Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

"Vores resultater er overraskende. For vi har flere operative muligheder end tidligere, og antallet af børn, der overlever tidlig fødsel, medfødte misdannelser og kompliceret sygdom er stigende,” siger Lone Graff Stensballe. 

Overraskende nye tal: Færre små børn opereres på hospitalerne

Selvom flere små børn bliver undersøgt på hospital, fører det ikke til flere operationer, viser den hidtil største opgørelse over operationer på danske småbørn de seneste 20 år. 

Studiet er publiceret i tidsskriftet PLOS ONE.

Undersøgelsen, udført af en gruppe danske forskere, afslører, at hvis danske småbørn i alderen 0-5 år har brug for en operation, er det stadig mest sandsynligt at få foretaget en mindre indgriben hos en privatpraktiserende øre-næse-hals-læge. På de offentlige hospitaler er antallet af operationer på småbørn faldet, på trods af at mulighederne for operationer er blevet større i løbet af de seneste 20 år.

I et landsdækkende registerstudie har blandt andre professor Lone Graff Stensballe fra Afdeling for Børn og Unge på Rigshospitalet analyseret udviklingen i operative indgreb på en kohorte med over 1,5 mio. småbørn i perioden 1999-2018. Hen over den 20-årige periode har antallet af operationer ligget stabilt, og godt syv procent af børnene blev opereret.

"Vores resultater er overraskende. For vi har flere operative muligheder end tidligere, og antallet af børn, der overlever tidlig fødsel, medfødte misdannelser og kompliceret sygdom er stigende. Endvidere har vores tidligere undersøgelser vist, at flere børn bliver undersøgt på hospitalerne, men den udvikling har altså ikke ført til en stigning i antallet af operationer. Måske kan vi tolke det som om, at vi i Danmark har en form for regulering og varsomhed, når det gælder operationer til vores yngste børn, siger Lone Graff Stensballe i en pressetekst fra Rigshospitalet. 

Der findes meget få studier på verdensplan, hvor man har opgjort operationer til småbørn. Hvis man fordeler operationerne på kirurgiske specialer, er det hen over den 20-årige periode øre-næse-hals-specialet, som tegner sig for en stor andel af operationerne. Som man kan se på top 10-listen over de hyppigste indgreb på hospital, så er de fleste indgreb forbundet med øreinfektioner og øredræn samt fjernelse af polypper og mandler. Ud af de godt 115.000 børn, som fik mindst et indgreb, var de 42 procent et indgreb i øre-næse-halsområdet, viser opgørelsen. 

Studiet bekræfter, at små drenge oftere bliver opereret end små piger, formentlig fordi de oftere er syge med for eksempel øreinfektioner. Af andre fund kan nævnes, at et stigende antal alvorligt kronisk syge børn opereres i privatpraksis. Blandt for tidligt fødte børn er der flere operationer, hvilket skyldes en stigning i antallet tungebåndsoperationer.

Forfatterne til studiet er, foruden Lone Graff Stensballe, Andreas Jensen fra Afdeling for Børn og Unge, professor Gorm Greisen fra Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn og overlæge Thomas Hjuler fra Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi, Rigshospitalet. 

 

Top 10-liste

over de hyppigst udførte indgreb på børn i alderen 0-5 år på danske hospitaler
(samlet antal i perioden 1999-2018, DRG-kode). 

 

Navn

Antal

Procent

1

Otomikroskopi (kigget i øret med mikroskop af ørelæge)

11.613

6,6

2

Lumbalpunktur (stukket i ryggen for at udtage spinalvæske)

7.635

4,3

3

Adenotonsillektomi (fjernelse af polypper og mandler)

7.506

4,2

4

Operation for ingvinalhernie (lyskebrok)

7.188

4,1

5

Indlæggelse af dræn i trommehinden

7.068

4,0

6

Paracentese (ørelæge laver hul i trommehinden så betændelse kan komme ud)

5.479

3,1

7

Korrektion på frenulum linguae (tungebånd)

4.434

2,5

8

Tonsillektomi (fjernelse af mandler)

3.942

2,2

9

Adenotomi (fjernelse af polypper)

3.879

2,2

10

Intern fiksation med tråd, stav, cerklage eller stifter af humerusfraktur (operation for brækket overarm)

2.328

1,3