"Det er forventeligt, at stoffet vil have enkelte ikke-alvorlige bivirkninger ligesom eksempelvis PCSK9-hæmmere og betablokkere – men ikke så alvorlige, at fordelene ikke opvejer ulemperne,” siger Børge Nordestgaard.
Nyt lægemiddel kan potentielt gavne hver femte i verden
En ny medicin mod en arvelig kolesterolpartikel er under udvikling og kan potentielt gavne hver femte person i verden ved blandt andet at forebygge angina pectoris, hjertesvigt, aorta-stenose og blodpropper i hjerne og hjerte. Studiet er nu i fase III og viser fortsat lovende effekt og få bivirkninger.
HORIZON-studiet er et internationalt studie, der forsker i ny medicin (Pelarcarsen/TQJ230) – til en relativ nyerkendt og arvelig kolesterolpartikel lipoprotein(a) eller kort Lp(a), som omkring 20 procent af alle mennesker i verden har et forhøjet niveau af – og som giver en forhøjet risiko for især blodpropper i hjerte og hjerne. Der er tale om en arvelig faktor, som man ikke kan påvirke tilstrækkeligt med sund livsstil. Det fortæller klinisk professor ved Herlev-Gentofte Hospital og ekspert i Lp(a), Børge Nordestgaard:
”I studiet vil man teste Pelacarsen (TQJ230), som i et andet studie har vist sig at kunne sænke niveauet af lipoprotein(a) med helt op til 80 procent. Præparatet går ind på DNA-niveau og blokerer for, at lipoprotein(a) bliver dannet og påvirker kun netop det område og ikke andre proteiner. Injektionen, som man skal have en gang om måneden, indeholder et syntetisk stykke mRNA, som selektivt optages af leverceller og derefter sørger for, at det almindelige mRNA til at danne apolipoprotein(a) bliver nedbrudt inde i levercellerne, inden lipoprotein(a) partiklen dannes.”
Medicinen blokerer effektivt Lp(a) i blodet, og ifølge Børge Nordestgaard er der ingen grund til at tro, at det vil have alvorlige bivirkninger at blokere Lp(a).
”Aber, pindsvin og mennesker er de eneste arter, som har Lp(a) i blodet – alle andre arter ser ud til at klare sig fint uden det protein. Første generation af stoffet havde den bivirkning, at antallet af blodplader faldt, men nu har man tilført stoffet en ny receptor, så man kan nøjes med at injicere en lavere dosis og dermed også undgå bivirkningen. Det er forventeligt, at stoffet vil have enkelte ikke-alvorlige bivirkninger ligesom eksempelvis PCSK9-hæmmere og betablokkere – men ikke så alvorlige, at fordelene ikke opvejer ulemperne,” mener Børge Nordestgaard, selv om han pointerer, at intet naturligvis er givet før, medicinen er godkendt.
Hidtil ingen behandling
I dag findes der kun medicin med sparsom effekt på sænkning af lipoprotein, nemlig de såkaldte PCSK9-hæmmere, som kan sænke lipoprotein(a) med op til 25 procent. Det ser ud til, at de patienter, som både har højt almindeligt kolesterol og højt lipoprotein(a) har størst gavn af PCSK9-hæmmere. Den gavnlige effekt kan dog ikke tilskrives lipoprotein(a)-sænkning på nuværende tidspunkt, men snarere den kraftige, almindelige kolesterol-sænkning af PCSK9-hæmmerne, pointerer Børge Nordestgaard.
Hidtil har man ikke undersøgt specifikt for forhøjet lipoprotein(a) af netop den årsag, at man ikke har haft en behandling for tilstanden, men siden september 2019 har European Society of Cardiology (ESC) og European Atherosclerosis Society (EAS) i fælles guidelines anbefalet, at alle voksne bør undersøges for lipoprotein(a)-niveauet i blodet mindst én gang i livet. Det givne niveau vil ikke ændre sig betydeligt over et livsforløb og er upåvirkelig af udefrakommende faktorer, derfor er det kun nødvendigt at tage blodprøven en enkelt gang.
Børge Nordestgaard forventer tidligst, at medicinen bliver godkendt til brug om tre-fire år.
”Fase III af HORIZON-studiet skal nå sit endepunkt, den sidst indskrevne af de for nuværende 7.680 patienter, som studiet inkluderer, skal have været indskrevet i minimum to og et halvt år – og stoffet skal vise både signifikant effekt og en acceptabel bivirkningsprofil. Derudover skal der yderligere studier til, før end stoffet potentielt også kan gives som profylaktisk behandling (forebyggende, red.) til patienter uden etableret, symptomatisk hjerte-kar-sygdom.”