
"Det er vigtigt, at vi finder en model for, hvordan man mellem patienten, den praktiserende læge og plejepersonalet i kommunen kan blive bedre til at fange de behandlinger, der ikke har den ønskede effekt," siger Ann Lykkegaard Sørensen, der ses til højre. Anne Estrup Olesen er til venstre. Foto: Line Bloch Klostergaard, Region Nordjylland
Mange patienter har ikke gavn af medicin mod inkontinens
Op imod hver fjerde patient fjerde patient har ikke gavn af medicin mod inkontinens. Nyt forskningsprojekt vil undersøge, hvem medicinen gavner – og hvem, der primært oplever bivirkningerne. Nordjyske praktiserende læger skal hjælpe med at identificere de patienter, som kan indgå i forsøget.
Det er forskere ved Klinisk Farmakologisk Enhed på Aalborg Universitetshospital og Professionshøjskolen UCN, der i et nyt studie vil se nærmere på effekten hos de patienter, der i dag får blærekontrollerende lægemidler. Fund fra nyere studier tyder nemlig på, at behandlingen i mange tilfælde er virkningsløs og faktisk kan have bivirkninger:
"I et pilotstudie har vi set, at helt op imod 20-25 procent af patienterne ikke har gavn af medicinen, eller ligefrem får det bedre, hvis de indstiller behandlingen. Derfor er det relevant at undersøge, hvem der har gavn, og hvem der ikke har," fortæller professor ved Klinisk Farmakologisk Enhed og Klinisk Institut, Aalborg Universitet, Anne Estrup Olesen.
I løbet af efteråret begynder hun og lektor ved Professionshøjskolen UCN, Ann Lykkegaard Sørensen at kontakte de praktiserende læger i Region Nordjylland, for at bede om deres hjælp med at identificere de patienter, som kan indgå i forsøget.
"Konkret vil vi se på patienter over 65, som er den gruppe, der hyppigst er i behandling med disse blærekontrollerende midler. Mange af dem får også andre lægemidler, og vi ved, at kombinationen af flere forskellige typer af medicin kan påvirke effekten, samtidig med at der ofte ses nogle kedelige bivirkninger," forklarer Ann Lykkegaard Sørensen.
I forsøget vil forskerne fordele deltagerne i to lige store grupper, hvor den ene skal fungere som kontrolgruppe, mens behandlingen med de blærekontrollerende lægemidler reduceres eller standses hos den anden. Herefter følges grupperne i op til et halvt år for at se, hvordan det går dem. Er der patienter, som undervejs oplever forværring, genoptages behandlingen.
