Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Elon Musk.

Elon Musk håber på at kunne teste hjernechip på mennesker om et halvt år

Du har måske hørt om, at enkelte har fået en chip indsat i hånden, hvilket gør dem i stand til at foretage kontaktløse betalinger eller låse sig ind på deres kontor alene via et vift med hånden. Men nu går mangemillardæren, entreprenøren, Twitter-ejeren med mere Elon Musk et kæmpeskridt videre. Han håber på at kunne teste en hjernechip på mennesker om et halvt år.

Det sagde han i går ved en stor "show and tell"-transmission, som blev sendt live på Youtube.

Virksomheden Neuralink, som Elon Musik stiftede i 2016, udvikler en slags hjernechip, som skal kunne gøre det muligt for handicappede patienter at bevæge sig og kommunikere igen, og Musk tilføjede onsdag, at det også vil kunne gendanne syn.

Før Neuralinks menneskeforsøg kan begynde, kræver det dog tilladelse fra de amerikanske lægemiddelmyndigheder, FDA. Elon Musk forventer, at den vil komme inden for få måneder.

Anklaget for dyremishandling

Neuralink har i de seneste år udført forsøgene på dyr, først grise og siden aber. Efterfølgende er Elon Musk og Neuralink blevet beskyldt for dyremishandling i forbindelse med forsøgene, udført på University of California, Davis (UC Davis) Primate Center i perioden 2017-2020. Neuralink har erkendt at have måtte aflive seks aber, en på grund af chipfejl, fire på grund af chiprelaterede infektioner, og en på grund af komplikationer med et klæbemiddel kaldet BioGlue, som skulle fylde huller i kraniet. Firmaet har dog afvist anklagerne om dyremishandling. Og siden 2020 er forsøgene sket på firmaets egne, større og ifølge firmaet selv dyrevenlige lokaliteter i Californien og Texas.

Nonprofit-organisationen Physicians Committee for Responsible Medicine har sagsøgt University of California, Davis (UC Davis) Primate Center for dyremishandling og mener, at tallet på aflivede aber og mishandlinger er langt større. Organisationen skriver i forbindelse med Elon Musks "show and tell"-transmission onsdag om "den foruroligende sandhed om Neuralinks abeeksperimenter" og om, at universitetet og Neuralink har tilbageholdt flere hundrede billeder og videoer af eksperimenterne. På en anden hjemmeside fortæller organisationen om nogle helt konkrete abers historie. 

Neuralink selv udsendte sidste år en video af den ni år gamle abe Pager, som ifølge virksomheden spillede computerspil med tankens kraft gennem et af Neuralinks hjerneimplantater, som kunne registrere og aktivere signaler i dens hjerne.