisk resultat for blærekræft
På den europæiske kræftkongres ESMO, afholdt i oktober 2023, blev der præsenteret et historisk resultat inden for blærekræft.
Data fra fase III-studiet EV-302/KEYNOTE-A39 viste, at patienter med tidligere ubehandlet lokalavanceret og metastatisk urotelialt karcinom (UC) opnår en næsten fordoblet progressionsfri overlevelse (PFS) og samlet overlevelse (OS), når de behandles med Padcev (enfortumab vedotin, EV) plus Keytruda (pembrolizumab) frem for standardbehandling med kemoterapi.
”Det er fantastiske resultater, som jeg nærmest aldrig har set magen til i min onkologiske karriere. Det er helt uhørt flotte data,” siger Andreas Carus, overlæge ved Onkologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, som har bidraget med patienter til protokollen.
Data fra studiet understøtter, ifølge Andreas Carus, at EV plus pembrolizumab kan blive ny standard i første linje til patienter med tidligere ubehandlet lokalavanceret og metastatisk UC.
”Jeg kan umiddelbart ikke se, hvad der skulle tale imod, at EV plus pembrolizumab bliver ny standard i første linje. Formentlig til hele gruppen – både de patienter vi tidligere betragtede som cisplatin-egnede og ikke-cisplatin-egnede,” sagde han.
Igen var der også på ESMO store nyheder inden for lungekræft. Især var der international og dansk begejstring omkring Retsevmo (selpercatinib) mod RET-muteret NSCLC.
”Vi har længe gerne ville give behandlingen up-front til ubehandlede NSCLC-patienter, da det ser ud til, at behandlingen har en betydelig effekt. Nu har vi det så bekræftet i et fase III-studie, som underbygger en betydelig klinisk værdi ved selpercatinib. Det kan blive praksisændrende, hvis altså Medicinrådet vurderer, at prisen er den rette,” sagde Jens Benn Sørensen.
