
“Vi ville ikke arbejde på det, hvis ikke vi troede på det,” siger Ozcan Met.
Forskere afprøver ny behandlingsform mod solide tumorer: Vi ville ikke arbejde på det, hvis ikke vi troede på det
Behandlingsformen CAR-T-celler vinder indpas inden for hæmatologien (sygdomme, herunder kræft, i blod, lymfer og knoglemarv), hvor der på EU-plan allerede er 4.000 behandlede patienter. Inden for onkologien går det langsommere.
”Jeg skal nok se det, før jeg tør tro på det,” siger overlæge Kristoffer Staal Rohrberg om behandlingsperspektiverne med CAR T-celler inden for de solide tumorer – ondartede kræftsvulster. Han leder Fase 1 Enheden på Rigshospitalet, som har til formål at tilbyde eksperimentel kræftbehandling i tidlige studier med nye lægemidler til patienter, der ikke har flere standardtilbud i onkologisk/hæmatologisk regi. Han er derfor i berøring med en lang række forsøgsbehandlinger, hvoraf en procentdel kan udgøre morgendagens kræftbehandling.
Medicinrådet har p.t. godkendt CAR-T-celler som mulig standardbehandling til unge patienter med såkaldt B-celle akut lymfatisk leukæmi, og i Dansk Lymfom Gruppe venter man på, at behandlingen også kan gives i tredje linje til patienter med diffust storcellet B-celle-lymfom.
Men onkologerne er bare mindre heldigt stillet end hæmatologerne, når det kommer til CAR-T-behandling, forklarer Kristoffer Staal Rohrberg, der selv er onkolog.
Princippet med CAR-T-celler er, at man skal have et veldefineret mål, som T-cellerne kan genkende. Som trigger dem til at dræbe kræftcellen og kun kræftcellen. Heri ligger udfordringen, forklarer overlægen. Han vil ikke udelukke, at man kan få et gennembrud med CAR-T, men han ser fundamentale problemer ved solide tumorer. De hæmatologiske kræftceller er mere ensartede end cellerne i de solide tumorer, forklarer han. Derfor er det sværere at finde et target, der retter sig specifikt mod f.eks. en tumor i brystet og ikke samtidig de raske celler.
Patienter græder ved tanken
Når man taler med kræftpatienter, der har gennemgået CAR-T-cellebehandlingen, begynder de at græde bare ved tanken, fortæller overlægen. Giftigheden er høj, og behandlingen involverer isolation, hvorfor Fase 1 Enheden heller ikke kan teste behandlingen i sin kliniske forsøgsenhed på Blegdamsvej. Overlægen slår derfor et slag for de såkaldte bispecifikke antistoffer i stedet, som den hæmatologiske gren af Fase 1 Enheden har givet til lymfompatienter med stor behandlingsgevinst til følge. Antistofferne afprøves nu også på solide tumorer i stigende grad.
