Behandlingen består af stoffet interleukin-2, forkortet IL-2. Det er et signalstof, som kan aktivere immunsystemet og få kroppens egne immunceller til at angribe kræftceller.
Hos de 16 patienter blev IL-2 ikke givet som behandling til hele kroppen, men sprøjtet direkte ind i kræftknuden. Hos 13 af patienterne forsvandt alle tegn på kræft i det behandlede område, og patienterne fik ingen alvorlige bivirkninger, fremgår det af en case-serie offentliggjort i JAMA Dermatology. En case-serie er en undersøgelse, hvor læger beskriver resultaterne hos en mindre gruppe patienter, der har fået samme behandling.
”Det er imponerende resultater og et super interessant studie, som finder en løsning til patienter, hvor vores vanlige behandlingsregimer af en eller anden grund ikke er muligt,” siger privatpraktiserende dermatolog Henrik Sølvsten. Han er formand for Hudkræftdatabasens styregruppe.
Pladecellehudkræft er en form for hudkræft, der opstår i hudens yderste cellelag. Langt de fleste tilfælde kan fjernes ved en operation. Hvis sygdommen er mere fremskreden, kan blandt andet strålebehandling eller immunterapi, der virker i hele kroppen, komme på tale.
Men nogle få patienter kan ikke få de almindelige behandlinger. Det kan for eksempel være ældre eller svækkede patienter med andre sygdomme, eller patienter, hvor kræftknuden sidder et sted, hvor en operation vil være vanskelig eller give store gener – eksempelvis i ansigtet.
Til den gruppe kan behandling med IL-2 direkte i kræftknuden være relevant, vurderer også overlæge Lars Bastholt fra Onkologisk Afdeling på Odense Universitetshospital.
”Det er en imponerende responsrate på 81 procent,” siger han.
Responsrate betyder her andelen af patienter, hvor kræften reagerede på behandlingen.
”Studiet giver helt sikkert grundlag for, at vi kan begynde at bruge IL-2 i Danmark, som de har gjort i Canada. IL-2 er et godkendt stof, og vi har ordinationsret, så det kræver bare, at den lokale afdeling vil afholde udgiften,” siger overlægen, der er medstifter af den danske database for behandling af metastaserende melanom DAMMED.
Melanom er modermærkekræft. Hvis sygdommen har spredt sig til huden andre steder på kroppen, kaldes det hudmetastaser.
Lars Bastholt og hans kolleger på Odense Universitetshospital bruger allerede IL-2 direkte i kræftvævet hos udvalgte patienter med sådanne hudmetastaser.
”Vi bruger det til ældre patienter, der har svært ved at tåle systemisk behandling, og til patienter med hudmetastaser på benet. Vi ligger på nogenlunde samme responsrate, som de canadiske læger opnår ved pladecellehudkræft,” siger Lars Bastholt.
Systemisk behandling betyder behandling, der kommer rundt i hele kroppen – eksempelvis via blodbanen – i modsætning til den lokale behandling, hvor medicinen sprøjtes direkte ind i kræftknuden.
Kun relevant for få patienter
Patienterne i det canadiske studie var i gennemsnit 79 år. Flere havde tidligere fået fjernet deres pladecellehudkræft ved operation, men havde senere fået sygdommen igen.
De blev behandlet med IL-2 over gennemsnitligt 13 måneder og fik i gennemsnit 10 behandlinger. Nogle fik dog betydeligt flere injektioner.
De 16 patienter var blevet henvist til klinikken over en periode på syv år. Det viser ifølge Henrik Sølvsten, at behandlingen først og fremmest er relevant i usædvanlige situationer.
”Vi er altså ude i meget sjældne tilfælde, hvor det brede behandlingsregime ikke rækker, og hvor patienterne ikke er robuste nok til et længere medicinsk behandlingsforløb,” siger han.
Gammel immunterapi får nyt formål
IL-2 er ikke en ny behandling. Stoffet var blandt de første former for immunterapi mod kræft og blev blandt andet brugt mod modermærkekræft i 1990'erne.
Dengang blev IL-2 givet, så stoffet virkede i hele kroppen. Det kunne give alvorlige bivirkninger.
”Vi har behandlet omkring 500 patienter, men det er et giftigt stof, når det bruges systemisk, så det er efterhånden blevet afløst af nyere præparater, for eksempel checkpoint-hæmmere med en langt mildere bivirkningsprofil,” fortæller Lars Bastholt.
Checkpoint-hæmmere er nyere former for immunterapi, som fjerner nogle af de bremser, der normalt holder immunsystemet tilbage. På den måde bliver immunsystemet bedre i stand til at angribe kræftceller.
Når IL-2 i stedet sprøjtes direkte ind i kræftknuden, kommer langt mindre af stoffet ud i resten af kroppen. Derfor undgår patienterne i høj grad de alvorlige bivirkninger, som tidligere var forbundet med behandlingen.
Behandlingen kan gøre ondt
Den lokale behandling har dog også ulemper. Injektionerne kan være smertefulde, og de skal ofte gentages mange gange.
”Det gør nas at få det sprøjtet direkte ind i knuden, og det skal gøres flere gange. Nogle af patienterne i det canadiske studie fik op til 32 injektioner. Det er ældre mennesker, som kan have udfordringer med at komme ind til gentagne behandlinger,” påpeger Lars Bastholt.
Studiet er lille og omfatter kun 16 patienter. Resultaterne kan derfor ikke i sig selv vise, hvor godt behandlingen vil virke hos en større og bredere gruppe patienter. Men de danske læger vurderer, at behandlingen allerede kan være relevant som en mulighed for enkelte patienter, der ikke kan få den normale behandling.
Artiklen er en omskrevet version af artiklen Immunterapi direkte i tumor får hudkræft til at forsvinde i mindre studie på Dermatologisk Tidsskrift
