Behandlingsrådet anbefaler sensorbaserede glukosemålere

Sensorbaserede glukosemålere bør tilbydes alle patienter med type 1-diabetes, mener Behandlingsrådet. Diabetesforeningen opfordrer til politisk handling for at udligne de kommunale forskelle på området.

Danske Regioners rådgivende organ inden for sundhedsteknologier – Behandlingsrådet – har netop sagt ja til at anbefale sensorbaserede glukosemålere til alle voksne patienter med type 1-diabetes. Anbefalingen er lavet på baggrund af en større analyse, hvor glukosemålerne er blevet vurderet på en række parametre: Klinisk effekt og sikkerhed, patientperspektivet, det organisatoriske perspektiv og sundhedsøkonomi.

Behandlingsrådet konkluderer i deres analyse, at de sensorbaserede glukosemålere medfører udpræget positive kliniske effekter, som er veldokumenterede i studier med højt evidensniveau – og at teknologien resulterer i mere sundhed for diabetespatienterne. Desuden øger sensorbaserede glukosemålere patienternes behandlingstilfredshed, indsigt i egen sygdom og livskvalitet.

Gevinst for sundhedsvæsenet

På baggrund af de organisatoriske implikationer har Behandlingsrådet også en forventning om, at de sensorbaserede glukosemålere på sigt kan betyde, at der bliver behov for færre ambulante besøg. Desuden har sensorerne rent sundhedsøkonomisk en høj værdi i forhold til patienternes livskvalitet og en klinisk effekt svarende til de omkostninger, der er forbundet med dem.

”På nuværende tidspunkt er der dog en uens praksis i tildelingen af sensorbaserede glukosemålere i Danmark. Derfor har vi i anbefalingen fokus på, at der skal sikres lige adgang over hele landet til de sensorbaserede glukosemålere, hvilket vi mener bedst finder sted gennem en ensartet model på tværs af landet,” siger formand for Behandlingsrådet Michael Dall i en pressemeddelelse.

Diabetesforeningen bakker op

I Diabetesforeningen er de godt tilfredse med, at der nu er lavet en faglig rapport, der grundigt har vurderet effekten af sensorbaserede glukosemålere.

”Det er en klokkeklar anbefaling, som endelig anerkender sensorbaserede glukosemålere som en gevinst både økonomisk og i form af bedre livskvalitet. Vi i Diabetesforeningen opfordrer nu til, at den positive handling straks bliver fuldt op af politisk handling, der både kan lette presset på sundhedsvæsenet, sikre bedre liv for den enkelte og gøre op med geografisk ulighed,” siger Claus Richter, administrerende direktør i Diabetesforeningen, i en pressemeddelelse.

Diabetesforeningen har tidligere gennem en aktindsigt dokumenteret, at der er store kommunale forskelle i tildelingen af glukosemålerne som hjælpemiddel.

Behandlingsrådet har opgjort regionernes budgetkonsekvens af sensorbaserede glukosemålere og administration til 141 millioner kr. over fem år, hvis de skal tildeles alle voksne med type 1-diabetes. Heri indgår blandt andet en besparelse på akutte komplikationer og senkomplikationer på 15,3 millioner kr. Kommunernes udgifter indgår dog ikke i det regnestykke.