Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Kræftceller ændrer størrelse for at overleve

Kræftceller kan krympe eller forstørre sig selv for at modstå behandling, viser ny forskning. Opdagelsen giver mulighed for bedre forudsigelser af, hvordan kræftpatienter vil reagere på forskellige behandlinger blot ved at analysere størrelsen på deres kræftceller.

I det nye studie, som er publiceret i Science Advances, kombinerede forskere ved Institute of Cancer Research i London en ny, innovativ billedanalyse med undersøgelse af DNA og proteiner for at studere størrelseskontrol i millioner af hudkræftceller. Forskerne satte sig for at undersøge forskellene i størrelse og form af hudkræftceller, der havde mutationer i de to gener BRAF og NRAS, ved at bruge matematiske algoritmer til at analysere enorme mængder data om DNA og proteiner.

Resultaterne viste blandt andet, at BRAF-muterede kræftceller var små, mens NRAS-muterede kræftceller var meget større. Lægemiddelresistente NRAS-celler var endnu større. Mindre celler så ud til at være i stand til at tolerere højere niveauer af DNA-skader, hvilket skyldtes, at de havde en høj koncentration af proteiner, der reparerer DNA, såsom PARP-, BRCA1- eller ATM1-proteiner. Dette kan gøre dem mere sårbare over for lægemidler som PARP-hæmmere, især når de kombineres med DNA-skadelige midler som kemoterapi, mener forskerne.

I modsætning hertil indeholdt de større NRAS-muterede kræftceller skader på deres DNA i stedet for at reparere det, hvilket akkumulerede mutationer og forstørrelser. De større celler var ikke så afhængige af DNA-reparation, så brug af kemoterapi og PARP-hæmmere her kan tænkes ikke at være så effektivt, mener forskerne. Derimod kan større kræftceller tænkes at reagere bedre på immunterapi, fordi deres større antal mutationer kan få dem til at se mere fremmede ud for kroppen, mener forskerne.

Selvom undersøgelsen fokuserede på hudkræftceller, har forskere en formodning om, at cellernes evnen til at ændre størrelse og dettes indvirkning på behandlingsrespons er fælles for flere kræfttyper. De har allerede identificeret lignende mekanismer i brystkræft og undersøger nu, om resultaterne kan gælde for hoved- og halskræft.

Forskerne mener, at deres forskning har et reelt diagnostisk potentiale, fordi patologer ved at se på cellestørrelsen vil kunne forudsige, om et lægemiddel vil virke, eller om cellerne vil være resistente. I fremtiden vil det måske endda være muligt at bruge kunstig intelligens til at vejlede patologen ved at foretage en hurtig vurdering af størrelsen af celler og dermed de behandlinger, der med størst sandsynlighed vil virke. Forskerne håber også, at deres opdagelse vil føre til nye behandlingsstrategier, for eksempel ved at skabe lægemidler der er målrettet de proteiner, der regulerer cellestørrelsen.

Del artikler